»De skal lære at tage en bus fra Mjølnerparken til Brønshøj«

Mjølnerparken i København skal danne ramme om det hidtil mest omfattende beskæftigelsesprojekt. Alle kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres.

Mjølnerparken Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle siger, at de ikke gider gå ud af deres lejligheder og knokle flere timer om dagen uden løn, og jeg forstår dem sådan set godt,« siger Malika Chemlali, der har arbejdet hele sit liv men lige nu er jobsøgende flexjobber.

Berlingske møder hende og et par andre i Cafe Nora – et mødested for kvinderne i Mjølnerparken – for at få deres reaktion på et nyt forslag fra beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune, der vil gøre deres hjem – et af Københavns mest udsatte boligområder – til rammen for det hidtil mest omfattende beskæftigelsesprojekt.

Bliver forslaget stemt igennem ved næste uges budgetforhandlinger, flytter en enhed fra kommunen ind i Lejerbos lokaler i Mjølnerparken. Herfra vil man de næste fire år sørge for at aktivere alle beboere, som er på kontanthjælp. Ingen fritages, og alle skal være i gang med forskellige aktiviteter uden pauser – ellers bliver de trukket i ydelserne. Derudover sættes der penge af til, at alle kontanthjælpsmodtagere kan få løftet deres uddannelsesniveau til 9. klasse.

I dag aktiverer kommunen i gennemsnit en kontanthjælpsmodtager 14 dage om året. I realiteten får rigtig mange af beboerne, der udgør nogle af landets svageste ledige, lov til at sejle deres egen sø uden anden kontakt med myndighederne end de lovbestemte tremånederssamtaler. Men det skal der altså laves om på nu.

Alene i 2017 vil kommunen bruge 13,2 millioner kroner ekstra på projektet. Fra 2017-20 er tallet 43,4 millioner for en indsats, der er målrettet 293 borgere, hvoraf 220 – primært kvinder med anden etnisk baggrund over 30 år – hverken er erklæret uddannelses- eller jobparate.

»Hvis det går igennem, vil det være det største og mest ambitiøse projekt for den her målgruppe, jeg i min tid har været med til,« siger Anna Mee Allerslev (R), der er beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.

Bustur til Brønshøj

Ideen er opstået på initiativ af Lejerbo, der bestyrer Mjølnerparken.

»Jeg mener, man skal droppe alle overførsler og i stedet give folk et retskrav på arbejde og uddannelse. Og jeg er overbevist om, at man med en radikalt anderledes tilgang vil kunne få så godt som samtlige i Mjølnerparken i job,« sagde Lejerbos leder i Mjølnerparken til Berlingske i det interview for et år siden, som blev startskuddet for boligforeningens kamp for at råbe politikerne op.

Udspillet fra Københavns Kommune er langt fra så radikalt. Men grundtanken er den samme: At selv de svageste kontanthjælpsmodtagere skal ud af deres lejligheder og lave noget. Ikke én gang i kvartalet. Men hver dag.

Malika Chemlali bor i Mjølnerparken på ydre Nørrebro Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olsen.

»Vi taler om beboere, der har fysiske, psykiske og kompetencemæssige udfordringer så store, at de er milevidt fra bundniveauet af det danske arbejdsmarked. Vi er nødt til at begynde i den helt lave ende og så trinvis bevæge os op,« siger formand for Lejerbo København, Jan Hyttel.

»Helt nede i den lave ende« skal her forstås ultrabogstaveligt.

For nogle beboere kan en aktivitet de første måneder bestå i at gå en tur i lokalområdet, mens man taler om, hvad et bibliotek egentlig er. Senere kan gåturen udvides til indre by med snakke om Amalienborg og Højesteret. På den måde får borgerne opbygget et minimumsniveau af fysisk form. Samtidig får de trænet lidt dansk, hvilket halter gevaldigt for mange, og lært noget om det omgivende samfund – første spæde skridt i retning mod at kunne bestå en 9.-klasseseksamen.

Når først beboerne kan gå fem kilometer på en time, vil de fleste være i stand til at klare en reel arbejdsopgave som at vaske trapperne i Mjølnerparken nogle timer om ugen eller passe et vaskeri. Eller på skift følge områdets børn i børnehave. Opgaver, som minder om pligterne fra beboernes egen hverdag, men som nu bliver sat ind i en arbejdskontekst.

