De kriminelle er i stigende grad digitale – og politiet kan ikke følge med: »Politikerne har ikke været forudseende nok til at tænke, at det her ville eksplodere«

Politiet sidder på 45.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, men har hverken ressourcer eller kompetencer til at kunne følge med. Sådan lyder det fra Nordsjællands og Vestegnens politiforeninger. Her efterlyser man handling fra Christiansborg og sund fornuft fra danskerne.

Mens forurettede kan vente i årevis på en ledig efterforsker, ser man eksempler på, at gerningsmænd slipper billigere i retten på grund af den lange sagsbehandlingstid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brækjern og elefanthuer samler støv.

Kriminelle færdes i stigende grad i det digitale – og politiet har hverken de fornødne betjente eller kompetencer til at følge med.

45.000 uopklarede sager om alt fra identitetstyveri til samhandelsbedrageri hober sig op på politiets skriveborde, viser tal, Berlingske har fået aktindsigt i.

Der er tale om mere end en fordobling på halvandet år.

»At forestille sig at samtlige sager skulle efterforskes – det er urealistisk. Det er simpelthen på ingen måde muligt, så mange ligger der,« siger Lars Wolsgaard, formand for Vestegnens Politiforening.

Også i Nordsjælland tårner sagsbunkerne sig op.

»Politikerne har ikke været forudseende nok til at tænke, at det her ville eksplodere,« siger formand for Nordsjællands Politiforening Lars Jensen.

»Det er først nu, hvor vi er hårdt ramt, at man prøver at gøre noget.«

Mens forurettede kan vente i årevis på en ledig efterforsker, ser man eksempler på, at gerningsmænd slipper billigere i retten på grund af den lange sagsbehandlingstid.

»Det kan ske i sager, som har været nedprioriteret. Nogle gange får den kriminelle rabat for den kriminalitet, der er begået,« siger Lars Wolsgaard.

Såvel formanden for Vestegnens Politiforening som formanden for Nordsjællands Politiforening mener, at der er brug for politisk handling, hvis man skal gøre sig nogen forhåbning om at komme den digitale kriminalitet – og de tårnhøje sagsbunker – til livs.

Og så skal danskerne i højere grad tage ansvar for egne digitale handlinger, lyder det.

Kriminaliteten bliver mere kompliceret – kompetencerne er ikke fulgt med

Ofte kompliceres de mange sager af, at digital kriminalitet foregår på tværs af politikredsenes og Danmarks grænser.

»Rigtig meget er nærmest umuligt at efterforske, fordi det er fuldstændig grænseløst. Det er mageligt og behageligt for den kriminelle at sidde derhjemme bag en skærm,« siger Lars Wolsgaard.

»Tit bliver det ene forhold, vi startede med, til mange flere,« supplerer Lars Jensen.

Han nævner Umbrella-sagen, hvor over 1.000 hovedsagelig unge blev sigtet for at have delt en seksuelt krænkende video.

»Hver gang en ny person havde delt videoen, var der endnu en sag. Og endnu en sag. Og endnu en sag.«

I første halvdel af 2021 modtog Nationalt Center for It-Kriminalitet hver måned langt flere anmeldelser, end det var muligt at efterforske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

Et andet og ifølge Lars Jensen og Lars Wolsgaard stort problem er, at mange betjente simpelthen ikke har de fornødne kompetencer til at efterforske økonomisk kriminalitet. Dette er ikke en del af »grundpakken« på politiskolen,

Ifølge Lars Wolsgaard har efter- og videreuddannelse været nedprioriteret gennem mange år.

»Det har vi manglet i en årrække, og det bider os nu i halen. Det er klart, at når kriminalitetsformerne bliver mere komplicerede, så kræver det, at vi følger med,« siger Lars Wolsgaard.

Lars Jensen er »fuldstændig enig«. Samtidig, fortæller han, er det langtfra er let at rekruttere nye efterforskere af økonomisk kriminalitet.

