De skrev Grundloven – men mente ikke selv, at de skabte demokrati: »Når der stod konge, så mente man det«

Grundloven er grundlaget for vores demokrati – men ideen om, at demokratiet blev grundlagt i 1849, holder ikke helt, siger historiker Rasmus Glenthøj i et interview med Berlingske.

aluhist jkg
Grundloven er senest blevet ændret i 1953. Det var fjerde gang, Grundloven blev ændret. Med den anden grundlovsændring, der kom i 1915, fik kvinderne stemmeret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson

Det var selve grundlæggelsen af vores demokrati. Det fundament, vi alle står på.

Grundloven, der i 1849 blev underskrevet af kong Frederik VII. I det øjeblik blev demokratiet, som vi kender det, skabt.

Eller hvad?

For tanken om, at demokratiet blev grundlagt med Grundloven, er kun delvist korrekt, siger lektor i historie ved SDU og 1800-talshistoriker Rasmus Glenthøj i et interview med Berlingske i forbindelse med podcasten »90 mandater«.

»Det er selvfølgelig rigtigt, at det er der, vi får Grundloven og dermed grundlaget for nutidens demokrati. Men det var ikke demokratisk i nogen som helst moderne forstand,« siger Rasmus Glenthøj.

Lektoren fortæller, at demokrati så sent som i 1847 var et skældsord, før det i 1848 begyndte at blive »vagt positivt«.

»Og det er absolut ikke alle grundlovsforældrene, der ville mene, at det var demokrati, man fik i 1848. Selv i en 1800-talsforstand af begrebet.«

I 1848 døde Christian VIII, og tronen blev overtaget af Frederik VII. Han overtog tronen på et tidspunkt, hvor en liberalt sindet revolutionsbølge bredte sig over store dele af Europa.

»Man er klar over, at historien bevæger sig. Man taler om en historisk udviklingstanke. Der er en kongemagt, som tydeligvis ikke er i stand til at holde på magten længere,« siger Glenthøj og henviser til, at der er en liberal bevægelse i gang – også i Danmark – samtidig med at landet fået en tronarving, Frederik VII, som alle er klar over ikke kan regere landet enevældigt.

»Man mener, at man skal have nogle frihedsrettigheder. Man mener, at folket skal spille en større rolle,« forklarer Glenthøj.

Men selv om Grundloven blev underskrevet af kongen i 1849, spillede monarkiet fortsat en langt større rolle end i dag.

»Når man læser Grundloven, står der indskrænket monarki. Og det mente man faktisk alvorligt. Modsat i dag, hvor man bare læser regeringen og så kongen – når der stod konge, så mente man det,« siger Glenthøj.

Mange glemmer ifølge Glenthøj, at den udøvende magt fortsat lå hos kongen. Det var ham, der udpegede – og fyrede – ministre, og det var ham, der skulle erklære krig og slutte fred.

Med Grundloven kom også en række borgerlige frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, ligesom oprettelsen af et parlament har lagt kimen til det demokrati, vi ser i dag.

»På den måde har man et solidt grundlag – men man har også alle de her begrænsninger i forhold til, hvem der rent faktisk måtte få indflydelse, samtidig med at den udøvende magt adskiller sig meget væsentligt fra nutiden, især i den forstand, at kongen i hvert fald i princippet kunne vælge, hvem han havde lyst til (som ministre, red.),« siger Rasmus Glenthøj.

Grundlovens vedtagelse gav kun en mindre del – 15-18 procent – af befolkningen stemmeret, fordi kvinder, fattigfolk, tjenestefolk og alle under 30 ikke måtte stemme.

Hør mere om 1849 og underskrivelsen af Grundloven – og hvorfor »de gamle måske havde ret«, når de besluttede, at man skulle være 30 år for at kunne afgive sin stemme.