De kalder ham kejseren af Rungsted Havn

I det øjeblik en havnemester bliver for flink, går det hele galt. Så er det bedre at være firkantet, men retfærdig. Også selv om det ikke altid gør en lige populær.

Det kræver bred ryg at varetage jobbet, siger havnemesteren i Rungsted Havn, Henrik Kristensen, for hos ham skal der være orden i sagerne. Og reglementet skal følges – til punkt og prikke! Fold sammen
Læs mere

Når Henrik Kristensen tager kasketten på, behøver han end ikke hidse sig op. Så véd ballademagerne, at festen er forbi. Så dukker de to unge karl-smart-fyre i farens dyre motorbåd hovedet, skruer ned for ghettoblasteren og opfører sig ordentligt.

Så ved de, at her kommer autoriteten, her er manden med den blå kasket.

»Ja, det er ikke fordi, jeg synes, den er køn. Men den er praktisk. For folk ved nøjagtig, at nu kommer havnemesteren, og så glider det hele lidt nemmere. Desuden står det i bekendtgørelsen for lystbådehavne, at fogeden skal have kasket på.«

Det sidste er mindst lige så vigtigt, skal man forstå. For havnemesteren på Rungsted Havn går op i, at der er orden i sagerne, orden på havnen, og at reglementerne følges. Til punkt og prikke.

Måske netop derfor er han ikke altid lige populær. Nogen siger, at han er en sur starut. At alt er blevet så krakilsk og firkantet de sidste 12 år, efter han er kommet til. At det er mesteren, der bestemmer det hele. At han er »Kejseren af Rungsted Havn«.

Den slags øgenavne tager Henrik Kristensen dog ikke så tungt. Han er ikke nogen konge, forsikrer han. Faktisk bestemmer han ikke spor, men administrerer blot de regler, havnebestyrelsen har vedtaget.

Men ét er sikkert:
»Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at det kan være meget ubehageligt engang i mellem. Og at man nogle gange bliver nødt til at være ubehagelig over for sine nære venner. Og det har jeg også været nødt til. Men alternativet er meget værre: I det øjeblik en havnemester bliver lidt for flink og begynder at behandle folk forskelligt, går det helt galt. Så hellere være firkantet, men retfærdig.«

Big business

Mens havnetjansen tidligere var en retrætepost for pensionerede søfolk, er havnedrift i dag blevet cool business.

Hvert år omsætter Rungsted Havn for mere end ti millioner kr. Omkring en kvart million gæster besøger årligt marinaen – de fleste landkrabber på spadsere- restaurant- eller shoppingtur. Og mens promenaden for ti år siden kun havde et par enkelte cafeer, har den i Henrik Kristensens tid udviklet sig til et af Hørsholmborgernes foretrukne udflugtsmål med ni spisesteder og flere butikker.

Det er nu ikke alle, der er glade for den udvikling. Sejlerne taler om tivolisering, om at de handlende har fået mere plads end sporten. Om at Rungsted har mistet sin sejlersjæl. Det er svært at gøre alle tilfredse, konstaterer Henrik Kristensen, der tidligere har bestyret en krydderifabrik i Viborg og siddet i koncernledelsen i Slagteriernes Fælles Indkøbsforening, SFK.

»Havnen er en forretning, der skal drives som en forretning, ikke meget anderledes end en produktionsvirksomhed,« siger han.

»Men hvis det stod til de erhvervsdrivende, ville der være diskoteker, blinkende lamper, farverige parasoller, store reklameskilte og højlys over alt. Det tillader vi ikke. Det er først og fremmest en havn, og bliver den til Jomfru Ane Gade, forsvinder attraktionen meget hurtigt igen. Det er den balance, vi hele tiden skal holde. Og det synes jeg også, vi gør.«

Rigtig sejlerdreng

Selv har Henrik Kristensen sejlet siden 1954. Fra barndomsårene i den lille optimistjolle til karrierens sidste sejlbåd på 8,5 ton. Men for to år siden måtte også den lade pladsen, konen gad ikke mere, så nu spiller de i stedet golf.

Man skal være sejler og elske havet for at kunne blende ind i havnemiljøet. Men man skal også være forretningsmand, og hvis nødvendighederne tilsiger og diplomatiet glipper, den sure bussemand.

I gennemsnit har Henrik Kristensen smidt tre-fire mennesker ud af havnen om året. For svindel med pladserne eller fusk med kontrakterne. Det kræver sin hårdførhed.

Så nok smed han jakkesættet og solgte alle sine slips til fordel for shorts og vest, da han skiftede koncernjobbet ud med posten som havnemand.

»Men hvis ikke du har en smule bred ryg, må du søge et andet job. De folk, jeg gennem årene har smidt ud, bor jo alle i området, og det er klart, at de ikke fortæller historier om, hvor alle tiders sød en havnemester jeg er. For dem er jeg indbegrebet af et dumt svin. Men det er en del af arbejdet. Heldigvis er 99 procent søde og rare, men når der er brodne kar, er det en del af havnemesterens opgave at rydde op.«