Debatten der lukker munden på hærdede debattører

Spørgsmålet om islam i Danmark giver de giftigste debatter. Senest har Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen mærket det i en offentlig diskussion, som startede med et håndtryk.

»Jeg troede, ligestillingsdebatten var det rene nitroglycerin, men ligestillingsdebat klasket sammen med islamdebat skal man være iført teflondragt og kevlar-vest for at deltage i. Læser man kommentarsporet, er det som at stikke hovedet ned i en kloak,« siger Anne Sophia Hermansen om debatten, efter at en muslimsk censor ikke ville give hånd til kvindelige studerende. Arkivfoto: Morten Germund Fold sammen
Læs mere

Historien om en muslimsk censor ved Herning HF og VUC, som ikke vil give kvindelige elever hånden, dominerede mediebilledet i fredags. Historien debatteres fortsat og endda så giftigt, at f.eks. Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen fremover melder sig helt ud af diskussioner, der på nogen måde berører islam i Danmark.

Frederik Stjernfelt, som er professor i semiotik ved Aarhus Universitet og medforfatter til den nye debatbog »De anstændige«, påpeger, at episoden skriver sig ind i den voldsomme spænding mellem demokratiske idealer og muslimske værdier. Og at den debat generelt får det værste frem i folk.

Men hvad skete der lige, siden den temmelig hårdføre Hermansen nu censurerer sig selv? Indledningsvis forklarede den 20-årige elev Michala Mosegaard problemet med, at censoren ikke vil give hånd til de kvindelige elever således til dagbladet Information:

»Når man som pige får sådan en besked, føler man sig allerede bagud på point, inden man går ind til eksamen. Uanset hvor godt man er inde i stoffet, føler man sig ikke objektivt behandlet.«

Kritikerne kaldte det rystende og uacceptabelt, at en censor forskelsbehandler kvinder sådan med henvisning til islam. Andre – herunder Anne Sophia Hermansen – indvendte, at censorens faglighed tilsyneladende er uangribelig. Samtidig kaldte hun det symptomatisk for Danmark, at så mange kræfter bruges på at »pille os selv i navlen og diskutere ligegyldigheder«.

Anne Sophia Hermansens indlæg på b.dk har bragt følelserne i kog i en sådan grad, at det har affødt 135 foreløbige kommentarer.

Giften flyder

»Er du blevet muslim?« skriver den første i debattråden.

»Din dumme storsnudede kælling, der føler dig bedre end alle andre der har en anden mening end din. En censor der er udvalgt til at overhører elever i matematik på en offentlig skole, skal følge danske normer eller blive væk,« skriver en anden.

En kvinde tilføjer, at hun nødig vil arbejde for Anne Sophia Hermansen, som også er pressechef:

»Du er en skamplet for kvinders rettigheder. Find dig et job, hvor du kan gøre mindre skade.«

En fjerde person vender sig mod selve håndtrykket:

»Mener ikke at muslimer kan agere censor overhovedet dog over for etniske Danskere...«

Og en femte indtager et helt overordnet synspunkt:

»Hallo vi er altså Danskere !!! — der skal hverken være negre eller ikke vestlige indvandrere i Danmark — specielt IKKE muslimer. Kortere kan det vel IKKE siges.??«

Sådan fortsætter det med andre og langt grovere kommentarer.

I et nyt indlæg beskriver Anne Sophia Hermansen debatten som så ondartet, at hun fremover afholder sig fra at gå ind i den.

»Jeg troede, ligestillingsdebatten var det rene nitroglycerin, men ligestillingsdebat klasket sammen med islamdebat skal man være iført teflondragt og kevlar-vest for at deltage i. Læser man kommentarsporet, er det som at stikke hovedet ned i en kloak,« uddyber hun.

Hun er chokeret over hadet, racismen, tilsviningerne og truslerne fra »den sorte understrøm i Danmark«:

»Aversioner forveksles med argumenter. Racisme med frihedskamp. Og udtryk som svin, islammadras, lort og møgluder bruges til at belære andre om høflighed og dannelse. Hvis ikke det var så komisk, ville det nok være tragisk.«

Troldene brøler

Polemikken illustrerer ifølge professor Frederik Stjernfelt, at de såkaldte trolls eller provokatører brøler højlydt på nettet, hvor de tidligere lød svagt i den offentlige debat, selv om de gik rundt og sagde nogenlunde de samme ting. Og at islam-debatten er særlig giftig.

»Der er en modsætning mellem demokratiske grundprincipper, som vi er vant til at tage for givet, og visse muslimers forestilling om religionens plads i et samfund. Der er simpelthen en modsætning, som vi forhandler om. Og det er et reelt samfundsproblem, som med god grund tiltvinger sig offentlig interesse,« siger Frederik Stjernfelt.

Han understreger, at de rasende og i mange tilfælde personlige kommentarer til indlægget i hans øjne er åndssvage.

»Men jeg er ikke enig med Anne Sophia Hermansen i, at det er en ligegyldig sag. Der er vigtige principper gemt i den.«

En censor er til for at beskytte den studerende, påpeger han. Vedkommende har påtaget sig et offentligt embede. Det indebærer, at censor skal optræde neutralt, afdæmpet og ikke skilte med politiske og religiøse synspunkter.

»Hele det kompleks, synes jeg, at censoren fra Herning forbryder sig imod. Det handler ikke om, at personen er muslim – jeg ville mene nøjagtig det samme, hvis en højre-kristen havde gjort noget tilsvarende. Pointen er, at hvis vi accepterer den pågældende censors krav, kan andre komme og sige, at de for eksempel ikke vil trykke negere eller muslimer i hånden,« siger Frederik Stjernfelt.

Han råder kort og godt Anne Sophia Hermansen og andre til at læse en bog i stedet for de lange haler af kommentarer.