Koudsan Qoule Hassan bor i Mjølnerparken Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olsen.

»Det kan også være, de skal lære – med hjælp selvfølgelig – at tage en bus fra Mjølnerparken til Brønshøj eller en anden Lejerboafdeling, hvor de skal udføre andre overskuelige, men reelle arbejdsfunktioner,« giver Jan Hyttel som eksempel. Derefter følger regulære virksomhedspraktikker, som kan lede til endemålet: Regulært job på det øvrige arbejdsmarked.

Virkeligheden er nemlig, at en stor del af områdets svageste beboere knap har været uden for Mjølnerparken på egen hånd og ikke ved, hvordan man køber en busbillet.

»Vi har fået gennemført en lille revolution i Mjølnerparken, hvor kvinderne er begyndt at engagere sig i beboerdemokratiet. Det samme kan vi gøre på beskæftigelsen. I stedet for alle mulige komplicerede aktiveringskurser handler det om uddannelse og jobtræning i nærmiljøet, som giver folk ejerskab til deres udvikling,« siger Jan Hyttel.

Samar Subhie bor i Mjølnerparken på ydre Nørrebro Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olsen.

Hvor fører det hen?

Det bliver ikke nødvendigvis nogen nem mission at sælge.

Mange af borgerne i Mjølnerparken har opbygget så dårlige erfaringer med det kommunale system gennem årtier, at den hjælpende hånd snarere vil blive modtaget med skepsis end klapsalver.

»Jeg synes, det er kedeligt at være hjemme. Men nogle har jo små børn eller er syge og kan ikke se formålet med at komme ud, hvis ikke det giver flere penge,« siger Malika Chemlali.

Hun spiser frokost i Cafe Nora sammen med 15-20 andre kvinder. Endnu flere af områdets beboere forlader end ikke deres lejligheder for at komme ud at socialisere.

Busstoppested ved Nørreport. Det kan være udfordrende?for en del af beboerne i?Mjølnerparken at benytte?sig af det offentlige?transportsystem. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

»Jeg er enig i, at kvinderne skal ud og lave noget, for det er ikke godt at sidde hjemme og være isoleret,« siger Samar Subhie, der arbejder deltid i Cafe Nora og får supplerende kontanthjælp. »Men det med, at alle skal tage 9. klasse – det er håbløst. Jeg tror ikke, at særligt mange kan se meningen.«

Kowser Qoule Hassan er glad for at høre, at planerne også involverer opkvalificering. Hun er en af de såkaldt »jobparate kontanthjælpsmodtagere«, der har mange timers vikararbejde bag sig og på papiret er blandt de stærkeste ledige i Mjølnerparken. Alligevel er det i hendes ti år i Danmark ikke lykkedes at få et reelt fuldtidsjob.

»Jeg bliver sendt fra praktik til praktik, og hver gang knokler og håber man. Og ja, det er bedre end ingenting. Men det giver også rigtig mange skuffelser,« siger hun.

Samar Subhie og Malika Chemlali bor i Mjølnerparken på ydre Nørrebro. her er de i Samars mors have midt i Mjlønerparken Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olsen.

Alt det gør indtryk på Anna Mee Allerslev. Hun kan godt forstå afmægtigheden. Følelsen af uretfærdighed. Usikkerheden om hvorvidt det fører til noget.

»Men vi gør kvinderne en bjørnetjeneste ved at give efter for den følelse. Selv om det kan virke uretfærdigt eller udsigtsløst for den enkelte, skylder vi dem at kræve og forvente noget. Vi skubber ikke nogen ud på dybt vand med det her projekt. Vi hjælper hele vejen igennem. Men så forventer vi også, at man møder op,« siger hun.

I dag udbetaler kommunen 30 mio. kr. årligt til kontanthjælpsmodtagere i Mjølnerparken. Målet er, at 20 pct. af de ledige er kommet i ordinært arbejde, 75 pct. af de unge ledige skal være optaget på en uddannelse og 95 pct. af alle have været i virksomhedspraktik.

Det er ekstremt ambitiøse mål for en målgruppe, der i andre projekter sjældent kan mønstre succesrater på ordinær beskæftigelse på mere end tre-fem procent.

»Det er derfor, der er brug for en reel helhedsindsats. Det bliver dyrt her og nu, ja, men jeg er sikker på, at det kan betale sig menneskeligt og økonomisk,« siger borgmesteren.