De danske rapsmarker kan blive til sennepsmarker

Danske forskere har ved at fjerne giftstoffer i sennepsplanten gjort den attraktiv som potentiel arvtager efter raps som verdens tredjestørste olieafgrøde.

Gul sennep i blomst i Nordsjælland mandag den 30. april 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

En ny variant af sennepsplanten kan både bruges til at lave olie og foder til dyr og samtidig dyrkes i områder med ekstrem varme og tørke.

Ifølge danske forskere kan den nye sennepsplante på sigt overtage pladsen fra raps som verdens tredjestørste olieafgrøde.

Hidtil har man ikke kunnet bruge raps, da den ikke tåler varmen, mens sennepsplanten indeholder giftstoffer, som gør, at den heller ikke har kunnet bruges, fortæller en af de danske forskere bag den nye forskning, lektor Hussam Hassan Nour Eldin fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»Giftstofferne har vi nu formået at tage ud af sennepsplantens frø, så den bliver meget mere attraktiv for landmændene i de her områder,« fortæller Hussam Hassan Nour Eldin.Giftstoffer giver sennep sin smag

Danskere forvandler giftigt planteaffald til nærende dyrefoder

I det nye forskningsprojekt er det lykkedes de danske forskere i samarbejde med såsæd-virksomheden Bayer CropScience at undgå, at giftstoffer hobes op i sennepsplantens frø.

Sennepsplanten er fyldt med giftstoffer, som den bruger til at forsvare sig mod blandt andet skadedyr, og disse såkaldte glucosinolater giver sennep sin karakteristiske smag.

På samme måde giver glucosinolater wasabi, peberrod, rucola og radiser en lignende skarp smag.Problemet med glucosinolaterne er, at de i for store mængder i foder til dyr kan være væksthæmmende eller sågar giftige, hvis man som gris, kylling eller ko ikke spiser meget andet.

Når den nye sennepsplante bliver forædlet færdig, mener forskerne, at den først vil gøre sit indtog i tørre og varme lande.

Men forskerne ser ingen grund til, at sennepsplanten ikke kan komme til at overtage store dele af rapsens domæne i andre lande, eksempelvis i Danmark.

»Denne ny sennepsplante vil jo ikke længere egne sig til sennepsproduktion, da vi har fjernet glucosinolaterne fra frøene, og det er dem, som giver sennep sin smag,« siger Barbara Ann Halkier, der er leder af grundforskningscentret DynaMo ved Københavns Universitet.

»Men med en glycosinolat-fri sennepsplante kan vi eksempelvis bruge den i Danmark til både at lave olie og foderkager, så vi ikke behøver at importere sojafoderkager fra eksempelvis Sydamerika, som vi gør i dag,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Fremtidens afgrøder kommer fra byen