Demokratikanon ventes færdig til januar

Udvalget der skal udforme regeringens Demokratikanon går en travl tid i møde frem til januar. Formanden for udvalget og professor i historie, Knud V. Jespersen, håber, at arbejdet vil styrke informationsgrundlaget, så alle danskere kan diskutere demokrati. Men kanonen kan ikke stå alene, siger han.

Udvalget der skal udforme regeringens Demokratikanon går en travl tid i møde frem til januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Regeringens regner med til januar at være klar med sin demokratikanon, der dels skal bidrage til debat om frihed og folkestyre, og som også skal bruges til at undervise børn, unge og voksne med indvandrerbaggrund i de principper, som det danske folkestyre bygger på.

Med to ugers mellemrum har de ni medlemmer, der både repræsenterer historikere, statskundskabere og skoleleder mødtes for at diskutere kanonens indhold.

Kanonens skal både rette sig til etniske danskere og danskere med indvandrerbaggrund, oplyser formand for udvalget, Knud V. Jespersen, tidligere professor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet.
I arbejdet bestræber man sig på at skabe grundlag for en lødig debat om demokratiopfattelse. Og man tager udgangspunkt i en række begivenheder, tekster og filosofiske strømninger, der har været med til at forme det danske demokrati.
"Vi har hver vores indfaldsvinkel og mødes på et passende fællesområde, hvor vi diskuterer demokratiopfattelser. Formidlingsdelen tager vi fat på snarets, men det er klart at udformningen skal være forskellig, så det retter sig til det bredest mulige publikum," siger formand Knud V. Jespersen, der dog advarer mod, at kommisionen skal opfattes som en "missionskole".

Tror du, at arbejdet kan bruges i forhold til regeringens planer om, at modvirke radikalisering ved hjælp af undervisning i demokrati?
"Det kan forhåbentlig være et led i at styrke informationsgrundlaget til at tage diskussionen om demokrati-opfattelse. Men vores arbejde står jo ikke alene. I folkeskolen skal man foreksempel tænke demokrati adfærd ind i fag som historie og samfundsfag. Så det skal ses i sammenhæng mellem de bestræbelser, der foregår over en bred kam. "