Demente skal hives ud af farlig medicindøs

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vil halvere det meget store forbrug af antipsykotisk medicin til demente. Bl.a. vil der blive grebet ind over for lægerne.

Sophie Løhde. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Det skal være slut med at sløve demente med farlig antipsykotisk medicin. Medicinen gives for at dæmpe deres angst, uro og udadreagerende adfærd, fordi der mangler viden, kompetencer og ressourcer i kommunerne, hos praktiserende læger og på plejehjem til at sørge for en optimal hjælp til de ældre.

Med en ny handlingsplan satser sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) nu på at halvere det markant høje forbrug af anti­psykotisk medicin til demente i Danmark både blandt hjemmeboende og beboere på plejehjem. Det skal ske ved såvel et generelt kvalitetsløft af hjælpen til demente ældre som ved at gribe ind over for læger og kommuner, som står bag et uforholdsmæssigt højt forbrug af den type medicin blandt ældre.

»Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er simpelthen alt for højt. Det kan vi ikke som samfund være bekendt,« siger Sophie Løhde

Indsatsen kommer, efter at eksperter i årevis har advaret imod at udskrive antipsykotisk medicin til et stort antal demente i lange perioder, da det kan give alvorlige bivirkninger i form af parkinsonisme, sløvhed og bevidsthedssvækkelse samt øget dødelighed som følge af blandt andet lungebetændelse, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser.

Store forskelle kommunerne imellem

Forbruget er dalet, men det er stadig helt op imod hver femte dansker med demens, der får antipsykotisk medicin, mens det kun er fire pct. af borgere uden demens, der får det.

Konkret vil sundhedsministeren nu sætte gang i en nøjere overvågning af forbruget med årlige opgørelser, så resultaterne kan sammenlignes på tværs af kommuner og med resten befolkningen.

Det har således vist sig, at der er store forskelle mellem kommunerne i forbruget af antipsykotisk medicin. I nogle kommuner er det over 30 pct. af de demente, der får medicinen, i andre er det under ti pct. Vurderingen er, at der kan være nogle lokale kulturer på de enkelte plejehjem, som spiller ind, og som får personalet til at presse på for at få ordineret antipsykotisk medicin til urolige, udadreagerende beboere med demens.

Desuden udvides tilsynet med lægers brug af antipsykotisk medicin til demente.

»Vi er også parate til at gribe ind over for de læger, som ikke kan finde ud af at følge de faglige anbefalinger på området,« siger Sophie Løhde.

I tilfælde, hvor læger afviger i forhold til vejledninger, vil der nu blive rejst en tilsynssag, og lægen indkaldes til samtale.

Den øgede indsats er en del af en ny demens-handlingsplan, der over en bred front skal løfte kvaliteten i behandlings- og plejeindsatsen samt øge støtten til de pårørende.

Bl.a. er der ved at blive indført en ordning med faste læger på plejehjemmene, og der kommer flere tilbud om fysisk træning og aktiviteter.

Der findes alternativer til medicin

Blandt eksperter, i Ældre Sagen og i Lægeforeningen hilser man den øgede indsats meget velkommen.

Vurderingen er, at medicinen i vid udstrækning bruges, fordi den tilgængelige hjælp til demente ikke slår til, og at det derfor er vigtigt med øget læring og indsigt. Der findes nemlig bedre alternativer til medicin, siger professor Gunhild Waldemar, som er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

»Forbruget af antipsykotika hos demente er en indirekte indikator for, hvor gode – eller dårlige – muligheder man har for at yde en god pleje og omsorg for de mennesker. I dag ved vi nemlig, at der er andre, bedre og mere skånsomme metoder, som kan bruges til langt de fleste. Det handler bl.a. om at bruge den rette pædagogik og den rette pleje og omsorg, der udføres af nogen, som ved, hvordan man behandler mennesker med demens.«