De uansættelige

Er det sund fornuft eller decideret diskriminerende at formene visse personer adgang til dagpenge eller kontanthjælp på grund af udseendet, blev et af ugens varmeste spørgsmål.

»Du kan ikke gå rundt og lege farlig mand med rygmærke og samtidig forvente, at du kan få et job eller modtage kontanthjælp,« lyder det fra Liberal Alliances Ole Birk Olesen. Foto. AFP Fold sammen
Læs mere

Måske han godt vidste det. I hvert fald har Liberal Alliances folketingsmedlem og finansordfører, Ole Birk Olesen, tiltrukket sig opmærksomhed, efter at han i denne uge fremførte ideen om at nægte kontanthjælp og dagpenge til folk, der ser så »farlige ud«, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Forslaget er dog hverken tiltænkt de mennesker, der har været på turné hele natten og taget konsekvenserne med sig på jobcenteret dagen derpå, eller dem der har gravet dybt i garderobeskabet for at finde de sidste rene klude frem.

De personer, som ifølge Liberal Alliances Ole Birk Olesen ser så farlige ud, at de ikke står klar til at komme ind på arbejdsmarkedet, er derimod folk med eksempelvis tatoveringer i ansigtet, rygmærker og folk med indopererede horn i panden.

Også folk, der med Ole Birk Olesens beskrivelse »klæder sig som Disneys Sorte Slyngel« – altså kvinder iført en muslimsk klædedragt, der dækker hele kroppen og ansigtet undtagen øjnene – skal på listen over folk, der bevidst ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ole Birk Olesens udmelding er kommet i kølvandet omtalen af 35-årige Mikael Jensen, der efter at være blevet løslaft efter afsoningen af en fem-årig fængselsdom, oplevede, hvordan hans tatoveringer i ansigtet kom i vejen for hans jobmuligheder.

LA-politikerens forslag er imidlertid både diskriminerende og i strid med menneskerettighederne, mener eksperter og fagfolk. En af dem er arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Vi har et system i Danmark, hvor man har sagt, at folk skal have et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Vores arbejdsmarked er så komplekst og mangfoldigt, at man ikke generelt kan sige, at folk ikke kan påtage sig et job,« siger Bent Greve:

»Der vil selvfølgelig være jobfunktioner med en direkte kundekontakt, hvor det kan være svært at se voldsomt anderledes ud. Men det forekommer mig som en meget underlig måde at vurdere folks kvalifikationer på. At man har en tatovering eller noget andet ændrer jo ikke på ens evner til at udføre det job, man bliver bedt om. Det er en form for diskrimination og stigmatisering af folk, der ser ud på en bestemt måde.«

Ole Birk Olesen vil sikre en individuel behandling af de personer, der potentielt er i fare for at miste deres bistand på grund af deres specielle udseende eller påklædning.

Det skal nemlig ifølge finansordføreren, der fremlagde sin ide i et blogindlæg på Berlingskes hjemmeside, være op til sagsbehandlerne på kommunernes jobcentre at vurdere og eventuelt fratage borgere deres kontanthjælp, hvis det vurderes, at de ikke »gør sig umage« og bevidst har forsøgt at gøre sig uansættelige. Trods den individuelle sagsbehandling mener Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, ikke, at Ole Birk Olesen undgår at træde på helt basale menneskerettigheder.

»I et demokratisk samfund må det være sådan, at det er tilladt for folk at have forskellige udtryk. Det må også arbejdsmarkedet kunne rumme,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau. »Det er ganske fornuftigt at rådgive ledige borgere om påklædning og hygiejne for at øge deres mulighed for at få et job. Men vi har en grundlov, der sikrer folk retten til at udtrykke sig – og dermed også klæde sig – som man vil. Liberal Alliance piller ved noget, der er sikret i både grundloven og menneskerettighederne.«

I sit blogindlæg understreger Ole Birk Olesen, at forslaget »naturligvis« ikke handler om at blande sig i, hvordan folk ser ud. Det handler om at gøre op med det problem, at folk bevidst gør sig uansættelige.

Ifølge Ole Birk Olesen er der ikke tale om overvældende mange mennesker, der på grund af tatoveringer i ansigtet eller muslimske klædedragter ikke er tilgængelige for arbejdsmarkedet.

»Vi har set det med rockere, der i stor stil modtager kontanthjælp, og dér må vi sige til dem: Du kan ikke gå rundt og lege farlig mand med rygmærke og samtidig forvente, at du kan få et job eller modtage kontanthjælp,« siger Ole Birk Olesen til Berlingske Nyhedsbureau.

Hos Dansk Folkeparti og Venstre er forslaget blevet mødt med en vis genkendelse.

Begge partier forklarer nemlig til nyhedsbureauet, at kommunernes sagsbehandlere allerede har hjemmel til at give borgere, der ikke er ansættelige påbud om at blive det, selv om det dog ifølge Venstre ikke er muligt at fratage borgerne bistanden.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted mener, at det er væsentligt for debatten, at man differentierer mellem de uansættelige borgere.

»Bare fordi man har en tatovering i ansigtet, som man måske har fortrudt efter at have fået lavet den i fuld tilstand, betyder det ikke, at man ikke kan få et job. En niqab handler derimod om påklædning, og det kan man hurtigt lave om på,« siger han.

En af dem, der potentielt kan blive ramt af forslaget fra Ole Birk Olesen, er 19-årige Micky Juul.

Hans krop og ansigt er dækket af tatoveringer, og for øjeblikket er han arbejdsløs og lever derfor af sin bistand.

»Det er jo ikke mig, der ikke er arbejdsklar. Jeg bliver jo ikke et svagt menneske af at have tatoveringer. Jeg er ikke et uhyre, bare fordi jeg har tatoveringer i ansigtet. Jeg er så sød og rar som alle andre,« siger Micky Juul, der tidligere har arbejdet som stilladsarbejder, til BT.

Han synes, at Liberal Alliances forslag er »helt sindssygt« og ser kun et alternativ til at tjene til dagen og vejen, hvis han dømmes ude af stand til at få et arbejde eller få kontanthjælp.

»Hvad har de så tænkt sig? Fordi vi lader os udsmykke af kunst, skal vi så ikke være berettiget til kontanthjælp eller dagpenge. Jeg ved, jeg ville begå kriminalitet, hvis jeg ikke kunne få mad på bordet og husly,« siger Micky Juul.