De kloge hoveder bliver i det offentlige

Det vælter ud med nye forskere – eller ph.d.ere. Men stik mod hensigten bliver to ud af tre ansat i den offentlige sektor. Det skal ændres nu, siger minister.

Forskere og deres viden skal ud at virke i private virksomheder, fremhæver uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Ehvervslivet anbefaler at satse på erhvervsph.d.er. Arkivfoto: Kim Haugaard
Læs mere
Fold sammen

Der kommer langt flere af de rigtigt kloge hoveder i Danmark i disse år, hvor antallet af ph.d.ere fordobles. Men de mange nye forskere får fortrinsvis ansættelse i det offentlige og bidrager dermed ikke i væsentlig grad til at øge produktiviteten i den private sektor, som det ellers var hensigten.

Kun hver tredje ph.d.er bliver ansat i den private sektor, og sådan var det også før satsningen i globaliseringsaftalen fra 2006, som et bredt flertal i Folketinget stod bag. Andelen af ph.d.ere i den private sektor har således ikke rykket sig, men lå på 32 procent i både 2006 og 2013.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), som gennemgår ph.d.-satsningen inden for sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab fra 2006 til 2013.

»Advarselslamperne bør lyse hos de politikere, der sidder og bevilger de mange penge til den store forskningssatsning. Pengene bliver bare sat af, men man kan stille spørgsmål ved, om de går til det rigtige. Målet fra regeringernes side – uanset farve – har hele tiden været, at der skulle komme flere ph.d.ere ud i det private, fordi deres viden kan være med til at løfte produktiviteten i virksomhederne væsentligt. Men langt de fleste bliver ved med at gå i den offentlige sektor,« siger forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof.

Minister: Der skal gøres noget nu

Målsætningen med globaliseringsaftalen og med fordoblingen i antallet af ph.d.ere var at løfte dansk forskning og styrke konkurrenceevnen i den private sektor. Satsningen var især målrettet mod de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, og den del er også lykkedes. Der uddannes langt flere ph.d.ere i dag, og hovedparten, 71 procent, af de nye ph.d.-studerende i 2013 blev optaget inden for disse tre områder.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) afholder i næste uge en konference om Danmarks fremtidige behov for ph.d.ere. Hun er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget for at få en langt større andel af forskerne over i det private.

»Der skal flere ud i det private. Det er der ingen tvivl om, og der skal gøres noget nu. Det er helt klart målet at få flere ph.d.ere i private virksomheder, for ellers er der simpelthen ikke job til dem. Det er ikke godt nok, at der ikke er rykket mere, for det er viden, der skal ud at virke,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun gør dog opmærksom på, at virksomhederne godt kan få gavn af ph.d.ernes viden, selv om de er ansat i det offentlige, fordi meget af deres forskning kommer private virksomheder til gavn.

Pluk de lavt hængende frugter.

Dansk Industri mener, at der bør satses langt mere målrettet på erhvervsph.d.ere, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet på et universitet, men er ansat i en virksomhed. I modsætning til almindelige ph.d.ere, der fortrinsvis bruger deres viden i det offentlige, er det fire ud af fem erhvervsph.d.ere, der arbejder i det private. Men erhvervsph.d.erne udgjorde i 2013 kun fire procent af den samlede tilgang af ph.d.ere i Danmark.

»Det er påfaldende, hvor få penge man bruger på erhvervsph.d.er, og det giver ingen mening. Det er lavthængende frugter, vi nemt kan plukke. Vi må få rettet op på det, og det kan ikke gå hurtigt nok. På baggrund af vores analyse er det rimeligt at konkludere, at vi bør bruge flere penge på erhvervsph.d.erne nu. En ny regering må tage fat på at flytte de penge allerede til næste år,« siger Charlotte Rønhof.

Det er også en ordning, som Sofie Carsten Nielsen er glad for og gerne styrker. Men det kræver, at Folketingets partier kan enes om at prioritere forskningen endnu mere end i dag.

»Det kunne jeg godt tænke mig, men det skal man også finde 90 mandater til. Det kræver nogle kontroversielle prioriteringer andre steder i det offentlige budget,« siger ministeren.

Hun gør opmærksom på, at erhvervsph.d.erne administreres af Danmarks Innovationsfond, der selv prioriterer deres midler.

Men på næste uges ph.d.konference skal det diskuteres, om man skal overføre flere midler fra de almindelige ph.d.ere til erhvervsph.d.erne.

»Jeg vil ikke afvise det, men jeg vil heller ikke sige, at det gør vi bare lige,« siger Sofie Carsten Nielsen.