De store kontrasters kvarter

Det blev tydeligt ved torsdagens EU-afstemning, hvor komplekst et område Københavns Sydhavn er. Nej-siden havde markant fat i kvarterets gamle del, mens det omvendte billede tegnede sig i den nye del.

Rasmus Olesen, 30, har boet i Sydhavnen i to år. Han vil helst ikke fortælle, hvad han stemte, man han traf beslutningen ud fra en mistillid til politikerne. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Torsdagens folkeafstemning delte danskerne. Men særligt ét sted afspejlede resultatet en markant forskel mellem bydelens beboere – i Sydhavnen i København.

»Det her er jo et arbejderkvarter,« siger Kurt Nilsson, da Berlingske møder ham ved et busstoppested tæt på Mozarts Plads, epicenteret i den gamle del af Sydhavnen, hvor flere små grupper drikker dåseøl på bænkene.

Dem er Kurt Nilsson dog ikke en af. Han er 70 år og pensioneret lagerarbejder. Han har boet på Sydhavnen i otte år, og så var han en af dem, der torsdag stemte ja.

»Jeg føler, vi skal stå sammen. Det kan ikke nytte noget, at alle er sig selv nærmest. Det er ikke, fordi jeg er så meget inde i det, men jeg mener, det handler om at holde sammen,« siger han.

Selv om der kun er ét postnummer i Sydhavnen, er det vidt forskellige typer af mennesker, der bor i henholdsvis det nye og det gamle Sydhavnen. Geografisk er der ikke langt fra de sociale boligbyggerier og almene boliger i det gamle Sydhavnen, hvor flere af gaderne er opkaldt efter nestorer i Socialdemokraterne og fagbevægelsen, til de nybyggede lejligheder med havneudsigt på Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge.

Men kontrasten er stor både i forhold til indkomst, levealder og havudsigt, og ved torsdagens folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet var den kontrast tydelig.

Den »gamle« Sydhavn sagde massivt nej til en omdannelse af retsforbeholdet. På stemmestedet Bavnehøj Skole stemte 57 procent nej, mens hele 67 procent på Ellebjerg Skole, der ligger et stenkast fra Mozarts plads, sagde nej.

På Skolen i Sydhavnen, der ligger ved de nye byggerier, og hvor Sydhavnens mere velbjærgede borgere bor, stemte mere end 60 procent ja.

Et andet billede af Sydhavnen

Ved de nybyggede hollandsk-inspirerede lejlighedskomplekser på Sluseholmen møder vi Rasmus Olesen. Han er 30 år gammel og arbejder som bartender på en vinbar på Vesterbro. Han har boet på Sydhavnen i lidt mere end to år. Han er ude for at lufte sin hund, som egentlig var en af grundene til, at han flyttede til netop Sluseholmen.

»Jeg bor her simpelthen fordi, jeg er flyttet hertil fra Jylland og har en hund. Det er utrolig svært at finde et sted i København, hvis man er fra Jylland og har en hund,« siger han med et grin.

Han vil helst ikke fortælle, hvad han stemte torsdag, men han fortæller, at han traf beslutningen ud fra sin »generelle holdning til politikernes niveau her i Danmark.«

At Sydhavnen er inddelt i ganske forskellige enklaver, er ret tydeligt, mener Rasmus Olesen.

»Den gamle del af Sydhavnen er noget helt andet. Når man bor herude, er det ikke noget, man lægger meget mærke til. Vi bor meget for os selv herude,« siger han.

»Men udadtil kan man sige, at der kører nogle store fede biler rundt herude, som man ikke ser inde ved Mozart Plads; BMWer og engang i mellem en Ferrari eller en Porsche. Det er et lidt andet billede af Sydhavnen.«

Arbejderklassens værdier

En af Sydhavnens store fortalere er Lasse Skjønning Andersen. Han er ejer af GRØD-caféerne, der ligger forskellige steder i København og Café Wolfie på Mozarts Plads. Han er født og opvokset på Sydhavnen og bor her stadig. Han lægger hverken skjul på sin kærlighed til kvarteret, eller at den kærlighed i høj grad hænger sammen med kvarterets forskellighed.

»Det, som andre måske ser som grimt og upoleret, synes jeg egentlig bare er smukt. Der er en enormt stærk lokalånd og plads til meget forskellighed,« siger han.

»Nogle af de værdier, som arbejderklassen havde med sig; solidaritet og bevidsthed om, at man er en del af en bestemt klasse, synes jeg stadig, man kan mærke. Nu er vi i en tid, hvor man ikke rigtig kan tale om en reel arbejderklasse længere, men jeg synes stadig, man kan mærke de værdier.«

Det overrasker ham heller ikke, at stemmerne på Sydhavnen har fordelt sig så forskelligt, som de gjorde torsdag.

»Historisk og socioøkonomisk er området og kvartererne omkring Sluseholmen bare en helt ny bydel inden for det samme postnummer,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke for at sige noget ondt om stedet. Områdemæssigt er det enormt smukt og dejligt, og det er fedt, at der er plads til så stor forskellighed inden for samme postnummer.«