Selv om en stor del af specialskoleeleverne er ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole, er der stadig elever, der har særlige behov, der gør, at de fortsat skal gå i specialskole, svarende til fire procent af en folkeskoleårgang. Ligesom den almindelige folkeskole skal specialskolerne efter sommerferien implementere den nye folkeskolereform.

Arbejdet med at implementere reformen er i fuld gang, men specialskolelederne føler sig ikke klædt på til reformen.

I en rundspørge, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling har foretaget blandt specialskolelederne, svarer 85 procent, at de i lav grad eller i meget lav grad oplever, at regeringen har taget tilstrækkeligt hensyn til specialskolernes særlige vilkår i folkeskolereformen. Samtidig svarer 55 procent, at de i lav grad eller i meget lav grad oplever, at den kommunale forvaltning tager hensyn til specialskolernes og specialrækkernes særlige vilkår.

Undersøgelsen viser dog også, at specialskolelederne byder de nye arbejdstidsregler velkommen. 53 procent har svaret, at de nye regler for lærernes arbejdstid gør det nemmere eller meget nemmere for specialskolelederens muligheder for at lede en specialskole.

Glemmer de sidste fire procent

På Nyborg Heldagsskole har de normalt begavede elever, der af den ene eller anden grund ikke kan være i folkeskolen. De har i mange år arbejdet med flere af aspekterne i den nye folkeskolereform. I forvejen er skolen en heldagsskole, hvor der er variation mellem bevægelse og boglig undervisning. Samtidig er der på skolen samarbejde mellem lærere og pædagoger. Sådan har det været i 30 år.

»Man glemmer at snakke om de sidste fire procent. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilstræber, at vi kan levere al den undervisning, som vi skal ifølge loven. Men vi er nødt til at gå en anden vej på specialskolerne, ellers er der ikke nogen grund til, at vi er der,« siger Torben Juel Sørensen, skoleleder på Nyborg Heldagsskole.

Han mangler især afklaring på, hvordan de skal opfylde de faglige mål. Samtidig ønsker han et tættere samarbejde med de almindelige folkeskoler, så de nemmere kan videreformidle de erfaringer, de har gjort sig i løbet af de sidste 30 år.

»Vores børn reagerer ikke altid helt som andre børn. Det er blandt andet deres reaktionsmønstre, der gør, at de netop ikke kan være i normalområdet. Derfor er det vigtigt, at vi både taler om de faglige og sociale mål på specialskolerne,« siger Torben Juel Sørensen.

Specialskolelederne har indgået i de samme kompetenceudviklingsforløb som lederne i den almindelige folkeskole. Specialskolelederne savner dog vejledning i, hvordan de kan implementere reformen på bedst mulig vis, så man kan tage hensyn til de særlige behov, som kan variere meget fra elev til elev.

»Vi har været på nogenlunde de samme kurser som ledere i den almindelige folkeskole, men vi har behov for en lidt anderledes kompetenceudvikling. Vi har også hele tiden brug for at udvikle vores kompetencer. Især hvis vi også skal sørge for, at børnene kommer tilbage til normalområdet. Vi har brug for en forventningsafstemning, så vi ved, hvad der skal ske med de sidste fire procent,« siger Torben Juel Sørensen.

KL er fortrøstningsfulde

I Kommunernes Landsforening er de dog optimistiske. KL regner med, at reformen nok skal falde på plads – også for specialskolerne.

»KL har afholdt skolelederkurser om folkeskolereformen, hvor specialskolelederne også deltog. Formålet var at opkvalificere til reformen og skabe nye netværk mellem ledere af de kommunale specialskoletilbud og specialklasseafdelinger. Jeg håber, at kurserne har medvirket til at få konkrete svar på de udfordringer, specialskolerne står overfor, men hvis der er brug for mere, ser vi selvfølgelig på det,« skriver Anna Mee Allerslev (R), børne- og kulturudvalgsformand i KL, i en mail.

Hun mener, det er vigtigt, at der stadig er plads til specialskolerne med den nye reform. Derfor er det ifølge Anna Mee Allerslev vigtigt, at der er plads til fleksibilitet, så der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov.

»Det er vigtigt, at vi alle sammen samarbejder om reformen. Det gælder selvfølgelig også specialskolerne. Jeg vil derfor opfordre de ansvarlige i kommunerne til at sikre ro og tryghed for specialskolerne, så alle ved, hvad der forventes og skal gøres. Hele reformen handler om større fleksibilitet og plads til elevers forskellige behov. Og derfor skal der selvfølgelig være plads til, at elever med et handicap ikke tvinges til at have en lang skoledag, de ikke kan klare, mens andre elever har brug for den længere dag, hvis de skal lære mere og på nye måder. Reformen stiller store krav til kommunernes og skoleledernes ledelse og faglighed. Det er netop her, vi skal vise vores værd, og det forventer jeg, at kommunerne løfter,« skriver hun.