»Langt de fleste søgte jo ind til politiet med et ønske om at køre patruljebil og være på gaden,« siger han:

»De første år af deres ansættelser er det svært at overbevise dem om andet.«

Ny enhed skulle nedbringe bunkerne

I 2018 oprettede man det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) under Københavns Politi. Enheden står for den indledende efterforskning og identificerer mønstre og tendenser, før sagerne sendes videre ud i politikredsene.

I første halvdel af 2021 modtog centeret hver måned langt flere anmeldelser, end det sendte ud til landets politikredse.

Med andre ord var der langt flere sager, end det var muligt at efterforske.

I erkendelse heraf besluttede Politiets Koncernledelse i sommer, at efterslæbet skulle løses ved at oversende cirka 20.000 sager direkte til politikredsene. Disse sager skal her håndteres oven i den eksisterende sagsbyrde.

»Man havde en idé om, at man kunne lette den kæmpestore sagsophobning ved at sprede sagerne ud i kredsene. Udfordringen er, at vi i forvejen havde rigtig mange,« forklarer Lars Wolsgaard:

»Det har ikke gjort noget for sagspuklen på landsplan.«

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup må politiet fremover prioritere de mange sager skarpere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I Nordsjællands Politikreds modtog man cirka 3.500 sager. Lars Jensen anslår, at det lagde et sted mellem 20 og 30 procent oven i kredsens eksisterende sagsbunke.

Per årsskiftet hører LCIK – nu NCIK – ikke længere under Københavns Politi, men under nyoprettede National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). En enhed, som skal »styrke indsatsen mod den mest komplekse økonomiske kriminalitet, organiserede kriminalitet og it-kriminalitet«.

Spørger man formanden for Vestegnens Politiforening betyder det dog ikke, at politikredsene slipper for at beskæftige sig med økonomisk kriminalitet.

»Der er ingen tvivl om, at man bliver bedre til at efterforske de største og mest komplicerede sager, når man samler og skaber ekspertviden,« siger Lars Wolsgaard:

»Men jeg kan ikke forestille mig, at de kan klare den store volumen af sager. Vi vil stadig stå med en udfordring og have rigtig mange sager om it-relateret økonomisk kriminalitet.«

»Der må hvile et ansvar på det enkelte menneske«

De store udfordringer med it-relateret økonomisk kriminalitet er ikke gået politikernes næser forbi.

I politiforliget, som regeringen og flere partier indgik i december 2020, er der således særskilt fokus på håndteringen af netop denne type sager.

Blandt andet ville aftaleparterne igangsætte et arbejde med at undersøge mulige nye initiativer om forebyggelse og forhindring.

Derudover blev det aftalt, at politiet og anklagemyndigheden skal have nye værktøjer til at prioritere – og nedprioritere – sagerne.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) må politiet prioritere sagerne skarpere i fremtiden.

»Det bliver ikke en nem øvelse, men den er nødvendig i lyset af de mange andre opgaver, som vi som borgere og politikere har en berettiget forventning om, at politiet skal tage sig af,« siger ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

»Man har ikke været forudseende nok. Det er et spørgsmål om at være forudseende nu. Vi er nødt til at være klar,« siger Lars Jensen, der er formand for Nordsjællands Politiforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

Dette initiativ er for de to formænd kærkomment.

»Der må hvile et ansvar på det enkelte menneske om at tænke sig om. Vi ville skulle kaste så mange kræfter og ressourcer efter det, at det er fuldstændig urealistisk. Derfor kan man lige så godt beslutte sig for, at der er nogle sager, man simpelthen ikke tager,« siger Lars Wolsgaard.

Han så også gerne, at man fra politisk side stillede nogle højere krav til digitale handelsplatforme som DBA og Facebook Marketplace.

Derudover skal man fra politisk side indse, at kriminalitetsbilledet kun vil blive endnu mere digitalt i fremtiden.

»Det her vil udvikle sig yderligere de kommende år, og det er begrænset, hvor meget vi kan hive ud af vores gode kolleger. Derfor bliver de nødt til at tilføre politistyrken flere folk,« mener Lars Jensen:

»Man har ikke været tilstrækkeligt forudseende. Det er et spørgsmål om nu at være forudseende. Vi er nødt til at være klar.«