De Radikale forsvarer udskældt gymnasieaftale: »Vi vil ikke lave hele systemet om. Vi vil bevare det«

Kritikken af gymnasieaftalen kan kvantificeres. Det kan forsvaret ikke, men der mangler mange vigtige pointer i debatten, mener De Radikale, som blandt andet hiver Grundtvig op af hatten.

Ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen (R) hiver Grundtvig op af hatten i et forsvar for udskældt gymnasieaftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er som regel lettere at være for, end at være imod. Og når det gælder den udskældte aftale om omfordeling af gymnasieelever, har modstanderne yderligere den fordel, at kritikken kan underbygges med tal – imens forsvaret for aftalen ikke kan, da der i sagens natur ikke findes målinger af aftalens præcise effekter på karakterer, elevfordelinger og rejsetider endnu.

»Men kritikerne fremfører igen og igen, at nu skal det hele laves om, og elever skal tvinges til noget, de ikke vil. Det er for mig helt skævt. Vi vil ikke lave hele systemet om. Vi vil bevare det,« siger De Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen.

Det, hun og De Radikale gerne vil bevare, er et system, hvor der i vid udstrækning er et gymnasium i nærheden af alle unge menneskers bopæl.

Hun anerkender, at aftalen rummer en del udfordringer. Også fagligt. Blandt andet erkender hun, at det for en gruppe elever på den københavnske vestegn kommer til at gå på gymnasier med en lavere løfteevne, end de gymnasier, de ellers skulle have gået på. Løfteevne er et udtryk, der beskriver, hvor meget gymnasier er i stand til at hæve karaktergennemsnittet i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.

»Jeg vil ikke afvise, at det kan blive en udfordring, men vi ved, at elever ikke vælger efter løfteevne, og vi kan jo bare se, at elevtallet falder på for eksempel Høje Taastrup Gymnasium (som har en høj løfteevne, red.), og hvis det ender med, at gymnasiet må lukke, så er det jo lige meget,« siger Anne Sophie Callesen, som påpeger, at det faldende elevtal i sig selv har faglige konsekvenser, som der ikke bliver målt på.

»Løfteevnen er ikke den eneste faglige målestok. Når elevtallet på et gymnasium falder, så bliver gruppen af faglærere mindre, og der vil være mindre faglig sparring mellem dem. Det betyder også noget, som ikke nødvendigvis giver udslag i en gennemsnitlig eksamenskarakter,« siger hun.

»Det har også faglig betydning, hvilke valgfag et gymnasium kan tilbyde, og det er klart, at større gymnasier kan tilbyde flere valgfag,« siger Anne Sophie Callesen og nærmer sig en væsentlig radikal pointe, som hun mener har været fraværende i debatten.

Radikal dannelse

Det faglige er kun halvdelen af gymnasiernes eksistensberettigelse. Den anden halvdel handler om almen dannelse.

Når undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil argumenterer for aftalen, taler hun om det dannende i, at elever fra forskellige sociale lag møder hinanden. At advokatens søn går i gymnasiet med lagerarbejderens søn, som det lyder i en af de mere slidte udtryk.

Det har De Radikale ikke noget imod, men partiet har en anden forståelse af almen dannelse:

»For os handler det om at skabe myndige borgere, som kan træffe beslutninger i deres eget liv. Det er arven fra Grundtvig og højskoletanken,« siger Anne Sophie Callesen.

»Når vi er med i aftalen, så er det for at bevare lokale gymnasier. Vi ved, at afstand har en betydning for, hvor mange unge, der vælger gymnasiet, hvilket har en betydning for, hvor mange unge der får en uddannelse og nogle fleremuligheder senere i livet,« siger Anne Sophie Callesen.

Det ligger vel ikke lige for i De Radikales liberale verdensforståelse at gribe ind i individers frie valg af gymnasium, men I er villige til det, for at bevare helheden. Er det sådan, det skal forstås?

»Sådan ser jeg det ikke helt, for helheden handler jo også om individer. Hvis færrer individer vælger gymnasiet, fordi gymnasier med faldende elevtal lukker, så vil færre individer opnå dannelse i at træffe myndige valg, som kan påvirke dem hele livet. Helheden handler også om individer,« siger Anne Sophie Callesen.

»Men jeg erkender, at aftalen rummer udfordringer, og vi har også ved at sænke afstandskravet fra en time til 45 minutter løst de problemer, som kritikere har rejst af lang transport tid. Alternativet til aftalen er bare, at vi risikerer, at nogle gymnasier, for eksempel på vestegnen må lukke, fordi elever fravælger dem, og vi vil netop bevare, at der er gymnasier i de områder, hvor eleverne bor,« siger ungdomsuddannelsesordføreren.