Demonstrationer forløb fredeligt i Esbjerg

Læs mere
Fold sammen

Roen har sænket sig over Esbjergs gader, efter at byen mandag aften var ramme om to demonstrationer. Organisationen »Stop Islamiseringen af Danmark« indledte demonstrationen klokken 18 foran rådhuset, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var der mellem 70 og 100 deltagere.

En moddemonstration organiseret af gruppen »Esbjerg mod fremmedhad« begyndte samtidig med udgangspunkt fra Rybners Gymnasium i Svendsgade, og her var der ifølge politiet op mod 400 deltagere.

»Begge demonstrationer er forløbet fredeligt, og vi har ikke nogen meldinger om uro som følge af arrangementerne,« siger kommunikationsmedarbejder Jannie Dahl Nøhr, Syd- og Sønderjyllands Politi.

BNB