De røde sagde nej til »usle« 300 mio.

Nekrolog: Enkefru Plums Støttefond er snart ikke mere. Den røde fond ville rette op på »det skævvredne politiske billede«, men udkæmpede i stedet klassekampen mod sine egne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2007 fik bestyrelsen i Enkefru Plums Støttefond et tilbud af den slags, som man - set i bakspejlet - ikke bør afslå.

En køber ville give 300 millioner kroner for fondens aktier i gasbetonkoncernen H+H. Et beløb, som kunne have sikret fondens magtfulde eksistens som venstrefløjens største mæcen i mange år ud i fremtiden. Men bestyrelsen takkede nej. Det skete efter råd fra et internt udvalg med bl.a. fondens direktør, advokat Christian Harlang, og tidligere DR-chef Lars Bredo Rahbek. De mente at kunne få 400 mio. kr.

De tog fejl. For der kom aldrig nye tilbud, og nu - bare tre år senere - skal vi skrive Plum-fondens nekrolog.

Enkefruens sidste vilje

I mange år nød venstrefløjen godt af støtten fra de to velhavere Niels Munk Plum og hans kone Lise Plum. Hun var ud af den stenrige familie bag H+H, hvor han en periode var bestyrelsesformand. Der bankede et rødt hjerte i dem begge, og de var aktive i atommarcherne, EF-modstanden og inden for økologi. Da Lise Plum døde som den sidste af de to i 1993, testamenterede hun det meste af sin formue i form af aktier i familiefirmaet til en fond, som skulle bære navnet Enkefru Plums Støttefond. Siden 1998 har den uddelt op mod 20 millioner kroner til demokratiudvikling, konfliktforskning og økologi.

Men med årene begyndte de velmenende formål at rykke i baggrunden for interne stridigheder og bestyrelsesmedlemmers egne projekter. Berlingske Tidende har afsløret en stribe interne forhold, som møder kritik, og som nu undersøges af Civilstyrelsen, der fører tilsyn med almennyttige fonde.

Stridighederne og flere års handlingslammelse har været katastrofal for fonden, men det er krisen i byggemarkedet og de dramatiske fald i H+H-aktien, som har ført fonden ud i insolvens og nu til bestyrelsesflertallets beslutning om at lukke og slukke. En kendsgerning, som gør ondt hos mange bestyrelsesmedlemmer med tanke på, hvad fonden kunne have været i dag.

Lars Bredo Rahbek satte i en e-mail til bestyrelsen i august 2008 ord på ambitionerne: Det handlede om at sælge aktierne så dyrt som muligt, så fonden kunne gøre det »kvantespring, vi drømmer om« og for alvor komme i gang med at »balancere det skævvredne politiske billede, vi ser omkring os.«

Klassekampen

Rahbek var - som resten af bestyrelsen dengang - overbevist om, at Harlang var den rette mand til at finde en køber. Ifølge Rahbek havde Harlangs strategi allerede reddet fondens position på venstrefløjen:

»Jeg er overbevist om, at havde Christian ikke disponeret, som han havde gjort over årene, så var fonden blevet marginaliseret eller købt ud for et så usselt og lavt beløb, at ingen af os ville have brugt tid på denne fond.«

Det usle tilbud, han henviste til, var tilbuddet på 300 mio. kr.

Lige fra sin fødsel har fondens bestyrelse betragtet sig selv som involveret i en klassekamp. Men kampen har i mindre grad stået mod det borgerlige samfund; i stedet har klassefjenden været fondens egne partnere i H+H. Christian Harlang har her i avisen forklaret, at fonden har udkæmpet en »ubehageligt hård« magtkamp med betonfirmaets aktiemajoritetshaver, som frem til den nylige rekonstruktion var erhvervsmanden Kresten Bergsøe.

I sin e-mail fra august 2008 omtalte Lars Bredo Rahbek Bergsøe-gruppen som fondens »modstandere«: »For det er sgu modstandere,« gentog han for en sikkerheds skyld.

Opgøret har handlet om, at Plum-fonden har forsøgt at sælge sine aktier så dyrt som muligt, mens Bergsøe ifølge Harlang har forsøgt at udsulte fonden med det formål at kunne erhverve sig dens aktier så billigt som muligt. Men her er en oplysning, som er nødvendig at få med:

Det var Kresten Bergsøe, som i 2007 fremsatte tilbuddet på 300 mio. kr. for Plum-fondens aktier i H+H. Mere ude på at udsulte fonden var han altså heller ikke. Skelede man til børsmarkedet havde fondens aktier på det tidspunkt i 2007 en værdi på lidt under 300 mio. kr., men kurserne var begyndt at falde.

At enkefruens fond i årevis har brugt enorme ressourcer på at kæmpe, er der ingen tvivl om. Men noget tyder på, at de kæmpede på den forkerte front og først opdagede det, da det var for sent.