Den her hund er populær – men den er et skravl

Det er bedre for sundheden at være gul eller sort end brun. I hvert fald for en labrador retriever.

En brun labrador retriever. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS

Om den er gul, sort eller brun, er en labrador en dejlig hund.

Den er god til børn, den er god til jagt, den er god til at svømme, og den er en dygtig førerhund, som især blinde har gavn af.

Men når det gælder sundheden og livsdueligheden, så er det ikke ligegyldigt, om labrador retrieveren er den ene eller den anden farve.

Det afslører en stor registerundersøglse af mere end 33.000 labrador retrievere i Storbritannien foretaget af britiske og australske forskere, der omtaler labradoren som »en af de mest populære hunderacer i verden«.

Herhjemme er cirka hver tiende registrerede hund en labrador retriever.

Ifølge undersøgelsen er den brune retriever ikke så livsduelig som den sorte eller den gule variant.

Således lever en labrador med sort eller gul pels i snit 12,1 år, hvilket er ti procent længere end en med brun pels.

På samme måde er forekomsten af øregangsbetændelse dobbelt så høj blandt de brune hunde, ligesom der er fire gange større sandsynlighed for, at de har lidt af hot spot, også kaldet fugtig hudbetændelse.

Til gengæld er der ikke så mange af de brune labradorer blandt de 33.320 undersøgte hunde, fremgår det af undersøgelsen offentliggjort i Canine Genetics and Epidemiology.

Således er 44,6 procent sorte, 27,8 procent gule og 23,8 procent brune.

»Labrador retrievere er angiveligt disponeret for mange lidelser, men der mangler en mere præcis information om forekomsten (af sygdomme) i den generelle population (af retrievere),« hedder det i undersøgelsen.

Ifølge forskerne kan oplysningerne bidrage til, at hundejere bliver bedre til at pleje deres hunde.

Men hvorfor er den brune labardor retriever knap så robust som de andre?

I en pressemeddelelse fra University of Sydney taler professor Paul McGreevy om, at det kan skyldes den målrettede avl af brune hunde.

»Den brune farve er vigende i hunde. Derfor er det en forudsætning, at genet for denne farve findes i begge forældrehunde for, at deres hvalpe skal blive brune. Det kan tænkes, at kenneler derfor alene avler hunde med genet for den brune farve. Dette kan betyde, at genpuljen bliver mindre, hvilket fører til en højere forekomst af gener forbundet med øre- og hudlidelser,« forklarer han.