»De ved intet om autisme, i stedet ser de kun en lille, glad dreng«

Det er ikke kun de danske folkeskoler, der kæmper med at inkludere børn med særlige behov bedst muligt. Også landets kommuner har deres problemer, og i flere tilfælde skyder de skylden for den fejlslagne inklusion på barnets egne forældre.

Storebror Julius (tv.) på 15 år hjælper Sigurd på ti, der har autisme, med lektierne, mens deres mor, Dorrit Gräs Kokholm, ser til. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Sigurd Gräs Kokholm på ti år har kun været i skole i otte dage siden efteråret 2012. Han er bange. Han er diagnosticeret med infantil autisme og generaliseret angst, og Roskilde Kommune har i over et år ikke kunnet placere ham i et skoletilbud, som har fjernet frygten for at gå i skole.

»Jeg bliver enormt trist, når jeg ser, at min søn bliver overset og ekskluderet, når han kan så meget og gerne vil i skole. Det gør mig arrig, at han skal have det dårligt, fordi kommunen kun kan byde ham nogle hovsa-prægede lappeløsninger,« siger Sigurds mor, Dorrit Gräs Kokholm.

Ironisk nok er hun faktisk selv folkeskolelærer. Ironisk fordi hun burde være en af de frontkæmpere, der hver dag skal bidrage til inklusionen i den danske folkeskole ved at hjælpe børn med specielle behov ind i den almindelige klasse. Men Dorrit Gräs Kokholm arbejder ikke længere. Hun har ikke passet sit arbejde som folkeskolelærer, siden Sigurds skolevægring begyndte.

Og Sigurd selv begynder først i et inklusionstilbud på Vor Frue Skole i august 2013. I ti måneder har Dorrit Gräs Kokholm kæmpet med kommunen for at få sin søn i skole, og da det endelig lykkes, foregår undervisningen i et gammelt bogdepot i skolens kælder.

»Tilbuddet er slet ikke tilstrækkeligt for ham. Sigurds autisme gør, at han ikke forstår, hvad der skal ske, hvis rammerne ikke er tilstrækkelig tydelige. Så reagerer han ved, at han får voldsomme stress- og angstanfald. Han klarer otte dage, og så kan han ikke mere,« siger Dorrit Gräs Kokholm.

Efter at Sigurd har givet op, kontakter Dorrit Gräs Kokholm pædagogen, der er knyttet til inklusionstilbuddet. Hun forklarer, at Sigurd ikke kan komme i skole, men pædagogen forklarer hende, at hun »bare skal tro på det«.

»Det er ikke nok bare at tro på det, så jeg siger, at jeg vil have en snak med dem, men der sker ikke noget,« siger hun.

Brev til borgmesteren

Ugerne går. Skolepsykologen vil gerne mødes med Sigurd ude på skolen, men det tør han ikke. Til sidst er Dorrit Gräs Kokholm så vred, at hun forfatter et brev til borgmesteren. Efter flere dages tovtrækkeri med borgmestersekretariatet bliver hun tilbudt et møde med Velfærdforvaltningens familiechef i begyndelsen af oktober.

Hvis ikke hun var rasende i forvejen, bliver hun det nu. Rasende og angst for, hvad kommunen kan finde på.

»For til orienteringsmødet får jeg at vide, at jeg ikke er samarbejdsvillig, og familiechefen truer mig med en forældreevneundersøgelse. Jeg bliver så chokeret og ked af det, for det eneste, jeg har prøvet på, er at samarbejde. Og så får jeg at vide, at det hele er min skyld. Det er forfærdeligt.«

Mødet slutter meget brat. Efter at være kommet sig, kontakter Dorrit Gräs Kokholm Landsforeningen Autisme, som finder forløbet dybt uprofessionelt og råder hende til at takke nej til forældreevneundersøgelsen.

I slutningen af oktober mødes hun igen med kommunen. Både familiechef og skolepsykolog mener ifølge Dorrit Gräs Kokholm stadig, at Sigurd er i det rigtige skoletilbud.

»Og jeg får igen at vide, at jeg »skal tro på det«. Men det kan jeg ikke, for tilbuddet virker ikke, det er tydeligt, for Sigurd er slet ikke tryg. Men det kan de ikke se, fordi de intet ved om autisme, og i stedet ser de kun en lille, glad dreng,« siger hun.

Den femte november 2013 – præcis seks dage senere – får Dorrit Gräs Kokholm et forældrepålæg fra kommunen.

Der står, at hendes barn har ulovligt skolefravær, og at hun nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af sit barns problemer. Barnet skal stille i skole den følgende mandag.

»Det er så rystende. I et år har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, for at få kontakt med myndighederne, påbegynde et samarbejde og gøre alt for min dreng. Og så får jeg det her ind ad brevsprækken,« siger hun.

