Den franske forbindelse

Flere franske statsborgere tog del i terrorangrebene i Paris. 29-årige Ismaël Omar Mostefaï, gift og far til to små børn, var med til at myrde mindst 89 personer, inden han sprængte sig selv i luften.

Indbyggerne i provinsbyen Chartres med Frankrigs efter sigende smukkeste katedral vågnede i går morges op til nyheden om, at den indelukkede mand og medarbejder i den lokale bagerforretning, som de havde kendt overfladisk og hilst på til hverdag, endte med at blive terrorist. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CHARTRES/PARIS: Politiet fandt en del af hans finger på gulvet i spillestedet Bataclan efter terrorangrebet.

Fingeraftrykket på den lille stump sad også på et automatgevær, som den ene af de tre terrorister, der tog del af det dødeligste af de seks angreb i Paris fredag aften, havde brugt.

Sådan fandt politiet frem til identiteten på en af de ifølge politiet syv døde terrorister, der tog del i angrebene: Ismaël Omar Mostefaï, en 29-årig fransk statsborger med algiersk familiebaggrund. En mand, der blev født i Frankrig, voksede op i en helt almindelig by, og som endte sine dage i landets bugnende statistik over radikaliserede muslimer.

Det hvide rækkehus i byen Chartres sydvest for Paris ligger lige, hvor den lille vej i Madelaine-kvarteret svinger til højre. På nr. 25 hænger en parabol, og gardinerne er trukket for vinduerne.

Her boede Ismaël Omar Mostefaï i hvert fald i årene indtil 2012. Her blev hans første datter født. Og det er her, at naboerne – i provinsbyen med Frankrigs efter sigende smukkeste katedral – søndag vågnede op til nyheden om, at den indelukkede mand og medarbejder i den lokale bagerforretning, som de havde kendt overfladisk og hilst på til hverdag, endte med at blive terrorist.

Ismaël Omar Mostefaï har været på den franske efterretningstjenestes radar siden 2010 som en mulig radikaliseret islamist. I perioden 2004-2010 er han registreret for otte mindre lovovertrædelser, hvilket er årsagen til, at politiet havde hans fingeraftryk.

Det var ikke alvorlige forseelser, og ikke noget han skulle i fængsel for. Efterretningstjenesten har aldrig fundet ham direkte involveret i kriminelle netværk med forbindelse til terrorisme, fortalte den franske statsanklager, François Molins, på et pressemøde lørdag aften, før identiteten blev offentliggjort.

Blev radikaliseret i lokalt bedehus

Ismaël Omar Mostefaï er i den forstand gået under radaren de seneste år, selv om man godt vidste, at han måske sympatiserede med den radikale islamisme. Ifølge borgmesteren i Chartres foregik der radikalisering i det religiøse netværk, hvor han kom.

»Han var en person, som ikke var fra Chartres oprindeligt. Han kom fra tættere på Paris, men levede nogle år i Chartres. Han har været fulgt, fordi politiet gør et godt job. Han var en person, som blev radikaliseret, især i et bedehus, hvor der var et salafistisk netværk,« fortalte borgmester i Chartres, Jean-Pierre Gorges, til nyhedskanalen BFM TV søndag.

Det bedehus, som borgmesteren taler om, er en stor bygning, der ligger for enden af en blind vej i Madelaine-kvarteret, hvor træerne er klippet til som fakler. De kedelige rækkehuse, som Ismaël Omar Mostefaï boede i, ligger på den anden side af en runddel, hvor højt betonbyggeri hæver sig.

»Det er her muslimerne bor,« siger en ældre mand.

Og det er her al-Nusra-moskéen ligger. Berlingske møder imam Ben Bammou, som foretrækker at kalde sig selv for moskeens præsident. Han har sorte løbesko på og en lang gråhvid kjortel. Og han kender Ismaël Omar Mostefaï.

Eller rettere, det gjorde han. For Ismaël Omar Mostefaï plejede at komme i moskeen hver dag i en gruppe på omkring 50 bedende. Om fredagen kom han her sammen med sin far, og gik selv i kjortel denne ene gang om ugen. De andre dage mødte han op i cowboybukser eller træningsdragt.

Ben Bammou overtog imam-stillingen i moskeen i kølvandet på terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015. Her begyndte de franske myndigheder at tage hele problemstillingen om radikalisering af muslimer i moskeerne mere alvorligt. Og al-Nusra-moskeen var en af mange, der begyndte at »samarbejde« med myndighederne, og som ved den lejlighed fik en ny imam. En mere moderat person, som Ben Bammou beskriver sig selv.

