Den første Andreas har allerede været i rummet. Nu vil den anden Andreas også derud

28-årige Andreas Kjær Dideriksen vil som formentlig tusindvis af andre europæere søge en tjans som astronaut for det europæiske rumagentur, ESA.

Andreas Kjær Dideriksen foran en Saturn 5-raket, der af NASA blev brugt til at sende astronauter til Månen. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Først fandt den ene danske Andreas vej til rummet, og måske får han selskab af endnu en dansk Andreas.

I 2015 blev Andreas Mogensen som astronaut for det europæiske rumagentur, ESA, den første dansker i rummet, da han om bord på »Sojuz TMA-18M« blev sendt fra Kasakhstan til Den Internationale Rumstation, hvor han arbejdede i ni dage.

Andreas Mogensen blev præsenteret som ESA-astronaut i 2009, og nu, i 2021, søger ESA igen efter nye astronauter i agenturets 22 medlemslande.

Altså også i Danmark – og ESA kan regne med en ansøgning fra endnu en Andreas fra Danmark til en af de fire stillinger som såkaldt karriereastronaut på fuld tid.

Nemlig 28-årige Andreas Kjær Dideriksen, der er uddannet astrofysiker fra Aarhus Universitet i 2018 og bor i Sønderborg med hustru og datter.

Da Andreas Mogensen i sin tid søgte, var der 8.413 ansøgere til seks stillinger som astronauter.

Men det skræmmer på ingen måde Andreas Kjær Dideriksen, der som udvikler til daglig arbejder med modelberegninger.

Et køligt hoved

Hvorfor søger du?

»Det her er bare en chance, som jeg ikke vil lade passere. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at blive astronaut. Så ville det da være spild ikke at gøre et forsøg,« siger han:

»Der er eventyr og naturvidenskab i det. En fantastisk kombination.«

Han er »helt med på, at det bliver svært at blive valgt«.

»Men vil man noget, må man gøre forsøget,« understreger Andreas Kjær Dideriksen:

»Jeg håber og tror på det bedste. Men jeg er udmærket klar over, at der er rigtig mange kvalificerede ansøgere rundt omkring i Europa.«

Andreas Kjær Dideriksen fortæller, at han altid været nysgerrig, videbegærlig og optaget af naturvidenskab og rummet.

»Både det teoretiske og observerende,« forklarer han.

En astronaut skal både være i god form, have den fornødne faglighed, kunne holde hovedet koldt, være udadvendt og praktisk anlagt.

Hvad er sandsynligheden for, at Danmark får endnu en ESA-astronaut, der tilmed også hedder Andreas?

»Hvis man antager, at ansøgerne alle er kvalificerede, kan man sige x antal danskere ud af y antal ansøgere,« svarer han med et smil.

Andreas Kjær Dideriksen er bekendt med en anden dansker, der også vil søge.

Hvad er din rumdrøm?

»I første omgang at blive astronaut. Allerede det er et stort mål. Skulle det lykkes, ville det være at gøre det så godt som muligt,« siger han:

»Og samtidig inspirere en masse andre unge til at forfølge en karriere inden for naturvidenskabelige fag.«

ESA opfordrer ikke mindst kvinder til at søge, men også folk med for eksempel fysiske handicap.

»Diversitet i ESA handler ikke kun om oprindelse, alder, baggrund, køn i forhold til vores astronauter. Det kunne også handle om fysiske handicap,« siger ESA-direktør for human and robotic exploration, David Parker, i en pressemeddelelse.

Der kan søges fra 31. marts til 28. maj i år, og den efterfølgende udvælgelsesproces forventes at vare til oktober næste år.