Beskyldning for at være usamarbejdsvillig

Sigurd er stadig for bange for at tage i skole, og Dorrit Gräs Kokholm bliver indkaldt til endnu et møde i november. Igen får hun at vide, at hun ikke vil samarbejde og åbne sit hjem for kommunen.

»Da jeg kommer hjem fra mødet, er jeg så angst for, hvad kommunen vil sætte i værk, at jeg skriver en mail, hvor jeg forklarer dem, at på trods af, at jeg er helt uenig, så går jeg nu med til at lade Sigurd prøve et nyt skoletilbud med hjemmeundervisning, og at jeg selv bliver forældreundersøgt. Jeg tør ikke andet,« siger Dorrit Gräs Kokholm.

Hjemmeunderviseren er så hård ved Sigurd, at han ifølge moren ligger i entreen på andendagen og skriger. Han kan ikke mere. Dorrit Gräs Kokholm indberetter underviseren, og tilbuddet bliver nu lavet om til, at Sigurd skal have eneundervisning på Himmelev Skole. Aftalen bliver sådan, at Dorrit Gräs Kokholm skal aflevere Sigurd ved skolens indgang, og så tager læreren over. Men han vil ikke.

Det er det tilbud, familien har i øjeblikket. Mens Dorrit Gräs Kokholm skal gennemgå en tre måneder lang forældreevneundersøgelse, forbliver Sigurd ekskluderet fra skolen.

»Lige nu handler det om overlevelse. Men vi skal nok få vores liv tilbage ... tror jeg.«

Mange sager efter inklusionsloven

Berlingske har via Roskilde Kommunes preseafdeling prøvet at få fat i familiechefen, men hun er ikke vendt tilbage.

Landsforeningen Autisme behandler lige nu 32 sager om autister, som ikke kan inkluderes i den danske folkeskole og er droppet helt ud – enten fordi de ikke passer ind i en almindelig skoleklasse eller får et kritisabelt specialtilbud.

»Før inklusionsloven havde vi stort set ikke sager om skolevægring. Der kunne godt være problemer, men så satte kommunerne ind med specialskoletilbud, som løste problemerne på få uger. I dag ser vi børn, der ikke går i skole i månedsvis,« fortæller landsformand Heidi Thamestrup og uddyber, at foreningen modtager fire-fem henvendelser hver uge.

»Der er ikke ret mange i folkeskolen, som ved ret meget om autisme, og vi bliver kontaktet af lærere, som sidder med børn med tre forskellige handicaps i en almindelig folkeskole, og efterhånden som ressourcerne bliver færre og færre, får vi flere og flere sager, hvor kommunerne sætter forældreevneundersøgelser i gang i stedet. Kommunerne bruger det som pression i nogle sager for at lukke munden på forældrene. Det er stærkt krænkende for forældrene, at de sættes under mistanke, fordi skolen ikke kan tage hånd om deres børn.«

Undervisningsministeren ind i Marius’ sag

Berlingske forsøgte i går også at få svar fra Kommunernes Landsforening. Hverken formanden eller næstformanden for KLs skoleudvalg havde mulighed for at stille op. Presseafdelingen kunne heller ikke hjælpe.

Sigurds sag er ikke enestående. I den sag, som Berlingske i går beskrev, blev en ti-årig blind dreng ifølge forældrene forulempet af de andre børn i sit specialtilbud i Taastrup. Blinde Marius blev mere og mere utryg efter episoder med kvælertag og knytnæveslag.

I begyndelsen oplevede hans mor, at kommunen og skolen lyttede til familien.

Men langsomt er skolen ved at gøre forældrene til problemet, fortæller moren, som for eksempel beskyldes for at have svært ved at aflevere sit barn.

Høje Taastrup Kommune har indkaldt familien til møde i sagen på mandag.

Blandt politikerne vækker Marius’ skoleoplevelser forargelse.

Samtidig trækker Enhedslisten nu undervisningsminister Christine Antorini (S) ind i Marius’ sag med en række spørgsmål til ministeren.

»Enhedslisten vil trække ministeren ind i sagen,« siger Rosa Lund (EL) med henvisning til, at en lov fra 2010 trak både penge og elever væk fra specialtilbud over i den almindelige folkeskole.

»Vi var i Enhedslisten meget kritiske over for inklusionsloven, som netop er den lov, der har ramt Marius, og forudsagde, at det var netop dette, der ville ske.«

Dansk Folkeparti retter skytset mod Høje Taastrup Kommune, som er ansvarlig for tilbuddet på Mølleholmskolen.

»Jeg er noget fortørnet over, at kommunen og skolen ikke har taget affære. Hvorfor i alverden griber de ikke ind? Det er ikke i orden, hvad der er foregået,« siger uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) skriver i en e-mail til Berlingske, at intentionen med inklusionsloven netop var, at Marius – med støtte – skulle gå i en normalklasse.