De kloge er ledige som aldrig før

Op til et år efter endt uddannelse er hver tredje unge økonom og jurist stadig ledig. Søg bredere og vær mindre kræsen, lyder rådet fra minister og arbejdsgivere.

Charlotte Pedersen blev sidste år kandidat i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og står endnu uden arbejde. Hun føler, at fagforeningerne er for sløve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malthe Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aldrig før har antallet af arbejdsløse unge akademikere været større.

Næsten 30 procent af de unge akademikere, der er blevet uddannet inden for det seneste år, står stadig uden job. Det er flere end under de hidtil værste kriseår i 2002-2004 og den højeste ledighed blandt nyuddannede i al den tid, fagforeningerne har ført statistik på området.

Værst ser det ud for unge økonomer og jurister, hvoraf næsten 35 procent er ledige, viser den nyeste statistik fra Akademikernes Centralorganisation (AC).

- Vi står med en kæmpe udfordring. Det offentlige fyrer akademikere på stribe, mens erhvervslivet kun oplever en svag vækst. Det betyder, at de unge overhales indenom, hver gang universiteterne sender et nyt hold ud, siger DJØF-formand Lisa Herold Ferbing.

I Akademikernes A-kasse (AAK) foreslår direktør Michael Valentin, at arbejdsgiverne skal forpligte sig til at ansætte unge akademikere, ligesom de i dag opretter praktikpladser til de faglærte gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion. »Der er ingen unge ledige hos os, der får lov til at være kræsne, men arbejdsgiverne har brug for et ekstra skub til at tage de unge ind,« siger Michael Valentin.

Men det forslag skydes ned af arbejdsgiverne i DI. - Det er hul i hovedet. Der er virksomheder uden for storbyerne, som mangler arbejdskraft, men som de unge er alt for længe om at søge. På sigt kan vi kun løse problemet, hvis vi indretter uddannelserne efter erhvervslivets behov i stedet for det offentliges behov og styrer udbuddet af studiepladser efter efterspørgslen, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.

Hun tilføjer, at DI er enig med fagforeningerne i, at det hjælper at give akademikere støtte til job i det private, »men det er jo kun symptombehandling.«

I de forliste trepartsforhandlinger var bl.a. ungdomsarbejdsløsheden på dagsordenen, men regeringen fastholder, at der alligevel kommer nye initiativer, som skal hjælpe de unge akademikere.

- Vi sidder lige nu og kigger på, hvad vi konkret kan gøre for de unge. Men jeg vil gerne understrege, at alle er forpligtet til at søge bredere end det område, de er uddannet til, siger beskæftigelses-minister Mette Frederiksen (S), som afviser A-kassernes forslag om at pålægge arbejdsgiverne flere forpligtelser.

Udover den rekordhøje arbejdsløshed blandt de unge er ledigheden blandt alle akademikere tiltaget hver måned det seneste år. I april og maj er den eskaleret yderligere og ligger nu på 5,1 procent.

De dystre tal kommer samtidig med, at antallet af akademikere, der står til at falde ud af dagpengesystemet, er steget med 510 personer på blot et år, viser tal fra Akademikernes A-kasse (AAK).