De syge kvinder

Mere end hver tiende danske kvinde bliver førtidspensioneret på baggrund af sygdomme, videnskaben ikke kan bevise eksisterer.Men det måske i højere grad samfundet, der er sygt, siger eksperter.

De har ondt alle vegne: I musklerne og i nakken, i hovedet og i maven. De er kronisk trætte og ligger søvnløse om natten. De går frustrerede til lægen for at få hjælp og lindring, og de søger sammen i patientforeninger for at støtte hinanden.

Men lægevidenskaben kan ikke finde ud af, hvad der er galt med kvinderne. Uanset hvor meget lægerne måler, analyserer og scanner, kommer de altid frem til samme resultat:

Kvinderne er i medicinsk forstand hundrede procent raske.

Sådan en melding får dog ingenlunde smerterne til at forsvinde, og insisterende bliver kvinderne ved med at opsøge lægerne og hospitalerne, til de får en diagnose - og det får de så:

Kronisk piskesmæld, kronisk træthed, kronisk smertetilstand, fibromyalgi (muskelsmerter, red.), lyst til at rive hår ud af hovedet og så videre. Listen er lang, og stadig flere syndromer kommer til, og til videnskabens store overraskelse er det hovedsageligt kvinderne, der lider af disse sygdomme. Af de personer, der blev pensioneret med diagnosen fibromyalgi 2002, i alt 345, var 333 kvinder - eller hele 97 procent. Ser man samlet på syndromdiagnoserne viser billedet nogenlunde den samme.

En undersøgelse af førtidspensionerne fra 1998 til 2000 viste for nylig, at ud af samtlige førtidspensionerede kvinder var 11 procent pensioneret på baggrund af en syndromdiagnose, mens det i mændenes tilfælde »kun« var fem procent.

Den store forskel giver undersøgelsen ikke noget svar på, men det er nu ikke så underligt, mener Per Fink, der er overlæge og psykiater på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelse i Århus:

»Man ved simpelthen ikke, hvad der ligger bag de høje tal, eller hvorfor det hovedsageligt er kvinderne, der rammes af »de nye sygdomme«, som vi kalder dem. Men der er ingen tvivl om, at de, der førtidspensioneres, virkeligt er syge.«

Per Fink forsøger sammen med en gruppe kolleger at finde ud af, hvorfor så mange bliver syge af de »nye sygdomme«. Deres hovedteori går ud på, at patienterne mere eller mindre fejler det samme, uanset hvilken diagnose, de får. Per Fink betragter sygdommene som modefænomer, der med tiden viger pladsen for nye trend-sygdomme. I starten af 1990erne var fibromyalgi på højeste mode, så kom en bølge af piskesmæld, og nu er spirer en ny sygdom, som Per Fink kalder allergi over for kemiske substanser.

»De her mennesker fejler stort set det samme uanset navnet på deres lidelse. Derfor forsøger vi at finde ud af den dybere liggende årsag til syndromerne. Det er jo et kæmpe problem, når 11 procent af de førtidspensionerede kvinder lider af noget uforklarligt. I mine øjne er det virkeligt underligt, at man ikke har forsket i det her noget før,« siger Per Fink.

Det forstår Lise Ehlers heller ikke. Hun er neuropsykolog på Århus Kommunehospital og forfatter til bøgerne »Ondt i livet« og »Store mænd og syge kvinder«:

»Samfundet er mere interesseret i at få kvinderne sendt hjem til kødgryderne med pension og livstidsdom som kronisk syg, end at finde ud af årsagen til lidelsen. Selv om ingen vil være ved det, er der stor arbejdsløshed og ikke plads til alle på arbejdsmarkedet. Derfor er det en nem løsning at uddele en masse pensioner til de overflødige,« siger hun.

Lise Ehlers forklarer, at kvinderne oftere bliver syge, fordi de lever et mere presset liv end mændene. De skal gøre karriere og tjene en fuldtidsløn, samtidig med de skal være gode hustruer og mødre. Det bliver for meget for mange, og de vælger sygdom som sidste udvej på problemerne.

»Kvinderne stiller sig selv spørgsmålet: Vil de helst sige til deres omgivelser, at de ikke kan klare et stresset arbejdsmarked med arbejdsløshed og stigende tempo, eller vil de hellere sige, at de sagtens kunne have klaret presset, hvis det ikke lige havde været for den her kroniske sygdom. Der ligger meget identitet i at være syg, og den er der mange, der griber,« vurderer Lise Ehlers.

Reumatolog og overlæge på Hjørring Sygehus' gigtafdeling, Claus Rasmussen, er inde på noget af det samme. Han har til daglig at gøre med patienter, der lider af kroniske rygsmerter og piskesmæld, og også han oplever, at det hovedsageligt er kvinderne, der lider af disse sygdomme. Men da han ikke tror på, at kvinderne generelt har et mere skrøbeligt helbred end mændene, må forklaringen findes et andet sted:

»Der er noget helt basalt i vores samfund, der gør folk syge. Der bliver efter min overbevisning stillet for mange krav til den enkelte, og sygdom er én af måderne at stige af ræset.«

Men Claus Rasmussen peger også på en helt anden faktor, som han kalder »præmieringen« af lidelser og sygdom:

»Engang var sygdom noget man døde af, nu er det noget man kan leve af. Der er skrækkeligt mange penge i sygdomme, og i det øjeblik du bliver syg, bliver du modtaget af en hel hær af advokater, fysioterapeuter, læger og kiropraktorer til at tage sig af dig. Og man skal heller ikke glemme fagbevægelsen, for hvem arbejdsskadeerstatninger er blevet den største aktivitet.«

Claus Rasmussen mener, at samfundet svigter de mennesker, der kommer til systemet efter hjælp. Hans erfaring siger ham, at når man på den ene side skal bevise, at man er syge nok til pension, kan man ikke på samme tid blive rask.

»Når folk får tildelt deres pension, mister de ansvaret for deres eget liv, fordi de skal leve op til rollen som kronisk syge. De fokuserer på deres smerter og begrænsninger og ignorerer deres muligheder. De får et fattigt menneskeliv som tillærte hjælpeløse.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ingen handlingsplan for at nedbringe det høje antal førtidspensioner, der tildeles på baggrund af syndromdiagnoserne. Forklaringen lyder officielt, at man behandler hver sygdom for sig og ikke ser på dem som et samlet fænomen.