De selvmordstruede er ikke 12-talspiger, der bukker under for perfektionssamfundet

Førende selvmordsforsker mener, at der er opstået en myte om, at det især er perfektionistiske 12-talspiger, der står for stigningen i selvmordsforsøg. Virkeligheden er, at selvmordstruede piger især kommer fra lavere sociale klasser, hvor ressourcerne er små, og konkrete problemer hober sig op.

xbrbe
depressed Fold sammen
Læs mere
Foto: iris Diego Cervo

Mens den generelle selvmordsrate går ned, så forsøger flere unge piger fortsat at tage deres eget liv. Det konkluderer to danske forskere i det videnskabelige magasin Science i dag. Samtidig vil den ene, professor Merete Nordentoft, nu gøre op med myten om, at det især er 12-talspiger, der forsøger at gøre en ende på det hele, når de bukker under for forventningspresset i perfektionssamfundet.

»Der har spredt sig en myte om, at det især er 12-talspiger, der er selvmordstruede, fordi de har så tårnhøje forventninger til sig sig selv, at de bukker under for presset, hvis de ikke får 12 til en eksamen. De har det også svært og er pressede. Men det er en myte, at selvmordsforsøg blandt unge piger især er et middelklasseproblem. Selvmordsforsøg er så udbredt, at de findes på tværs af sociale lag. Men det er hyppigere forekommende i lavere sociale lag, hvor forældrene har en dårligere uddannelsesbaggrund. Selvmordsforsøg blandt unge piger har en social slagside,« siger Merete Nordentoft, der er professor og overlæge på Psykiatrisk Center København.

Tallene viser, at selvmordsforsøg blandt unge piger mellem 15-19 år har været stødt stigende i mindst tre årtier. Der er mange bud på hvad årsagen kan være, men der er ingen, der ved, hvorfor flere piger hvert år forsøger at begå selvmord end året før. Nogle bud kan være et generelt øget pres i samfundet og presset fra sociale medier. Men det forklarer ikke til fulde, at stigningen har været stabil i årtier.

Vejen ud

Til gengæld ved forskerne meget om, hvad der konkret sker i hvert enkelte tilfælde.

»Nogle har kaldt det et råb om hjælp, men det lyder, som om nogle gør det for at manipulere med deres omgivelser. Men vi kalder det et skrig i desperation. De gør det, fordi de ikke kan overskue andet. Det handler ikke nødvendigvis om et ønske om at dø. De kan være så akut desperate, at de bare vil slippe væk fra det hele, fra alle problemerne og sove for altid,« siger Merete Nordentoft.

En af dem, der har arbejdet med at være hos piger, når de vågner op på hospitalet er Britt Morthorst.

»Det, som går igen, er, at mennesker, der forsøger at begå selvmord, er svært forpinte og bærer en smerte, de ikke kan udholde. Det handler ikke nødvendigvis om et dødsønske, men om at de vil ud af den tilstand. Problemerne i deres hverdag kan have hobet sig op, så de til sidst ender i et tunnelsyn, hvor de bliver draget mod selvmord som den eneste løsning,« siger Britt Morthorst, der er post.doc. ved Forskningsenheden i Børne-og Ungdomspsykiatrisk center i Region Hovedstaden.

Konkret uoverskuelighed

Merete Nordentoft fortæller også, at risikoen for selvmord stiger, hvis man har sværere ved overskue flere muligheder.

»Vi ved, at risikoen for selvmordsforsøg er højere blandt folk med dårligere uddannelsesbaggrund. Hvis man har dårligere kognitive evner, er risikoen for at blive fanget i tunnelsynet større, fordi man ikke kan se anden udvej. Noget af det, vi lærer dem, er at kunne indsætte pauser mellem impuls og handling,« siger Merete Nordentoft.

Både Merete Nordentoft og Britt Morthorst fortæller, at selv om der måske findes en overordnet tidsstrømning som årsag til den konstante stigning, så er det meget ofte helt konkrete problemer, der hober sig op. Det kan være kæresten, der har slået op, problemer i skolen og meget hyppigt konflikter med de nærmeste, typisk forældrene.

»Brandingen af selvmordsforsøg er forkert. Det er ikke forkælede perfektionistiske piger, der ikke får deres drømme opfyldt. Det er hyppigere piger, der er længere ude på kanten, som er kommet fire matematikopgaver bagud i skolen, og ikke kan overskue andre løsninger. Det er konkrete problemstillinger, der vokser sig uoverskuelige,« siger Merete Nordentoft.