De kriminelles digitale fællesnævner

Kriminalitet på internettet er en uoverstigelig opgave for politiet alene. Også for politisamarbejdet Europol, hvor topchefen Rob Wainwright appellerer til erhvervslivet om et styrket samarbejde.

»Cyberkriminalitet er nu et gennemgående element i en lang række former for organiseret kriminalitet,« siger direktøren for Europol, Rob Wainwright. Foto: Julien Warnand/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det er ikke nok at patruljere og efterforske. Hvis politiet effektivt skal bekæmpe kriminalitet, er man afhængig af borgerne og virksomhederne. På internettet er behovet ikke mindre. Rob Wainwright, direktør for EUs politisamarbejde Europol opfordrer nu til et langt større samarbejde mellem især virksomheder og politiet i bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Direktøren advarer om en kriminel underverden, der parallelt med alle internettets fordele er blevet til en konstant voksende guldgrube for mange af Europas i alt 3.600 organiserede kriminelle bander.

»Cyberkriminalitet er nu et gennemgående element i en lang række former for organiseret kriminalitet. Det er blevet en fællesnævner for de kriminelle. Internettet har udvidet mulighederne for at begå kriminalitet. Der er opstået kriminalitetsformer, vi ikke kendte til for få år siden. Udviklingen går meget, meget hurtigt, og der kommer hele tiden nye former til,« siger Rob Wainwright til Berlingske.

»Vi er meget bekymrede for omfanget af de mange muligheder, nettet giver de kriminelle. Det er et sted, hvor man kan begå kriminalitet, men det er også et sted, hvor man kan skjule sig selv og sine aktiviteter«.

Undergrundsøkonomi

I går offentliggjorde Europol den såkaldte SOCTA-rapport. Det er en gennemgang af de kriminalitetsformer og kriminelle grupperinger, der udgør den største trussel for landene i EU. Og internettet er omdrejningspunkt i eller indgår i flere af de største trusler.

»Vi står over for en hel undergrundsøkonomi nu, en komplet struktur – en ramme – for de organiserede kriminelle. De kriminelle opererer online og bruger nettet som ramme for deres aktiviteter. Udviklingen går så hurtigt, at vi er nødt til at reagere«.

Sidste år vedtog EU-landene at placere et såkaldt cyber-crime center i Europol-hovedkvarteret i Haag. Men centeret er ikke nok i sig selv, mener Wainwright:

»Slet ikke. EUs myndigheder må bruge centeret, og de må lære at arbejde endnu mere sammen, end de gør i dag. Centeret er en platform, der kan udvikle sig til en succes, hvis det bliver brugt. Vi må bruge alle de smarte værktøjer og metoder, som vi udvikler«.

Internettets kriminelle underverden

I centeret går efterforskerne på digitalt opklaringsarbejde i internettets kriminelle underverden. Metoderne gør dem i stand til at bekæmpe alt fra svindel og identitetstyveeri til børneporno, og det sker i samarbejde med nationalt politi i EU-landene.

»Vi laver et stort udviklingsarbejde, blandt andet med analyseredskaber og databaser. Vi må bruge disse værktøjer nu. Det er politimyndighederne i medlemslandene, der skal sikre, at de får en effekt. Det vil gøre centeret, som er en fantastisk idé, til resultater, der er til at få øje på,« siger Rob Wainwright, der varsler, at Europol i de kommende to år øger tilstedeværelsen på internettet.

»Vi vil stå bag aktiviteter i hidtil uset omfang i samarbejde med myndighederne – og andre – i resten af Europa«.

Men hvis lov og orden skal håndhæves på nettet, er politiet ikke nok. Opgaven kan kun løses i fællesskab med andre, mener Rob Wainwright:

»Der er behov for et langt tættere samarbejde med den private sektor. På nationalt niveau er der stor forskel på, hvordan samarbejdet mellem politiet og den private sektor fungerer i forhold til IT-kriminalitet. I nogle lande er den vældig god. I andre lande kan man sige ... knap så god,« siger Europol-direktøren, der ikke deler store roser ud til den nuværende grad af samarbejde:

»Det er ustruktureret, ikke tæt nok, kontakterne mellem virksomhederne og politiet er ikke sat i system. Jeg bebrejder ingen, men det er en fordel for cybercrime, som er under drastisk forandring og acceleration. Vi har ikke haft muligheden for at bygge et mere struktureret samarbejde. Men det kan ikke vente,« siger Wainwright, der også presser på over for giganter som Google og Microsoft.

»Vi må sætte en struktur op, som gør det muligt at udveksle ekspertise og information på nationalt niveau såvel som på internationalt niveau«.

Spørgsmålet er så, om det vil udløse en langt højere grad af overvågning af borgerne? Wainwright beskriver sine ambitioner noget mere jordnært i et ønske om at få mere at vide om eksempelvis hvornår og hvor massivt der bliver gennemført hackerangreb.

Wainwright nævner truslen fra de såkaldte botnets som eksempel. Et botnet er programmer, der via internettet kommunikerer og samarbejder med andre lignende programmer om at udføre opgaver. IT-kriminelle bruger botnet, ordet er opstået ved sammentrækningen af »robot« og »netværk« i spam- eller hackerangreb.

»Det er virksomhederne og IT-sikkerhedsfirmaerne, der opdager angrebene først. Hver dag udsættes europa for tusinder af angreb, hvor botnets gennemtrænger sikkerhedsforanstaltninger og gør skade. Vi har brug for et mere effektivt alarmberedskab, der kan give os tidlige advarsler, når noget går i gang. Den private sektor har investeret massivt i IT-sikkerhed, og det kan bruges aktivt til at skabe et højere sikkerhedsniveau ved at man bliver bedre om at informere om, hvad man kan se«.