»De siger, jeg har for mange møbler«

En af Danmarks rigeste kommuner byder sine svageste ældre at bo under burhønse-lignende forhold – tidligere depotrum næsten uden lys blev brugt til demente trods kritik fra embedslægen.

Edith Hedan på 95 år bor på plejecentret Baunehøj i grønne omgivelser et par hundrede meter fra Lyngby-motorvejen.

De seneste otte år har hun boet i en af centrets større boliger på omkring 14 kvm. Her har hun fået plads til en lille sofa, to lænestole, et skrivebord og en skænk. Og når den nærmeste familie er samlet, kan alle syv lige akkurat være der, når de to sidder på sengen.

»De siger, jeg har for mange møbler, men det var jo ikke ret meget, man kunne tage med. Her er hyggeligt, men boligerne er for små til vor tids mennesker, og jeg bor nok i en af de bedste,« siger hun.

Edith Hedan er ikke alene om at måtte humme sig i et lille værelse i en af landets rigeste kommuner. 178 andre gamle mennesker i Lyngby-Taarbæk bor som hun i utidssvarende plejeboliger – til trods for at kommunen har et beskatningsgrundlag, der er næsten 30 pct. højere end i resten af landet i gennemsnit.

Hver tredje af kommunens i alt 541 plejeboliger anses af kommunen selv som utidssvarende. Det gælder f.eks. boligerne på Baunehøj, på lokalcenter Lykkens Gave og på områdecenter Solgården, hvor boligerne er helt ned til ti kvm.

Ældre Sagen: For ringe
I Ældre Sagen er man rystede over standarden i Lyngby Taarbæk: »Der er ikke mange mennesker fra andre aldersgrupper, der ville affinde sig med at skulle leve på så få kvadratmeter. Ti kvm. er alt for få til et gammelt menneske, som i denne fase af sit liv er henvist til at opholde sig i langt de fleste timer i dette rum. Det er alt for ringe,« siger chefkonsulent Olav Felbo.

En del af de små boliger betegnes af kommunen som midlertidige venteboliger. Men i praksis bor de gamle i værelserne i måneder og år på grund af den konstante mangel på plejeboliger i kommunen.

»Der er ingen regler for, hvor længe man kan bo i en midlertidig bolig. Det har noget at gøre med plejehjemskapaciteten,« siger driftslederen af plejecentrene, sygeplejerske Elisabeth Millang.

Mange af de små værelser har i årevis været accepteret som permanente boliger for svært demente – altså de allersvageste gamle i kommunen. Det gælder f.eks. de 20 værelser på bare 12 kvadratmeter på Baunehøj.

Gunhild Jensen på 92 år er en af dem. Hun bor i stue 41, hvor der lige er plads til hendes seng, en lænestol, en kommode og et bakkebord. Et indbygget klædeskab i finér indeholder også en håndvask og et bækken.

På fællesgangen, der også er opholdsrum og spisestue, ligger tre badeværelser og et ekstra toilet, der skal deles af afdelingens 17 beboere.

»Jeg kunne godt bruge lidt mere plads. Jeg kan jo ikke have de ting, jeg godt kan lide,« siger Gunhild Jensen.

På et andet center, Borrebakken, har kommunen i flere år brugt fire bittesmå værelser til stærkt demente gamle. De har været stuvet af vejen i kamre næsten uden lys. Rum, som for år tilbage blev omdannet fra at være depotrum eller lignende til såkaldte venteboliger – netop for at undgå, at gamle plejekrævende mennesker skulle ligge og fylde op i dyre hospitalssenge.

Kritik fra embedslægen
For mere end et år siden faldt forholdene embedslægen Annemette Mygh for brystet. Efter et uanmeldt tilsynsbesøg den 7. november i fjor skrev hun i sin rapport til kommunen, at rummenes areal var så ringe, at de »ikke lever op til en boligstandard, der godtgør, at boligerne anvendes udover et ganske kort tidsrum«.

