»Jeg ser ud, som jeg gør.«

Henrik Hansen kigger ned på sin velvoksne mave, sukker lidt, men slår så ud med armene og viser sin nøgne krop med alle de fejl og mangler, der følger med et levet liv.

»Jeg ved da godt, at jeg godt kunne tabe mig. Jeg er glad for mad og kan lide et godt glas vin. Men jeg går altså ikke og trækker maven ind. Her er jeg fri og kan være den, jeg er. Jeg er kommet overens med min krop.«

Henrik Hansen er naturist, eller nudist, og formand for den sjællandske naturistcampingplads Tysmosen, hvor han sammen med sin kone og andre campister tilbringer sommerhalvåret som såkaldte fastliggere og lever et campingliv som på så mange andre campingpladser.

Han bor i campingvogn, han griller, han hopper i poolen, han solbader, han får sig en kold øl eller en kop kaffe i forteltet, han hygger sig med alle de andre campister – og han klarer de praktiske ting på campingpladsen på havetraktoren. Hele tiden uden andre fremmedlegemer på kroppen end de nødvendige briller og indimellem et par crocs.

Campister som ham er der ikke mange af herhjemme. Der er kun omkring 2.500 registrerede danske nudister – noget helt andet end i lande som Holland, Kroatien, Tyskland og Frankrig, hvor idealerne fra først i 1900-tallet om de frie, sunde, naturlige og nøgne kroppe lever i bedste velgående med alt fra store kolonier og campingpladser til hoteller og resorts helliget det, der syd for grænsen er kendt som Freikörperkultur (FKK).

Når Henrik Hansen er hjemme i lejligheden i Sorgenfri, går han også med enden bar. »Lille-Hansen« bliver dog ikke luftet på altanen. Den 59-årige jord- og betonarbejder er i det hele taget forsigtig med ikke at gå rundt med solens stråler som eneste klædebon her, der og alle vegne.

»Det kan godt være, det lyder mærkeligt, men mange naturister er faktisk lidt generte. Jeg smider ikke tøjet hvor som helst,« fortæller han:

»Et sted som her bliver man accepteret, som man ser ud. Man bliver ikke bedømt på sin krop.«

Han og konen blev fastliggere for omkring ti år siden. Inden da havde de for mange år for inden stiftet bekendtskab med nøgenbadningens glæder ved Vesterhavet. Da børnene flyttede hjemmefra, tog de på naturistcamping i Jylland. Langt væk fra naboer, kollegaer og venner. Bare for at prøve det. Den ene dag tog den anden i det jyske. De kunne lide at være nøgne.»Alle i min omgangkreds ved det. Det samme gør børnene. Mine kollegaer synes selvfølgelig, det er vældig sjovt, og tonen i sådan et skur kan være temmelig bramfri. Der kommer mange kommentarer. Men jeg kender mine kollegaer, og jeg kan sagtens klare det. Jeg må bare give lidt igen,« siger Henrik Hansen.

Kunne ikke se vandet for bare bryster

Han siger det selv. Henrik Hansen er kommet overens med sin nøgne krop. Han lever med den. Det gør ham til en ikke helt almindelig mand.

Mange danskere har nemlig et mere eller mindre anstrengt forhold til deres nøgne krop. De føler sig forkerte, grimme, utilstrækkelige eller ligefrem frastødende. De viser sig ikke frem. Se bare på, hvordan der er mere end langt mellem topløse kvinder på de danske badestrande, hvordan folk i svømmehallerne vasker sig med tøj på, og hvordan folk vikler sig ind i håndklæder og tæpper, når de klæder om foran andre.

Det er mange år siden, at danmarkskrønikøren Paul Hammerich talte om, at ved stranden »kunne man dårligt se havet for bare bryster«, og ifølge en ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske føler næsten hver anden kvinde og hver femte mand sig generet, hvis de skal vise sig nøgne frem på f.eks. stranden eller i et omklædningsrum. Dertil kommer, at 13 procent af de adspurgte i rundspørgen fortæller, at det generer dem at vise sig nøgne frem for deres partner.

Henrik Hansen forstår det godt. Danskerne er nemlig blevet kropsforskrækkede, ikke mindst de unge, mener han. De bliver påvirket af reklamer, TV og internet, og når de ser sig selv i spejlet, »ser de kun alle fejlene«, som han udtrykker det.

»De skal jo se helt ens ud, have moderne bryster og de rigtige læber,« siger han.

Har han ret, ham nudisten? Er det ikke blot det blottede køn, der i dag skal være dækket af skammens figenblad, sådan som Adam og Eva gjorde efter syndefaldet? Er det i dag hele kroppen fra top til tå, der skal være dækket til for at skjule al dens utilstrækkelighed, al dens almindelighed? Er det i dag kun den perfekte krop, der tåler dagens lys? Sådan én som i reklamerne på de københavnske bybusser for større bryster eller sådan én som fodboldspilleren Cristiano Ronaldo denne VM-sommer har flashet på reklamesøjlerne? Er 1960ernes, 1970ernes og 1980ernes kamp for kroppens frisættelse i al dens mangfoldighed tabt til det faktum, at mange danskere ikke formår at komme overens med deres kroppe på samme måde som Henrik Hansen?

