Hvis du ikke kender Milo, er her en kort præsentation:
Milo Yiannopoulos er en 32 år gammel englænder bosat i USA, tidligere journalist for Steve Bannons populistisk-nationalistiske Breitbart News, flamboyant bøsse, lejlighedsvis drag queen under navnet Ivana Wall, ultrabegejstret for Donald Trump, som han kalder Daddy, modstander af fri abort samt villig til at gøre grin med alt, hvad den identitetspolitiske venstrefløj holder helligt, fra feminisme til Black Lives Matter-bevægelsen.
Sidste år holdt han en foredragsturné under titlen Dangerous Faggot på amerikanske universiteter. Her blev en del arrangementer enten mødt med vold fra venstreorienterede eller aflyst på grund af risikoen for dette.
Nu har Milo skrevet bogen »Dangerous«. Egentlig skulle den være blevet udgivet på det respekterede amerikanske forlag Simon & Schuster, men efter at det kom frem, at Milo i en podcast havde udtrykt sig mere end en kende billigende om voksne mænd, der har sex med teenagedrenge, endte forlaget med at trække sig.
Da Milo aldrig går af vejen for et godt slagsmål med rigelig presseomtale, har han naturligvis lagt sag an mod forlaget for millioner af dollars og i mellemtiden selvudgivet sin bog, der hurtigt endte på New York Times’ bestsellerliste.
Som man måske fornemmer, er Milo selviscenesættelsens mester, og derfor handler »Dangerous« mest af alt om Milo. De fleste af kapitlerne har titler, der starter med »Hvorfor jeg er hadet af«, hvorefter følger en af de grupper, som Milo modigt har lagt sig ud med.
Det kan eksempelvis være alt-right-bevægelsen (antisemitiske homofobiske racister har det svært med en halvjøde, der elsker »black cock«), traditionelle konservative (de er frygtsomme og kedelige, forstår man), de traditionelle medier (de lyver og er gammeldags), det homoseksuelle miljø, feminister, Twitter eller Black Lives Matter-bevægelsen. De kapitler, der ikke handler om, hvem der hader Milo, handler om, hvor fantastisk han er, hvor mange penge han tjener, og hvor fabulous hans foredrag er.
Det er ikke helt – men næsten – så selvsmagende, som det lyder. For grebet er en delvist selvironisk ramme, som Milo bruger til at argumentere for sine mærkesager. Selvom han veloplagt, ofte ganske underholdende og slet ikke ueffent argumenterer mod sine politiske modstandere, kan hans mere overordnede ideologiske budskab koges ned til en ret lille maggiterning bestående af: gå ind for ytringsfrihed, provoker venstrefløjen, hav det sjovt og vær ikke bange for tabuer.
Lidt ufrivilligt komisk bliver det derfor også, når ærkeprovokatøren over dem alle begynder at belære læseren om, at det faktisk ikke er alle tabuer, der »..trænger til at blive brudt. Der er en grund til, at antisemitisme og racisme ikke er acceptabelt og aldrig bør blive det.«
Det er utvivlsomt en pointe, men også en af grundene til, at det er svært at være ærkeprovokatør. For endnu længere ude på højrefløjen, ikke mindst i alt-right-bevægelsen, findes en masse endnu mere provokerende provokatører, der slet ikke er bange for de tabuer.
Og når ens claim to fame nu engang er at overskride grænser, ender man hurtigt med at fremstå som en bonert square, når man som en anden social retfærdighedskriger på venstrefløjen belærer andre om, hvor netop ens egne foretrukne tabuer ikke må røres.
Ikke desto mindre illustrerer Milos bog glimrende, hvordan den grænseoverskridende provokation som politiske virkemiddel ikke længere er venstrefløjens, men højrefløjens domæne.
Hvor et billede af Jesus med stiv pik eller et teaterstykke om Donald Trump som Satan i dag næppe ville udløse andet end overbærende gaben og en begejstret anmeldelse i Politiken, kan en bøsse, der kalder Trump for Daddy og ønsker en grænsemur, drive dele af den identitetspolitiske venstrefløj i gaderne for med vold at forsøge at lukke munden på en politisk modstander. Se, det er provokation.
Forfatter: Milo Yiannopoulos:
Titel: Dangerous
Sider: 232
Pris: 280 kr
Forlag: Dangerous Books