Den farlige tryghed

Den akutte behandling vil blive bedre, hvis man lukker en stribe nærskadestuer og samler indsatsen på færre hospitaler, mener lægeforeningen. Men politikerne viger uden om. Skadestuer giver tryghed, og det giver et ramaskrig, når man vil lukke dem.

Anne Brieghel-Müller tog i går på skadestuen i Gentofte med sin fire-årige søn Frederik. I dag er de kommet i dagtimerne, men det kunne ligeså godt have været senere på aftenen.<br>Men fremover har Anne Brieghel-Müller ikke den mulighed i aften- og nattetimerne. Gentofte Hospital, som i dag har en døgnåben skadestue, hvor alle tilskadekomne kan behandles, skal fremover kun være åbent i dagtimerne og behandle mindre skader.<br>Det er Anne Brieghel-Müller ked af:<br>»Ulykker kommer jo aldrig på <br>bestilling, så den plan forstår jeg intet af,« siger hun, mens lægen, som tilser Frederik konstaterer, at et fald fra en spisebordsstol med stor sandsynlighed har kostet ham et brækket kraveben.<br>Anne Brieghel-Müller indrømmer dog, at det et langt stykke hen af vejen handler om bekvemmelighed:<br>»Det er rart, at vi ved, vi bare kan kommme. Og så er det jo nemt, når vi bor i Holte,« siger hun og lægger ikke skjul på, at hun med tre små drenge lidt for ofte sidder i venteværelset.<br>Røntgen-billederne bekræfter lægernes formodning om, at Frederik har brækket et kraveben.<br>Tekst: Mads Christensen<br>Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere

Fra toppen af Herlev Hospital - Danmarks højeste bygning - er det lige før, man kan se hen til Glostrup Hospital, og hvis man vender blikket den anden vej, er det lige før man kan skimte sygehuset i Gentofte.

Særligt skarptsynede vil måske også, mod syd, kunne ane Rigshospitalet.

Der er med andre ord ikke langt mellem skadestuerne og hospitalerne i hovedstadsområdet.

I Lægeforeningen formulerer man det selv på den måde, at sygehusene ligger så tæt på hinanden, at der »næsten er visuel kontakt«. Og det er ikke mindst de geografiske realiter, der nu får foreningen til at rette et skarpt angreb på akutdelen i den nye hospitalsplan, som Region Hovedstaden har fremlagt.

For mens man i øvrigt lægger op til at samle specialer på færre afdelinger på bl.a. kræft- og hjerteområdet - hvilket roses i høje toner - er den nye sygehusregion betydeligt mere tilbageholdende med at centralisere indsatsen på skadestueområdet.

Ganske vist vil man samle den døgnbetjente højt specialiserede akutbehandling på fire hospitaler, såkaldte akutmodtagelser.

Men man opretholder også en skadestuefunktion på de øvrige seks såkaldte nærhospitaler i regionen. De står ganske vist kun til at have åbent i dagtimerne, der vil ikke være særligt mange specialister til stede, og de skal kun tage sig af »småskader«. Men de skal altså fortsat være der, og folk skal kunne henvende sig uden at være henvist til dem.

De kan med andre ord komme med stort og ikke mindst småt, det vil sige med skader og sygdomme, som slet ikke hører hjemme på en skadestue - hvilket giver en dårlig udnyttelse af ressourcerne.

Råd overhøres
Ifølge Lægeforeningen forspilder man dermed en »historisk chance for at tage det store spring frem mod verdensklasse« på sygehusområdet.

Man overhører de gode råd fra lægerne og fra Sundhedsstyrelsen om, at egen læge, vagtlægen eller 112 bør være indgangen til akutberedskabet, og at patienterne skal visiteres til det mest velegnede sted. Dermed får man ikke det ensartede høje kvalitetstilbud til ikke mindst de akutte medicinske tilbud, som ellers er ambitionen. Mange vil stadig skulle en omvej omkring den lokale skadestue, før de bliver sendt derhen, hvor man virkelig kan behandle deres særlige sygdom.

I stedet for verdensklasse er det mindste fællesnævner, der skimtes i horisonten, mener lægerne.

Tæt på hjemmet, tak
Men blandt flertallet af politikerne i Region Hovedstaden indgår der også andre hensyn end de strikt faglige i analysen. Kun de Radikale og Enhedslisten har bebudet, at de er villige til at lukke skadestuer og hele sygehuse; de øvrige partier er gået til valg på, at de vil opretholde dem.

Her henviser man til befoklkningens tryghed. Man skal kunne få akut hjælp relativt tæt på sin bopæl. Desuden kan det også være svært at få kontakt med sin praktiserende læge i det storkøbenhavnske område, hvor der er mange enkeltmandspraksiser.

Brugt forkert
Historisk set har mange københavnere derfor brugt skadestuerne og lægevagten, som folk i det øvrige land bruger deres praktiserende læge.

De første reaktioner på hospitalsplanen har også vist, at netop skadestuer er et særligt følsomt emne. Planen lægger således op til at, at der skal være lukket om natten og i weekenden på nærskadestuerne, hvilket allerede har afstedkommet store protester fra lokale borgergrupper og borgmestre, der kræver døgnåbne skadestuer.

Det ramaskrig vil givetvis få yderligere øredøvende dimensioner, hvis man skred til helt at lukke den lokale skadestue. Også selv om man nærmest kan gå - eller ihvertfald cykle - hen til den næste skadestue.