Den danske exit fra Irak er uden betydning

Chefen for den danske efterretningssektion i Irak mener, at nye irakiske generaler i det sydlige Irak har en chance for at generobre magten fra områdets militser. Det er optimistisk, men de nye generaler er områdets eneste håb.

Efterretningschefen, major Torsten Lind Thomsen. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Det er uden betydning for fremtiden i det sydlige Irak, at den danske bataljon nu er ved at forlade Irak. De britiske styrker vil udmærket kunne passe de opgaver, som danskerne har taget sig af, blandt andet træningen af irakiske hær- og politistyrker.

Det mener chefen for den danske bataljons efterretningssektion, major Torsten Lind Thomsen.

»Det er ikke afgørende, om en dansk bataljon er der eller ej. Det har ikke den store betydning,« siger majoren, uden at han dog dermed vil hævde, at de sidste fire års danske tilstedeværelse har været overflødig.

Men de britiske styrker, der nu selv overtager ansvaret for det område, danskerne hidtil har taget sig af, kan udmærket fuldføre arbejdet med opbygningen af irakiske sikkerhedsstyrker.

Torsten Lind Thomsens udmelding kommer i kølvandet på, at flere officerer i Berlingske Tidende har givet udtryk for deres bekymring over udsigten til, at sikkerhedssituationen i Irak fortsat vil forværres, hvis ikke en række positive forandringer finder sted. Dermed hersker der visse steder stor usikkerhed om effekten af den danske indsats, når soldaterne er trukket ud af Irak.

Forudsiger kaos
Efterretningschefen medgiver, at forsøgene på at genopbygge Irak og skabe sikkerhed ikke er lykkedes, heller ikke i det sydlige Irak, hvor det er flere år siden, at militserne gjorde tilstedeværelsen stadig mere livsfarlig for de danske og britiske styrker. Han medgiver også, at rapport efter rapport fra uafhængige kommissioner forudsiger kaos, når de sidste koalitionssoldater er ude af Basra-området.

»Måske er det optimistisk, men jeg tror, at de tre generaler, der har fået ansvaret for hæren og politiet, kan få held med at oprense de militante grupper, så vi kan se en form for demokratisk udvikling. Det bygger jeg på generalernes intentioner og planer, og de er det eneste håb, der er. Hvis de får de midler og får udskiftet det nødvendige personel i det irakiske politi, så er det en realistisk mulighed. Og dybest set tror jeg på det gode i mennesker,« forklarer majoren.

De tre generalmajorer, der har fået ansvaret for politi- og militærstyrkerne i det sydlige Irak, Mohan, Jalil og Habib, kommer op mod en lang række militser, som har sat sig på forskellige dele af sikkerhedsstyrkerne og udøver magten gennem korruption, dødspatruljer og alle andre tænkelige former for vold. Basraprovinsens ledelse, guvernøren, er afsat, men nægter at forlade posten, og provinsrådet er lammet af magtkampe. Generalerne overtog deres poster for et par uger siden og har allerede været udsat for to attentatforsøg.

I løbet af det sidste halve år har briterne og danskerne koncentreret deres enheder i Saddam Husseins tidligere palads, Basra Palace, og på en base vest for Basra, hvori den danske lejr Camp Einherjer indgår. Siden april er antallet af raket- og morterangreb steget kraftigt.