Demokratikanon kan ikke stå alene

Fagfolk mener ikke, at regeringens demokratikanon formår at samle danskere på tværs af kulturelle skel. Udgangspunktet bør i stedet være de fælles værdier, lyder kritikken.

Danmarks grundlov på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

En demokratikanon med udgangspunkt i en række begivenheder, tekster og filosofiske strømninger, der har været med til at forme det danske demokrati, skal være inspirationskatalog til undervisning af børn og unge med indvandrerbaggrund. Demokratikanonen er en af regeringens midler i handlingsplanen mod radikalisering.

Men regeringens bestræbelser vækker skepsis hos fagfolk. Blandt kritikerne er skoleleder på Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak. Han mener ikke, at man skal gøre demokrati til en fagdisciplin.

»Demokrati er noget, man opdrages, dannes og modnes til. Det er en lang sej proces, som ikke er gjort med, at vi får en kanon. Selvfølgelig er der behov for, at folkeskolen behandler demokrati, men det skal ikke mases ned over eleverne som pensum, der bare skal overstås. De skal mærke demokratiet og i samspil med lærere og kammerater finde ud af, hvordan man praktiserer det. Ellers bliver det utroværdigt,« siger Yasar Cakmak og forklarer videre, at man i stedet bør tage udgangspunkt i fælles værdier, der gælder for alle.

Brug for at undres
Den holdning deler Finn Thorbjørn Hansen, lektor i vejledning på DPU, Århus Universitet. Han har igennem en årrække forsket i etisk og demokratisk dannelse på multietniske skoler og fulgte i den forbindelse elever på Heimdalsgades Skole, hvor 70 procent er tosprogede.

Han mener, at den demokratiske dannelse – eller det som Grundtvig kaldte livsoplysning – ikke udelukkende kan opøves via en kanon. I stedet skal man fange de unges interesse via universelle spørgsmål. Temaer som kunne være kærlighed, respekt og venskab. For den slags spørgsmål er de unge stærkt optaget af.

»Min erfaring siger mig, at den etiske og demokratiske dannelse på multietniske skoler skabes bedst gennem undringsfællesskaber. På den måde skaber man rum for samtaler på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er den form for »eksistentielt medborgerskab«, der kan bane vejen for holdbar kosmopolitisk og demokratisk skolekultur,« siger Finn Thorbjørn Hansen og fortsætter:

»Hvis vi holder fast i den undrende tilgang til demokrati, uden at nogen har patent på den rette opskrift, holder man liv i debatten ,samtidig med at man undgår dogmer eller ideologier. Det betyder, at man kan møde hinanden som mennesker og ikke blot som demokrater,« uddyber Finn Thorbjørn Hansen.

Kanon et at mange tiltag
Udvalgsformand og tidligere professor i historie på Syddansk Universitet, Knud V. Jespersen, står i spidsen for at indhente krudtet til demokratikanonen, der bliver fyret af til januar. Han mener heller ikke, at kanonen kan stå alene.

»Det kan forhåbentlig være et led i at styrke diskussionen om demokratiopfattelse. Men vi er jo ikke nogen missionsgruppe, og vores arbejde står ikke alene. I folkeskolen skal man eksempelvis tænke demokratisk adfærd ind i fag som historie og samfundsfag. Så det skal ses i sammenhæng med de bestræbelser, der foregår over en bred kam.«