Inden Charlie Hebdo-angrebet var moskeen kendt for sin salafistiske tone – en meget streng fortolkning af islam. Det var i moskeens mest salafistiske periode, at Ismaël Omar Mostefaï plejede at komme her hver dag. Trods det siger Ben Bammou, at den nu afdøde massemorder, var en helt almindelig dengang.

»Ismaël Omar Mostefaï var ikke en radikal muslim. Han var en indelukket person, som var fodboldinteresseret, og som arbejdede i et bageri,« siger Ben Bammou.

»Han var helt almindelig«

To andre personer med tilknytning til moskeen, den ene i kjortel, den anden i Barcelona-fodboldtrøje, nikker til imamens beretning.

»Han var helt almindelig. Vi kendte ham godt,« siger manden i den hvide kjortel.

Men noget skete i Ismaël Omar Mostefaïs liv omkring 2012. Her forsvandt han fra Chartres, fortæller imamen, og blandt al-Nusra-moskeens besøgende ved ingen præcist, hvor han flyttede hen.

Hans far og bror, som er blevet hentet ind til afhøring hos politiet, boede i en forstad til Paris, men de har, ifølge en række medier, ikke haft kontakt til Ismaël Omar Mostefaï siden 2012.

I den periode begyndte den franske efterretningstjeneste for alvor at følge med i hans færden. Ifølge den normalt velorienterede franske avis Le Mondes kilder, var han i vinteren 2013-2014 nogle måneder i Syrien, hvor han kan være blevet trænet af Islamisk Stat.

Der er ingen oplysninger om, hvor hans kone og børn opholder sig i øjeblikket. Og blandt dem, der plejede at se Ismaël Omar Mostefaï hver dag, kan eller vil ingen forklare, hvad han har lavet mellem 2012 og angrebene i Paris fredag aften.

Spor til Belgien

Søndag kom der flere og flere detaljer frem fra efterforskningen, hvor der i høj grad er en forbindelse til Syrien. Det er et spor i efterforskningen, at flere af terroristerne kan være blevet trænet af Islamisk Stat i Syrien. Det gælder blandt andet den først identificerede af terroristerne, Ismaël Omar Mostefaï.

Der er også en klar forbindelse til Belgien, hvor to af terroristernes biler er blevet lejet. Belgisk politi nu har anholdt syv i hovedstaden Bruxelles, som kan have forbindelse til terroren i Paris, og den belgiske statsanklager oplyste i går, at to af de døde terrorister var franskmænd, der boede i Bruxelles.

Belgisk og fransk politi arbejder da også tæt sammen om opklaringen og har allerede besluttet at udvide efterretningssamarbejdet fremover også.

Belgien udstedte søndag ifølge en lang række medier en international arrestordre på en mand, der er mistænkt for at have været med til terrorangrebene, og samtidig udsendte fransk politi en advarsel om, at en af de formodede terrorister, Abdeslam Salah, stadig er på fri fod og ekstrem farlig.

Salahs bror, Ibrahim, skulle ifølge Washington Post være en af de døde terrorister i fredagens angreb.

Hed debat i Frankrig

Osmaël Omar Mostefaï var en såkaldt »hjemmeudklækket« terrorist, der fandt trygge rammer for sin radikalisering i Frankrig, og måske fik hjælp udefra. Han rejste meget, kan vennerne fra al-Nusra-moskéen bekræfte i det tætteste, de kommer på en antydning om, at han brugte sine rejser til at finslibe sine radikale holdninger.

Han var én enkelt person på en liste med mere end 1.000 navne, som myndighederne på den ene eller anden måde mener kan udgøre en trussel, men som ikke kan anholdes, fordi de ikke har begået ulovligheder af særlig grov karakter.

Ismaël Omar Mostefaï og flere andre af de ansvarlige for terrorangrebene i Paris nåede til det yderste punkt i radikaliseringsprocessen, som borgere i et af Europas mest liberale lande.

Det faktum, at han og de andre franske statsborgere har levet i et ideologisk parallelunivers og nået et stadie, hvor de koldblodigt myrder flest mulige medborgere, skaber nu hed debat i Frankrig. For hvordan kan Frankrig undgå, at så mange radikaliseres hjemme, og hvordan forhindrer man, at de ender som Ismaël Omar Mostefaï?

Foreløbigt ser præsident, François Hollande ud til at ville købe sig tid til at finde mere konkrete svar med en forlængelse af undtagelsestilstanden på tre måneder. Den lange undtagelsestilstand er ikke annonceret endnu, men det kan ifølge flere franske medier ske allerede i den kommende uge.