Den fælles folkeskole er truet

Privatskolerne vokser år for år, men der er ikke enighed om, hvad der skal til for at stoppe flugten fra folkeskolen. Skal privatskolerne have færre penge – eller skal vi nøjes med at styrke folkeskolen?

En stadigt større andel af landets børn tilbringer frikvartererne i en privatskoles rammer, som her i skolegården på Taastrup Privatskole. Fra politisk hold er der ved at opstå en vis ængstelse over udviklingen. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Hvert sjette skolebarn går nu i privatskole. I nogle kommuner er det endda tæt ved hvert tredje barn, og privatskoler er ikke længere primært et byfænomen. Sektoren står stort set lige stærkt i alle kommunetyper.

Det viser en analyse fra tænketanken Cevea på baggrund af de kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De private skoler vokser lige så stille år for år og har gjort det siden begyndelsen af 1970erne, hvor det var færre end seks procent, der valgte det private alternativ. Dengang man som udgangspunkt satte sit barn i folkeskolen. Flere skolefolk mener nu, at grænsen er nået, og at man kan stille spørgsmål ved, om vi stadig har en fælles folkeskole, hvor det private er et alternativ.

»Stigningen fortsætter år for år, og vi skal ikke så langt frem. Hvert femte barn vil gå i privatskole i 2023, hvis stigningstakten fra de seneste 15 år fortsætter. Så må forestillingen om den fælles folkeskole vel være ved at være eroderet. Når vi taler om hvert femte barn på landsplan, er det i nogle skoledistrikter i byerne op imod 50 procent, der går i privatskole,« siger analysechef Jens Jonatan Steen fra Cevea.

Cevea mener, at statsstøtten til privatskolerne skal nedjusteres mere, end den allerede er blevet de senere år, hvor den såkaldte koblingsprocent er nedsat fra 75 til 71 procent som følge af den tidligere regerings genopretningspakke.

»Man kunne overveje den hårde model, hvor man nedjusterer den massive statsstøtte af privatskolerne og sikrer folkeskolen større frirum og fair konkurrence mellem privatskole og folkeskole. Men man kunne også øge den sociale omfordeling mellem privatskolerne ved at kræve fuld gennemsigtighed om optagelseskriterier. Man kunne også kræve, at privatskolerne skal give en officiel begrundelse, når de ekskluderer elever. Vi har brug for at styrke de privatskoler, som påtager sig det sociale ansvar og straffe dem, som står hårdt på deres ret til at selektere eleverne. Hvis statsstøtten fortsat skal være så høj, må der følge krav med,« siger Jens Jonatan Steen.

Borgerlige afviser socialt taxameter

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har tidligere sagt, at regeringen først vil indføre et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne og derefter vurdere, om det også er relevant for de frie grundskoler. Den borgerlige fløj har dog afvist socialt taxameter til de private skoler, og hverken SF eller de Radikale har presset på for en anden økonomisk fordeling.

»Socialt taxameter giver ikke nogen mening, og man kan frygte, at det vil belønne skoler, der ikke gør det rigtige. Friskolerne kunne selv aftale indbyrdes, at de skoler, der løfter en stor social opgave, får mere af det generelle tilskud til sektoren. Vi skal ikke straffe friskolerne, bare fordi de gør det godt. Tværtimod skal folkeskolerne tage ved lære af friskolerne og igen tilbyde en skole, som forældrene vil vælge til,« siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Tallene for 2014 indgår i statistikken, men det er endnu ikke muligt at aflæse en effekt af folkeskolereformen, da 2014-tallet ikke er endelige indskrivningstal, men kommunernes budgetterede elevtal. Selv om tallene normalt ikke ændrer sig meget fra budgetterede tal til endelige tal for et skoleår, ved man ikke, om reformen kan give en stærkere effekt.

I de senere år skyldes privatskolernes vækst blandt andet, at kommunerne har lukket mange små folkeskoler på landet, hvorefter forældrene åbner en friskole i stedet. Derfor er sektoren nu stort set lige så udbredt i landkommuner som i bykommuner. Men elevsammensætningen i de nye friskoler på landet adskiller sig ikke markant fra folkeskolerne. I byerne er privatskolesektoren langt mere polariseret.