Er det naturligt at være nøgen?

Filosof og professor Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet (RUC), anerkender, at danskerne er blevet meget mere blufærdige. Men han anerkender ikke, at nøgenhed nødvendigvis er det samme som naturlighed.

»Det bliver sagt, at nøgenhed er naturligt, men man kan lige så vel sige, at mennesket er et væsen, der er sådan indrettet, at det helt naturligt tager tøj på, fordi det har så lidt pels,« siger han.

Som tidligere elitesportsudøver er Thomas Søbirk Petersen vant til at være nøgen i et omklædningsrum med andre mænd, og han er barn af en tid, da det var helt almindeligt, at børn og voksne var nøgne sammen. Men den tid er forbi. Hans egne børn bryder sig ikke om at klæde om foran andre. Han vil ikke afvise, at den øgede blufærdighed på en eller anden måde er en modreaktion på frigørelsens årtier.

»Det kan man så opfatte som godt eller dårligt. Det gode er, at man får lov at være privat med sin krop, og at man slipper for det ubehag, der for nogle følger med selv at være nøgen og se på andre nøgne,« siger han:

»Men det er problematisk, hvis det betyder, at de eneste afdækkede kroppe, vi ser, er supertrimmede modeller og atleter. Sker det, mister vi vores fornemmelse af, hvad en almindelig krop er, fordi vi skal spejle os i idealerne.«

Problemer med underlivet

En ting er kroppen, noget andet er selve kønnet. Det, Adam og Eva måtte dække. Skoler og sportsklubber kan berette, hvordan såvel drenge som piger ikke længere bader eller klæder om med andre. Jordemødre kan fortælle, hvordan kvinder bliver frastødt ved synet af deres køn.

Spørg bare klinisk jordemoder på Frederiksberg Sygehus Gabriela Rehfeld, der også arbejder på Frederiksberg Kommunes såkaldte ungemodtagelse. Hun er i daglig kontakt med unge kvinder, der ofte ikke er i kontakt med deres køn. Mange af dem ved ikke, hvordan de ser ud mellem benene, og de ved da slet ikke, hvad de skal kalde det, de har mellem benene. De har ikke lært det.

»Det er ikke meget mere end 15 år siden, klitoris’ anatomi blev kortlagt. Af den enkle grund, at kvindens ydre kønsorganer ikke er blevet opfattet som interessante i forhold til forplantning. De indre kønsorganer, altså livmoder, æggestokke osv., har derimod længe været kortlagt,« forklarer Gabriela Rehfeld:

»Lige fra vi er helt små, lærer vi, at det er okay, at drenge mærker sig selv ved at nulre. Men det gør piger ikke. Større drenge sammenligner deres køn, og det er åbenlyst til at få øje på. Det er pigers ikke. Mænd har en slags tilladelse til at tale om og se på deres køn, som kvinder ikke har. Det er kulturelt bestemt.«

Hun og kollegaen Lise Bjerre tilbyder kvinder et spejl, når de undersøger dem. Så de kan følge med og se sig selv mellem benene. Men nogle vil ikke have et spejl. De bryder sig ikke om det, de ser. Andre vil sågar have deres kønslæber opereret, fordi de efter deres mening fylder for meget eller er for grimme. Siden 1996 er antallet af kønslæbeoperationer flerdoblet. I 2012 blev der foretaget mindst 700 indgreb.

»Når man snakker med en pige og spørger hende, hvordan hun har det med sin krop, så kommer der ikke rigtig noget svar. Når man så spørger hende, hvad hun bedst kan lide ved sin krop, så svarer ni ud af ti, at de ikke kan lide noget af den. Det er da trist, det er smukke, unge piger med livet for sig,« siger Lise Bjerre.

De to jordemødre har ikke forklaringen på kropsforskrækkelsen. De har heller ikke løsningen på den. Men de er enige om, at den hænger sammen med en virkelighed, hvor det handler om at være lækker, og hvor det kun er de perfekte bryster, altså de kirurgisk tilvirkede, der bliver vist frem på stranden. En almindelig krop er ikke in. Og hår på kroppen er absolut yt. De to jordemødre skønner, at de gennem årene har undersøgt et par tusinde kvinder. Kun »en håndfuld« af dem har »overhovedet ikke været barberet«, andre har været trimmet, og »langt de fleste har været barberet«.

»Når de skal op på lejet, trækker de trøjen ned for ligesom at dække for deres nøgenhed forneden. Først fjerner de det hele, og så dækker de sig til,« siger Lise Bjerre: »Der er kommet en helt ny bornerthed. Det er jo kun ældre kvinder, der i dag er topløse.«

Gabriela Rehfeld taler om en »dissekeret krop«.

»Før kunne man måske godt synes, man havde lidt for fede lår eller deller på maven. Men nu skal det være perfekt i detaljer. Man skal have det rigtige hul mellem lårene, man skal kunne se kravebenet og skulderknoglerne, og det hele bliver postet på Facebook og Instagram,« forklarer hun:

»Har man ikke det, så har man ikke lyst til at vise sin krop frem for andre eller kæresten.«

Men ikke Henrik Hansen. Det er, som han udtrykker det, »forbavsende ukompliceret at være nøgen«.