De røde blades tid

I de seneste to nætter har store dele af Danmark oplevet efterårets første frost. Det giver ikke kun rim på plænen, men gør også mange løvtræer knaldrøde. For blomsterelskere er der ingen grund til panik.

Efter de første frostnætter bliver nogle af løvtræernes blade røde. Her græsser dyrene i den efterårsklædte Jægersborg Dyrehave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen

Tidlige morgengængere har allerede oplevet det: Knoerne fryser om cykelstyret, der er rim på græsplænen og et tyndt lag is på vandpytterne.

Ja, efterårets første frost er ankommet til Danmark. Det begyndte natten til i går, hvor man på Djursland målte den »hårdeste« frost med minus to grader, og ifølge DMIs prognoser fortsatte det også natten til i dag med temperaturer lidt under nulpunktet i de dele af landet, der ligger borte fra kysterne.

»I de sidste par nætter har der ikke været nogen dyne til at holde på varmen over landet. Det vil sige, at der næsten har været skyfrit, hvilket har givet en stor varmeudstråling fra jordoverfladen. Samtidig har vi været under påvirkning af en nordlig strømning fra Ishavet, ligesom der har været næsten vindstille. Det medvirker alt sammen til, at landet køler ned om natten,« forklarer DMIs vagthavende meteorolog Mogens Bendtsen.

Ifølge meteorologen er der absolut intet usædvanligt ved situationen. Efterårets første nattefrost rammer ofte landet i midten af oktober, men det kan såmænd også indtræffe i slutningen af september eller helt fremme i november.

Flotte farver
Den aktuelle nattefrost er hverken hård eller langvarig nok til for alvor at sætte et markant præg på landet. De for årstiden ret varme havvandstemperaturer på omkring 11 grader sørger nemlig for at holde de kystnære områder frostfrie, ligesom der endnu vil gå nogen tid, før planter for alvor bliver påvirket af det mere vinterlige vejrlig.

»Men ét sted, hvor man i hvert fald straks kan se, at nattefrosten er ankommet, det er på løvtræer som bøg og ahorn. Det høje sukkerindhold i bladene får nemlig bladene til at skifte til en flot og markant rød farve, så snart de har været påvirket af frosten. Så vores natur bliver simpelthen rødere af frosten, og det er jo et smukt syn,« siger Jette Dahl Møller, der er lektor ved Botanisk Have i København.

Hun understreger dog, at haveejere absolut ikke behøver at gå i panik, blot fordi temperaturen sniger sig lidt ned under nul et par nætter.

»Selvfølgelig falmer blomsterne noget, men der er ingen grund til at grave blomsterknoldene op endnu, for det er jo kun det allerøverste jordlag, der fryser en smule. Vores georginespecialist herinde har da ikke i sinde at grave sine knolde op, før frosten for alvor sætter ind senere på året. Desuden er langt de fleste planter i kraft af deres høje sukkerindhold i stand til at modstå kortere perioder med lidt frost,« siger hun.

Af samme årsag skal man ikke nødvendigvis regne med, at man nu kan tage en slapper med græsslåningen frem til næste forår, for så længe jorden ikke for alvor er frosset, vil græsset fortsætte med at gro – omend langsomt – en tid endnu. Til gengæld er der ikke så meget mere at komme efter i køkkenhaven, bortset fra hårdføre grøntsager som grønkål og porrer, der sagtens kan klare sig endnu en stund.

Men skulle man kede sig, kan man passende begynde at rive blade sammen, for de seneste nætters frost har løsnet utallige blade fra deres grene.

Ellers ser frosten ud til at slippe sit tag i Danmark i de kommende døgn – måske lige bortset fra natten til mandag, hvor temperaturen kan komme ned og røre nulpunktet enkelte steder i landet.