De sidste ord før dommen

Efterskoleledelsen stolede for »blindt« på skolens nu afdøde friluftslærer, der ellers stod for risikable aktiviteter, mener anklagemyndigheden.

For snart to år siden blev den store redningsaktion sat i værk for at redde de elever og lærere, der kæntrede i en dragebåd en iskold februardag på Præstø Fjord. Fredag 1. februar 2013 faldt dommen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Steffen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ledelsen på Lundby Efterskole kan ikke placere hele ansvaret for den skæbnesvangre sejltur på Præstø Fjord for knap to år siden på den nu afdøde friluftslærer, der ellers tog initiativ til turen.

»Jeg tror, det vil være fair at sige, at der stod meget stor respekt om ham. Måske også for stor respekt på det sejladsmæssige område,« sagde anklager Michael Boolsen.

I et tidligere retsmøde har forstanderen og viceforstanderen beskrevet deres store faglige respekt for den afdøde lærer. Men ledelsen burde i højere grad have sat spørgsmålstegn ved netop fagligheden. Han udsendte faresignaler, og ledelsen burde have set dem, mente anklageren.

Anklageren henviste blandt andet til en vidneafhøring af en tidligere forstander, der forklarede retten, at friluftslæreren var engageret og stillede store krav til sig selv.

»Men han beskrev ham altså også som en lærer, der kunne have svært ved at kende grænserne for det forsvarlige,« tilføjede Michael Boolsen.

En forstander har altid ansvar for undervisningen, men bør holde et ekstra vågent øje med aktiviteter til søs, uddybede han:

»Det kræver en meget højere grad af agtsomhed, hvis man beskæftiger sig med dragebådsejlads eller træklatring, end hvis man bøjer tyske verber.«

Redere for båden

Den nu afdøde friluftslærer tog selv initiativ til turen, men anklagemyndigheden betragter skolen og forstanderen som redere for båden og mener, at redere har »instruktionspligt«.

Forstanderen har tidligere sagt, at han havde givet instruktioner. Eksempelvis måtte friluftslæreren ikke sejle om vinteren. Den regel gik forstanderen ifølge sit vidneudsagn ud fra, læreren overholdt – ligesom han regnede med, at tysklæreren overholdt undervisningsplanen for sit fag.

»Der var ikke fastsat regler,« sagde anklageren i går.

Det er muligt, at forstander og lærer havde en mundtlig aftale, erkendte Michael Boolsen. Han hæftede sig ikke desto mindre ved, at skolens viceforstander og den anden lærer, der var med på sejlturen, var uvidende om aftalen.

Derfor reagerede de heller ikke på friluftslærerens beslutning om at sejle på den kolde vinterdag. De var af den opfattelse, at friluftslæreren vidste bedst, sagde Michael Boolsen.

Han krævede en fængselsdom til forstanderen »udmålt i måneder« og en bøde på »ikke under 250.000« kroner til skolen.