Den afgørende dom falder i dag: Kan kvinder fyres for at bære tørklæde?

Tirsdag tager EU-domstolen stilling til to principielle sager, der kan få betydning for Danmark. Generaladvokaterne i sagerne anbefaler modsatte afgørelser i spørgsmålet: Kan kvinder fyres for at bære tørklæde på arbejdspladsen?

Grundlovstaler ved Lille Mølle i Nyborg. Her tilhørere på plænen, hvor muslimske kvinder demonstrede mod tørklædeforbud i 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup

Må en privat virksomhed fyre en ansat, der nægter at tage sin religiøse hovedbeklædning af?

Det er det spørgsmål, som EU-domstolen skal tage stilling til tirsdag, når der bliver afsagt dom i to ens sager. Generaladvokaterne i sagerne har givet modsatte forslag til afgørelserne. Det kan få betydning for implementeringen af EU-ret i Danmark, hvordan kendelserne falder ud.

»EU-domstolens afgørelser har generelt betydning for, hvordan forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i Danmark. Hos Dansk Industri følger vi derfor domstolens afgørelser med interesse,« siger advokat Thomas Nielsen hos Dansk Industri.

I Belgien er den muslimske kvinde Samira Achbita blevet fyret fra firmaet G4S Secure, da hun ikke ville tage sit tørklæde af på arbejde.

Her mener generaladvokaten Juliane Kokott, at forslaget ikke udgør direkte forskelsbehandling, når et forbud mod tørklæder er baseret på en »generel intern regel« i virksomheden, »der forbyder synlige politiske, filosofiske og religiøse symboler på arbejdspladsen« og ikke på »stereotyper eller fordomme over for en eller flere bestemte religioner,« lyder det i hendes anbefaling.

I Frankrig er kvinden Asma Bougnaoui blevet fyret fra sit job som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, da en kunde klagede over, at hun havde tørklæde på.

Her lægger generaladvokaten, Eleanor Sharpston, vægt på, at afskedigelsen af den muslimske kvinde udgjorde en direkte forskelsbehandling på grund af religion og tro. Det er i endnu højere grad tilfældet, hvis »reglen alene gælder for brug af det islamiske hovedtørklæde,« mener advokaten.

Generaladvokaternes anbefalinger er ikke bindende for domstolens dommere, der altså godt kan afgøre de to sager i modstrid med det, der er foreslået.

I sagerne er det hensynet til religionsudøvelse der står over for virksomhedens hensyn til f.eks. sikkerhed, hygiejne eller hvordan virksomheden fremstår overfor kunderne. Der har været enkelte danske sager om tørklædeforbud på arbejdspladser. Det afgørende har været, om der har været tilpas tungtvejende grunde til et eventuelt forbud. Det må ikke bare være diskrimination. Et tørklædeforbud kan blandt andet begrundes med sikkerhed, hygiejne eller hvordan en virksomhed fremstår overfor kunderne.

»Der er generelt tale om meget få sager i Danmark. Blandt Dansk Industris medlemsvirksomheder er det kun enkelte virksomheder, der har et uniformeringskrav, der udelukker tørklæder,« siger advokat Thomas Nielsen.

Retstilstanden på området i Danmark kan læses af den præcedens som er sat af afgørelserne i en række danske sager.

Læs om alle dem nedenunder. Nu kan den danske retstilstand altså blive påvirket af afgørelserne i de to EU-sager.