Deltid, fuldtid eller overtid: Arbejdstiden er ikke et problem

De pressede børnefamilier er måske ikke så pressede alligevel, peger en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på. Størstedelen af danskerne kan indrette deres arbejdsliv fleksibelt.

Jelena og Rune har indrettet deres arbejdsliv, så de føler, at der både er tid til karriere og familieliv. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Der er de klassiske 37 timer. Den travle model på 50 timer plus, den nedsatte model på 30 styk og et hav af andre slags tal, der viser, hvor mange timer vi bruger på arbejdspladsen. Timer, som vi i høj grad er ret tilfredse med.

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor man har undersøgt, om der er overensstemmelse mellem vores ønsker til arbejdstiden og de timer, som vi rent faktisk bruger på kontorstolen. Tre fjerdedele af de adspurgte danskere viser sig at være tilfredse med antallet af timer. Hos den sidste fjerdel ønsker hovedparten at gå ned i tid, men ifølge analysen lykkes den gruppe med at indrette deres arbejdsliv på en sådan måde, at de senere hen igen bliver tilfredse med timeantallet.

Billedet af de pressede børnefamilier, der kæmper for at få enderne til at mødes, kan ifølge Jens Bonke, seniorforsker fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, ikke aflæses i analysen, der er hans forsøg på at kvalificere debatten om selvsamme familier.

»Den utilfredshed, der er blevet givet udtryk for i samfundsdebatten, slår i hvert fald ikke igennem i folks adfærd. Vores undersøgelse viser, at danskerne får indrettet deres arbejdsforhold på sådan en måde, at de får det til at gå op med deres ønsker. Jeg var selv overrasket over, at så mange rent faktisk fik indfriet deres ønske om arbejdstider. Vi har sådan en forestilling om, at alle danskere arbejder 37 timer om ugen. Men sådan er det ikke helt. Der ser ud til, at folk rent faktisk kan indrette deres arbejdsliv fleksibelt,« siger han.

Blandt de, der gerne vil arbejde mindre, er der flere kvinder end mænd. Når familierne får børn og skal bruge tid på omsorg, tager kvinderne den ekstra tid fra både fritiden og arbejdstiden, mens mændene kun tager den fra fritiden, viser analysen.

»Der slår kønsforskellen igennem. Hvis manden tjener mest, er det mere praktisk, at kvinden går ned i tid. Der er i hvert fald en forskel i deres adfærd. Det er også grunden til, at der fortsat er lønforskel mellem mænd og kvinder,« siger han.

Kritik af analysen

Karen Lumholt er direktør for tænketanken Cura og medstifter af Familiepolitisk Netværk. Hun mener ikke, at man kan bruge analysen til at dunke danske forældre oven i hovedet og sige til dem, at der ikke er noget at komme efter.

»Man skal ikke bilde sig selv ind, at der ikke er problemer med forældre derude, som rent faktisk ønsker at gå ned i tid, men som af alle mulige årsager ikke kan gøre det. Vores arbejdstid er stadig høj i Danmark for forældrene, og hvis vi lægger mandens og kvindens arbejdstimer sammen, så arbejder de danske forældre 75 timer om ugen,« siger hun.

Det er en kompliceret affære det med, hvor tilfredse vi er med timerne. Det erkender arbejdsmarkedsforsker Thomas P. Boje fra RUC. I modsætning til Jens Bonke anser han ikke det danske arbejdsmarked for at være en særlig fleksibel størrelse, når det drejer sig om arbejdstidstilrettelæggelse. En gruppe, som helt tydeligt udtrykker en utilfredshed og er stressede, er forældrepar med mindreårige børn, hvor begge parter er i arbejde. Ifølge Thomas P. Bøje ønsker de i langt de fleste undersøgelser begge en mulighed for at gå ned i arbejdstid.

»Selv om folk generelt er tilfredse med deres arbejdstimer gennem årene, tager analysen ikke højde for, om den tilfredshed skyldes ændrede livsvilkår, som at børnene eksempelvis er blevet ældre. Den siger ikke noget om arbejdspladsens villighed til at ændre på den ansattes arbejdstid. Den her analyse tager heller ikke højde for, at stress rent faktisk fylder ret meget i statistikken. Og desværre er det ofte forældrene, der går ned med stress,« siger han.

Politikerne taler om, at vi alle skal arbejde mere. Helst på fuldtid og måske endda over. Men det skaber et arbejdsmarked, der ekskluderer mere, end det inkluderer, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren. På trods af danskernes udbredte tilfredshed med antallet af arbejdstimer burde der være langt flere muligheder for variation i timeantallet. 25, 15 eller 30 til dem, der måtte have brug for det.

»Alle de, der af forskellige årsager ikke er i stand til at arbejde fuldtid, får ikke adgang til arbejdsmarkedet. Det er for stift. Man burde kunne gå op og ned i tid, når man havde brug for det. Det ville kunne få flere i arbejde fra den store ledighedsgruppe, der i dag er uden for arbejdsmarkedet,« siger Thomas P. Boje.