Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Københavns Politi har ifølge Politiken mandag gennem længere tid arbejdet intenst på at finde belastende sager på de 178 personer, som har klaget over politiets masseanholdelse 12. december 2009 ved klimakonferencen COP15 i København.
Oplysningerne om klagerne har politiet afleveret til Østre Landsret. Her starter mandag behandlingen af politiets anke af byrettens dom. Den kendte sidste år masseanholdelserne for ulovlige og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger.
»Det er helt uhørt. Jeg er ikke bekendt med, at det er sket før, at man undersøger folks politiske baggrund i en sag mod politiet« , siger Christian Dahlager til Politiken. Han er sammen med Knud Foldschack forsvarer i halvdelen af klagerne.
Politiet har op til sagens start gennemtrawlet egne arkiver og bl.a. Facebook for at finde mulige forbindelser mellem klagerne og politisk aktivitet på venstrefløjen både før og efter masseanholdelserne, skriver Politiken.
Eksempelvis har politiet registreret den 28-årige studerende Nina Liv Brøndums Facebook-profil og skrevet i efterforskningsmaterialet, at hendes venneliste på profilen bærer præg af, »at hendes bekendtskaber når ud til mennesker som, i politiets registre, er kendt for at være 'professionelle demonstranter'«.
»Jeg synes, at det er ydmygende og nedværdigende, og jeg er chokeret over det«, siger Nina Liv Brøndum til Politiken. Om en anden hedder det ifølge Politiken, at han i 2006 blev sigtet for at have »urineret på fortovet ind til en port«. Og en 26-årig dansk mand er registreret, fordi han 30. maj 2008 blev »antruffet« i Københavns Lufthavn i forbindelse med tvangshjemsendelse af irakere.
Klagernes advokater mener, at politiets metoder kan være ulovlige. »Politiet prøver, nu her i forbindelse med ankesagen, at kriminalisere klagerne og på den måde overbevise landsretten om, at det var i orden at anholde dem under COP15. Men man kan ikke bruge eventuelt belastende oplysninger, man ikke kendte på anholdelsestidspunktet, som argument for, at det var berettiget at anholde dem«, siger Knud Foldschack til Politiken.
Ifølge advokaterne har politiet undersøgt ca. 900 personer og har registreret 634 sager, som knytter sig til 176 personer.
»I langt de fleste tilfælde kan politiet ikke pege på et eneste ulovligt forhold i det, de har gravet frem«, siger han til Politiken. Professor i straffeproces Eva Smith er »rystet« over politiets efterforskning:
»Det er jo ikke rimeligt, at ens liv bliver endevendt, fordi man klager over politiet over en uberettiget anholdelse - og i øvrigt får erstatning. Det er et angreb på demokratiet«, siger hun til Politiken.
Ved masseanholdelsen på Amagerbrogade frihedsberøvede politiet 905 personer. Små to hundrede anlagde herefter en civilretslig erstatningssag for uberettiget anholdelse, som byretten gav dem medhold i sidste år. Københavns Politiet ankede byrettens dom til landsretten og har siden brugt kræfter på at indsamle materiale om de frifundne.
INFOshop: Her de bedste og de værste advokater