Mange velstillede danskere med høj løn føler sig flået i skat. Hver måned ryger over halvdelen af indkomsten ned i de offentlige kasser.
Men midt i frustrationen og en ophedet debat om topskat kan de glæde sig over, at deres trækprocent er for intet at regne mod, hvor hårdt de højeste indkomster blev beskattet i gamle dage – tilbage i 1980erne og 90erne.
Når man sammenligner toppen og bunden af indkomstskalaen, er der ingen tvivl om, at det er dem i toppen med de højeste indkomster, der både i procent og i kroner og øre har fået mest ud af de mange reformer, der er blevet gennemført af skatten på arbejde de seneste 20 år. Det fremgår af en ny analyse, som den uafhængige tænketank Kraka har udarbejdet.
»Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde er vokset betydeligt mere for skatteydere i toppen i forhold til dem i bunden,« siger vicedirektør i Kraka, Jens Hauch.
Lettelse af topskatten er, siden regeringen fremlagde sin 2025-plan, havnet øverst på den politiske dagsorden. I dag åbner Folketinget, og regeringens liv hænger tilsyneladende i en tynd tråd og afgøres i et knivskarpt opgør mellem de to støttepartier Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I regeringens plan er der lagt op til lettelser både i toppen og i bunden, men striden står om dem i toppen.
I 1994, da Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister, betalte dem med de højeste indkomster en såkaldt »sammensat marginalskat« på hele 77 procent. Det betyder, at disse vellønnede topskattebetalere kun kunne beholde 23 øre for hver ekstra krone, de tjente.
Siden da har der været vedvarende politisk fokus på den høje marginalskat. Gang på gang er den blevet sat ned. Og i 2014 var den således faldet til 66 procent. I bunden er marginalskatten også faldet i perioden, men kun fra 61 til 53 procent.
Samtidig er indkomstgrænsen for, hvornår man skal betale topskat, flere gange blevet flyttet i opadgående retning.
Det betyder, at det i dag kun er ti procent af alle skatteydere, som betaler topskat, mod 20 procent i 2008.
Den vigtigste grund, til at lettelserne har været størst i toppen, er, at det samfundsøkonomisk giver en større gevinst. Og sådan er det fortsat, men effekten har været aftagende over årene i takt med den lavere marginalskat.
Det danske skattesystem er dog stadig progressivt, således at de højtlønnede også procentvis betaler mere i skat - de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
»Hvis man politisk har bestemt, at man vi have progression i skattesystemet, så vil det altid være sådan, at man samfundsøkonomisk får mest ud af lempe i toppen. Det er her forvridningen er størst. Men gevinsten bliver mindre, jo mindre forskel der er på top og bund,« siger Jens Hauch.
Analysen fra Kraka viser, at den del af indkomsten, som er tilbage efter skat af den sidst tjente krone, for topskatteydere er steget med 49 procent i den 20-årige periode. For dem, som kun betaler bundskat, er den kun steget med 21 procent.
Hvis det skulle lykkes Liberal Alliance, at komme igennem med en reduktion af topskatten med fem procent for alle, så vil det, for dem der er omfattet af lettelsen, betyde, at den disponible indkomst af den sidst tjente krone stiger med yderligere 11 procentpoint.
»Det svarer til godt en fjerdedel af stigningen de seneste 20 år,« hedder det i Krakas analyse.
Cheføkonomi i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, så gerne en endnu lavere topskat. Lavere skat har en større virkning på dem, der tjener meget, end på dem der tjener lidt.
»Der er en god økonomisk begrundelse for, at der er blevet lettet mere i toppen end i bunden, fordi lettelserne her har de største positive virkninger på samfundsøkonomien,« siger Mads Lundby Hansen.
Det samme siger skatteordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen.
»Men vi vil også meget gerne have lettelser i bunden. Når vi står så hårdt fast på lettelser af topskatten, så er det fordi, det er her, uenigheden findes i blå blok,« siger han.
Socialdemokraterne mener slet ikke, at der er råd til skattelettelser med det økonomiske råderum, som tegner sig.
»Men principielt, hvis muligheden var der, ville vi prioritere lettelser til de lavtlønnede. De mest velstillede er ikke ligefrem blevet forbigået med de seneste årtiers skattereformer,« siger skatteordfører Jesper Petersen (S):
Det største oppositionsparti er ifølge ham ikke længere så optaget af at udvide arbejdsudbuddet, som man var, da partiet sad i regering.
»Den opgave, der går ud på at sikre arbejdsudbuddet og et større incitament til at arbejde, synes vi, at vi har håndteret med skattereformen i 2012,« siger Jesper Petersen.
Den daværende SRSF-regering hævede blandt andet jobfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat med reformen for fire år siden.
Når de højeste marginalskatter i dag er blevet sænket så meget, som de er, så skyldes det især et politisk skifte, som fandt sted i 1990erne, hvor man fra SR-regeringens side begyndte at fokusere mere på arbejdsudbuddet og de økonomiske incitamenter til at arbejde.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen siger:
»Politisk mener man ikke længere, at man kun skal se på omfordeling, men også på at høj skat og stor grad af omfordeling har nogle omkostninger i forhold til, at det får folk til at arbejde mindre. Hensynet til arbejdsudbud vægtes i dag højere end en høj grad af omfordeling gør. Derfor er der gradvist skåret i den øverste marginalskat, som er faldet pænt over de seneste årtier.«
En helt ny meningsmåling fra Gallup viser, at kun 29 procent af vælgerne mener, at det er en god ide at nedsætte topskatten for indkomster under en million kroner med fem procent, sådan som regeringen foreslår. 49 procent er uenig i, at det er en god ide, mens 15 procent svarer ved ikke.
I Berlingske i går viste nye beregninger fra Dansk Erhverv, at det samlede skattetryk i dag er steget og nu ligger på det højeste siden 2005. Mens skatten på arbejde er faldet både i toppen og i bunden, så er andre skatteintægter steget.
