De ældste elever får for lidt specialundervisning

Hvis flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der mere hjælp til elever med faglige eller sociale problemer i folkeskolens 8.-9. klasser. Ressourcerne koncentreres om de mindste elever, viser ny rapport.

Hvis 95 procen af de danske børn skal have en ungdomsuddannelse, er der grund til at fokusere på specialundervisningen i udskolingen fra 7.-9. klasse. Eller rettere manglen på samme.

For en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der stort set ikke er nogen specialpædagogiske tilbud til større elever med behov for enten faglig eller social støtte. Der satses i stedet på en tidlig indsats i indskolingen.

»Den meget massive indsats i indskolingen lykkes, men eleverne i udskolingen bliver klemt,« siger Søren Langager, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitestskole og medlem af evalueringsgruppen bag rapporten.

Læser eleverne i de yngste klasser ikke godt nok, er der hjælp at hente ved specialundervisningen med blandt andet »læse-løft« og »reading-recovery«. Og det ser ud til at virke. Den seneste PIRLS-undersøgelse, der testede 4. klasseelevers læseevner viste gode resultater. Men udviklingen holder ikke hele vejen til 9. klasse. PISA-undersøgelsen testede de 15 åriges læseevner, og det rakte kun til en 15. plads blandt OECD-landene.

»Udskolingen burde være et mere markant interessefelt, når man ser på, at 95. pct af de unge gerne skulle gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Så det kommer bag på mig, at manglen på specialpædagogisk bistand i udskolingen er så tydelig,« siger Søren Langager

Han peger på, at skoler og kommuner med fordel kunne fordele ressourcerne anderledes, så læseindsatsen i de mindste klasser blev lagt i den almindelige undervisning, og man dermed frigiver ressourcer fra specialundervisningen, der kan bruges på de store elever.

Til ungdomsskolen
Rapporten fra EVA viser, at mange kommuner og skoler vælger at henvise børn med brug for specialundervisning til ungdomsskolen. Men evalueringsgruppen mener ikkke, det er godt nok, for de tvivler på, at elever med faglige eller sociale behov vil benytte sig af de frivillige tilbud efter skoletid.

Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Henrik Larsen, er enig i, at specialundervisningen er et kommunalt ansvar, og han vil gerne se på, hvordan de ældre elever også får den rette hjælp.

»Vi kan se, at den tidlige indsats virker, men for nogle elever varer denne gode udvikling ikke ved. Vi skal sende elever ud af folkeskolen, der kan klare en ungdomsuddannelse, så vi kan nå målet om, at 95 pct. får en ungdomsuddannelse,« siger Henrik Larsen.

Han efterlyser mere forskning på området, før han vil træffe nogle beslutninger,

»Det kan godt være, at man skal se på ressourcefordelingen af specialundervisningen, men vi skal vide, hvad der virker,« siger Henrik Larsen.