De historisk høje energipriser fører til fyringer på stribe

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Putins bratte lukning af gasforsyningen til Europa fører nu til, at flere europæiske virksomheder må lukke ned for produktionen og fyre medarbejdere, skriver Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik.

Vi sætter punktum ved en historisk dag, hvor briterne sagde et endelig farvel til deres elskede dronning.

Hvis du ikke nåede at følge med, da London og Windsor dannede ramme om dronning Elizabeths 2.s sidste rejste, kan du læse og se billeder fra begravelsen her.

I dag skal vi endnu engang runde de historisk høje energipriser, men vi skal også et smut forbi statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding om højere løn i den offentlige sektor, der har gjort Dansk Arbejdsgiverforening »meget bekymret«.

Og så skal vi forbi danske forskningsinstitutioner, der nu er nødt til at overveje, hvem de samarbejder med.

Lad os kaste os ud i det.

Energigigant slår fast: Så længe må vi leve med skyhøje gaspriser

Hvis du gik og håbede på, at gaspriserne snart ryger ned på et acceptabelt leje, og der falder ro på energimarkederne, bliver du desværre skuffet.

For vi må belave os på, at høje gaspriser er virkeligheden i en længere periode, lyder vurderingen fra Patrick Pouyanné, der er topchef i franske TotalEnergies – et af verdens største olie- og gasselskaber.

»Der er ingen grund til panik. Vi skal nok få løst problemerne. Men det vil tage tid. Jeg tror, at vi potentielt skuer ind i en periode på tre til fem år, hvor gaspriserne vil være høje,« siger Patrick Pouyanné til Berlingske.

Han bakkes op af en række danske aktører, der dog ikke allesammen er lige så pessimistiske som TotalEnergies-chefen.

Læs hele historien hos Berlingske.

TotalEnergies topchef, Patrick Pouyanné (tv.), her sammen med Anders Overgaard Bjarklev – rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – besøgte Risø for en uge siden, idet han satser på afgørende dansk hjælp til sin grønne omstilling. Ifølge den franske topchef har lavere gaspriser lange udsigter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Stormagternes spil tvinger nu universiteter til at vælge side

Et åbent internationalt samarbejde på tværs af verdens forskermiljøer har i årevis været kutymen herhjemme. Også når det gjaldt Kina.

Men viden er magt. Og med et sikkerhedspolitisk landkort under hastig forandring er danske forskningsinstitutioner nu nødt til at overveje, hvem de samarbejder med.

Det fortæller en række universiteter, Berlingske har talt med.

Fredag sendte Københavns Universitet således et helt usædvanligt brev ud til alle fakulteter, hvor de blev bedt om at kortlægge forskningsområder med risiko for »uønsket udenlandsk indblanding og spionage«.

Og på Danmarks Tekniske Universitet vil man nu spørge sig selv, om det er os eller »dem«, der får mest ud af samarbejdet.

»På en måde kan det godt føles, som om vi skal vende på en tallerken. For bare 20 år siden skulle vi understøtte en globalisering og gennem den skabe fred og velstand,« siger prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet Rasmus Larsen.

Læs hele historien her hos Berlingske.

Fredag sendte Københavns Universitet et helt usædvanligt brev ud til alle fakulteter. Her blev de bedt om at kortlægge forskningsområder med risiko for »uønsket udenlandsk indblanding og spionage«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

I et direkte brev til Mette Frederiksen udtrykker organisation bekymring for lønløft

Mette Frederiksens (S) udmelding om højere løn i den offentlige sektor har gjort Dansk Arbejdsgiverforening »meget bekymret«.

For statsministeren udfordrer grundlæggende principper i den danske model, lyder kritikken.

»Rammen for lønnen i den offentlige sektor fastsættes af den lønudvikling, som bliver aftalt i den private sektor, og ikke af aktuelle politiske ønsker og behov,« skriver DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, i et brev direkte til Mette Frederiksen.

