»De skal komme, når de har lyst til at være her«

Ældre Sagen mener, at der er for lidt imødekommenhed over for pårørende på danske plejehjem.

Anny From Billing på 83 år bor på plejecentret Bonderupgård i Vanløse. Hun er så heldig hver anden dag at få besøg af sin søn, der bor i nærheden, men hun ville ikke bryde sig om, at det blev et krav, at børn skulle møde op hos forældrene, sådan som det er i Holland. Hun vil have, at familien skal besøge hende af lyst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De ældre på plejecentret Bonderupgård i Vanløse er glade for besøg af pårørende – som i Holland. Og også Ældre Sagen og en række borgerlige politikere glæder sig over pårørendes besøg. Men alle parter afviser, at besøgene skal finde sted under noget, der ligner tvang.

»De skal komme her af egen fri vilje,« siger Anny From Billing på 83 år, der har boet på Bonderupgård siden 2012. For hende er det vigtigt, at familien kommer på besøg. Og det gør hendes søn, som bor i nærheden, heldigvis hver anden dag. »Det er dejligt at høre, hvad de oplever,« siger hun, men hvis der kontraktmæssigt var fastsat minimum for antallet af besøg, ville det gode forsvinde, mener hun.

Det samme siger Inger Ruth Sørensen, der er 89 år og har boet på plejehjemmet i Vanløse siden 2008.

»De skal komme, når de har lyst til at være her. Men hvis min familie ikke kom, ville jeg føle mig ensom,« siger hun.

På plejehjemsbeboernes værelser står billeder af børn og børnebørn. I Ældre Sagen anerkender man, at der kan være et problem med at få de pårørende til at involvere sig på plejehjemmene. Margrethe Kähler, der er chefkonsulent og jurist i Ældre Sagen, har besøgt Holland og oplevet, hvordan man her gør det langt mere attraktivt for de pårørende at komme på besøg.

»Der er en helt anden imødekommenhed og en målrettet indsats for at få de pårørende til at være aktive, end jeg har set nogen steder herhjemme,« siger hun.

Margrethe Kähler mener, at den hollandske model er en rigtig god idé, så længe der ikke er sanktioner mod dem, der ikke deltager.

»Vi ser ofte, at når den første tid er gået, så får de pårørende sværere og sværere ved at komme på besøg, og de får dårlig samvittighed. Og så kommer man ind i en ond cirkel, hvor man ikke kommer, fordi det er pinligt,« siger hun.

»Et af problemerne, som SFI har dokumenteret i en rapport for Ældrekommissionen er, at der er for dødt og for kedeligt for mange på plejehjemmene. Så det her hollandske initiativ kunne inspirere til, at der sker noget mere. Mange steder er der det her store fjernsyn, der larmer løs, uden at nogen kan følge med i det. Og det virker meget trist,« siger hun.

Borgerlige anviser hollandsk model

Den konservative socialordfører, Per Løkken, som også sidder i byrådet i Horsens, mener, at kommunerne skal anspores til, at udarbejde en politik, der involverer de pårørende mere.

»Det giver livskvalitet at være aktiv socialt. Og vi kan se, at jo mere kommunerne gør for at involvere de pårørende, des flere kommer der,« siger Per Løkken. Han afviser dog en ordning, der nærmer sig tvang. Det samme gør Venstre og Liberal Alliance. Venstres socialordfører, Karen Ellemann, mener, at den hollandske model virker meget bureaukratisk, mens Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, afviser den med den ideologiske begrundelse, at staten ikke skal blande sig i, hvor meget man besøger sine forældre.

»Først tager staten dine penge, så vælger de, hvordan de skal bruges, og hvis du ikke opfører dig på en bestemt måde, så får du ikke del i pengene. Det går ikke,« siger han.