Embedslægen konstaterede, at der ikke var »fyldestgørende adgang til dagslys«. Rummene havde efter Berlingske Tidendes oplysninger meget små vinduer øverst oppe under loftet, og de vendte ud mod en høj skrænt.

Til trods for, at der var tale om venteboliger, som reelt ikke var egnet til permanent beboelse, konstaterede Annemette Mygh i sin rapport, at rummene var »beboet af den samme beboer i måneder til år«.

Embedslægens kritik førte først efter seks måneder til, at kommunen besluttede at nedlægge de fire pladser. Men ikke før i august, ni måneder efter den kritiske rapport, blev det sidste værelse tømt. Rummene er nu nedlagt og inddraget som en del af opholdsrummene for de demente beboere på centret.

Olav Felbo fra Ældre Sagen betegner forholdene som helt urimelige og uacceptable og påpeger, at risikoen for depression øges, hvis ældre bor i et lille værelse uden ret meget lys. Han undrer sig over, at kommunen ikke selv af egen drift har taget initiativ til at forbedre forholdene, inden embedslægen greb ind.

Driftsleder Elisabeth Millang forklarer det med, at kommunen »har haft brug for dem som pladser«. Og socialudvalgsformand Jørn Moos bekræfter, at »vi havde ikke andre steder at flytte dem hen«.

Udover de fire depotrum på Borrebakken vil andre af Lyngby-Taarbæks ringeste værelser – efter planen – blive nedlagt i de kommende år, bl.a. de små hummere på Baunehøj. I stedet skal der bygges om og bygges til med en række langt bedre boliger til de ældste og svageste.

Men før man kan bygge nyt, så skal de gamle boliger fjernes. Og da Lyngby-Taarbæk i forvejen er i bekneb for plejepladser, vil ombygningsplanerne betyde, at kommunen vil få svært ved at opfylde regeringens løfte om en plejeboliggaranti. Garantien tilsiger, at man kan få en plejebolig inden for to måneder, og den skal implementeres senest i 2009.

Boliger består
De gode intentioner om at afskaffe de ringeste boliger rækker dog kun til at få omdannet en brøkdel af de dårligste værelser til anstændige boliger. Kommunen har nemlig ingen planer om i de første mange år at skaffe sig af med alle sine utidssvarende plejeboliger.

I 2009 vil en fjerdedel af plejeboligerne i Lyngby-Taarbæk stadigvæk være så ringe, at de ikke opfylder lovgivningens standarder for plejeboliger i Danmark.

»Andelen af utidssvarende plejeboliger vil (...) udgøre 24 pct. i 2009,« fremgår det direkte af et internt kommunalt notat, som Berlingske Tidende er i besiddelse af. I dette såkaldte perspektivnotat opererer kommunens embedsmænd med, at behovet for plejeboliger vil falde de næste ti år.

Klare regler
Der er helt klare lovgivningsmæssige regler for, hvad en tidssvarende plejebolig vil sige. Først og fremmest skal boligen have selvstændigt bad, toilet og køkken. Stuen skal være mindst 15 kvm. – og badeværelset alene skal være mindst syv kvm. Begge steder skal der være plads til en lift eller en kørestol.

Men der er ikke noget lovkrav om – eller tidsfrist for – at eksisterende utidssvarende boliger skal nedlægges og omdannes til anstændige og tidssvarende hjem. Derfor kan Lyngby-Taarbæk fortsat gemme sine gamle væk i værelser på 10-12 kvm. med bad og toilet på gangen.

På Baunehøj vil både Edith Hedan og Gunhild Jensen begge gerne bytte deres små værelser ud med nogle af de kommende nye to-rumslejligheder på 40 kvm. Men de regner ikke med at nå det.

»Jeg er holdt op med at se fremad,« siger fru Hedan, som fylder 96 om to måneder.