Den gamle post-tante har fået endnu et ansigtsløft

Engang var udfordringen, hvordan man bragte posten fra den ene del af landet til den anden, når der var is på havet. I dag er den, om man kan finde den forretningsmodel der gør, at postvæsnet ikke selv drukner.

»Nu kommer det gode halve år – i dag er første dag uden jakke,« fortæller 42-årige David Christensen. Han begyndte hos PostDanmark som 15-årig. Han har netop smidt dagens sidste brev i postkassen i Avedøre og er på vej tilbage til posthuset for at parkere den eldrevne cykel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med næsten 400 år på bagen er det en særdeles gammel tante, som tirsdag fik endnu et ansigtsløft i et forsøg på at blive tidssvarende igen.

For det danske postvæsen har i en menneskealder været en samfundsbærende institution - men i dag er posten ikke længere en selvfølge. Langt fra.

Berlingske tegner her et portræt af de røde-gule postbude og postvæsnet bag.

Post for de få

Vi skal helt tilbage til 1624 for at finde årstallet for grundlæggelsen af det danske postvæsen. Dengang var postvæsnet en vigtig opfindelse, men kun for nogle danskere. For det var de færreste, der var i stand til at læse og skrive på det tidspunkt, og som derfor havde gavn af at kunne sende og modtage breve.

Der blev oprettet ni postruter, hvoraf ruten mellem København og Hamburg var den klart vigtigste for kongen, adelen og administrationen, som var de primære brugere af den nye service.

»Det blev starten til en historie om et postvæsen, der fungerer, og som har været en rød tråd gennem vores samfunds udvikling. Det har været helt centralt siden dengang, fordi det har gjort, at vi altid har kunnet nå hinanden,« siger museumsdirektør på museet for Post, Tele og Kommunikation, ENIGMA, Jane Sandberg.

Postbud med pistol

Postombudet var fra begyndelsen et anerkendt erhverv. Postbudene var tjenestemænd med kongelig udnævnelse og det afspejlede sig også i deres uniformer. De blev derfor røde og gule - samme farver som der var i den daværende regents, det oldenborgske kongehus, våbenskjold. Det er også årsagen til, at postbudene i dag kører rundt i gule biler i provinsen.

I 1777 blev uniformen suppleret med en pistol eller hirschfænger, fordi budene, der dengang hed postførere, jævnligt blev udsat for overfald. Det var nemlig kutyme, at regninger kunne betales til postføreren, og derfor var han et nemt offer for tyveknægte, når han kom ridende med tasken fuld af værdier.

Der gik yderligere en årrække, før det danske postvæsen rigtigt fik travlt. Det skete efter indførelsen af skoleloven i 1814, hvorefter flere og flere danskere blev i stand til at læse og skrive, og brevmængden steg derfor markant.

Slut med at tale over købmandsdisken

Næste store krumspring kom, efterhånden som Danmark blev industrialiseret. Mange danskere flyttede fra land til by i den periode, så geografien ændredes:

»For mange fra små landsbyer betød det, at man pludselig ikke længere lige kunne snakke hen over købmandsdisken med naboerne, simpelthen fordi man var flyttet, og så måtte man jo sende et brev i stedet,« fortæller Jane Sandberg.

Spørger man museumsdirektøren strækker postvæsnets storhedstid sig helt tilbage fra oprettelsen og frem til kulminationen i 1997, som er det år, hvor danskerne sendte flest breve til hinanden. Halvanden milliard breve blev det til.

Men allerede fra året efter og frem, begyndte det at gå hurtigt ned ad bakke for postvæsnet.

Sms'er og e-mails presser posten

»Det begyndte at blive almindeligt, at alle havde en e-mail og folk fik telefoner, som de kunne sms’e fra. Det gjorde også en kæmpe forskel, fordi man så kunne sende en hurtig besked den vej. Så var der pludselig ikke samme behov for brevene,« siger Jane Sandberg.

Den teknologiske udvikling fik i den grad sendt postvæsnet til tælling. Prisen for at sende breve er steget flere gange og antallet af dage, hvor postbudene er forpligtet til at uddele post, er med tirsdagens politiske aftale blevet yderligere indskrænket.

Krisen blev ikke bedre, da staten i 2014 meddelte, at al kommunikation mellem det offentlige og borgerne fremadrettet skulle foregå digitalt.

»En bombe, der sprang«

»Det var som en bombe, der sprang. Antallet af breve faldt drastisk, for det offentlige har jo stået for en kæmpe mængde korrespondance, som er blevet sendt med postvæsnet,« siger Jane Sandberg.

Herefter har postvæsnet skullet ændre forretningsmodel og er gået over til at levere en lang række andre logistiske løsninger end brevforsendelser. Blandt andet er pakkelevering blevet en central del af opgaveporteføljen. Samtidig er et hav af posthuse lukket, så der i dag kun er fire tilbage på landsplan, mens postafdelinger i stedet er skudt op i supermarkeder og i dertil indrettede ubemandede postautomater på gadehjørner.

En transformation, som flere gange har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det danske postvæsen i virkeligheden er ved at blive aflivet.

Spørger man fremtidsforsker og direktør ved Institut for Fremtidsforskning Jeffrey Scott Saunders, er det dog ikke tilfældet.

Byder fremtiden på post blot én gang om ugen?

»Som funktion vil postlevering altid eksistere, for vi vil altid have et behov for at få fragtet ting fra A til B. Om det så er som det postvæsen, vi har kendt i 400 år, kan man ikke være sikker på, for der vil også være mange konkurrenter,« siger han.

Fremtidsforskeren vurderer dog, at PostNord (Post Danmark og det svenske Posten AB fusionerede i 2009 og blev til PostNord, red.) er blandt de mere innovative postvæsner i Europa, og at de derfor har mulighed for at overleve, hvis de formår at transformere sig.

Det kan dog være i en markant ændret form, end vi ser i dag og har set tidligere. For eksempel er det sandsynligt, at postvæsnet om 10 år kun leverer post ud en dag om ugen, vurderer han.