Statsministeren har varslet lønstigninger til visse faggrupper i den offentlige sektor, men hverken hun eller beskæftigelsesministeren har svaret på, præcis hvilke faggrupper der kan se frem til mere i lønposen.

Læs hele historien her hos Berlingske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at højere løn og bedre arbejdsvilkår skal være med til at sikre rekruttering til den offentlige sektor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix .

De historisk høje energipriser fører til fyringer på stribe

Vi er ikke færdige med at runde de historisk høje energipriser, der lige nu rammer flere danske og europæiske virksomheder hårdt.

Den eskalerende energikrise fører nu til, at flere europæiske virksomheder må fyre medarbejdere på grund af høje ekstraregninger, og fordi den økonomiske krise har fået efterspørgslen på produkterne til at styrtdykke.

Blandt andet har verdens største producent af drikkeglas, franske Arc. International, der i årevis har været drevet af billig energi, måttet sætte en tredjedel af virksomhedens ansatte ned i tid for at spare penge, mens flere af fabrikkens ovne er blevet lukket ned.

»Det er den mest dramatiske situation, vi nogensinde har stået i,« siger arc. Internationals direktør, Nicholas Hodler.

Men også en lang række andre europæiske fabrikker har været nødt til at skære i produktionen og afskedige i tusindvis af medarbejdere. Samtidig har virksomheder, der fremstiller metal, gødning, papir eller andre produkter, hvor naturgas og elektricitet bruges til produktionen, varslet nedskæringer.

Halvdelen af Europas aluminium- og zinkproduktion er også midlertidig lukket ned som følge af Ruslands lukning af gasforsyningen til Europa.

Læs hele historien hos Politiken.

Putins bratte lukning af gasforsyningen til Europa fører nu til, at flere europæiske virksomheder må lukke ned for produktionen og fyre medarbejdere, skriver Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML.

MitID gør det umuligt for danskere at handle online

Fra 31. oktober skal danskere bruge det nye MitID for at betale for varer online, mens den nuværende mulighed for at bruge det velkendte NemID forsvinder helt.

Men det kan føre til en del bøvl for danskere, der elsker at shoppe online. De, der bruger en MitID-kodeviser eller kodeoplæser i stedet for at gøre brug af en app gennem deres smartphone eller tablet, kan risikere at blive bortvist, når de handler på nettet.

Og det har fået flere organisationer – herunder Ældre Sagen – til at rette kritik mod Finans Danmark, der sammen med Digitaliseringsstyrelsen ejer MitID.

»Det er dybt bekymrende for eksempelvis ældre personer, som ikke har en smartphone, og som derfor vil være ude af stand til at handle på nettet i et ukendt antal måneder. Det kan være en person på 75 uden en smartphone eller mobil, som er fysisk ude af stand til at komme ud af sin bolig og derfor er afhængig af at købe dagligvarer på nettet«, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, til Politiken.

Ifølge Finans Danmark vil løsningen for MitID-kodeviser og -kodeoplæser til onlinehandel først lande i begyndelsen af 2023, hvilket er »meget beklageligt«, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Læs hele historien her.

Tusindvis af danskere kan risikere at blive bortvist, når de skal handle online med MitID. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Det sker i dag

I dag slutter kronprins Frederik sig til statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som er i New York i forbindelse med FNs generalforsamling. Her vil Kronprinsen deltage i en række arrangementer i forbindelse med selve åbningen.

Herhjemme inviterer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet og Skatteministeriet til pressemøde klokken 14.30 om regeringens nye udspil »Grøn luftfart for alle«.

Københavns Byret indleder i dag desuden en sag mod to personer, der er tiltalt for at have hvidvasket op til 29 milliarder kroner for særligt rige russere.

Imens ventes Retten i Helsingør at afsige dom i sagen, hvor en tidligere forstander på kostskolen Havregården i Smidstrup ved Gilleleje er anklaget for vold og ulovlig tvang.