De ældre bliver rekordlænge på arbejdsmarkedet

Reformerne på efterlønsområdet og en højere levealder er ifølge eksperter blandt grundene til, at de ældre bliver længere og længere på arbejdsmarkedet. Og det er en glædelig udvikling, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske ældre mellem 59 og 65 år er ikke sådan at ryste af pinden. Det viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, der viser en stigning på 20 procent i beskæftigelsen blandt arbejdsmarkedets ældste siden 2008.

Og det betyder altså nu, at det er 46,4 procent af de ældre, der bliver i deres job, selvom beskæftigelsen i samme periode er faldet markant blandt de yngre medarbejdere. »Politikerne har sendt et signal om, at det er ønskeligt, at flere ældre kommer i arbejde, og man har også lagt noget handling bag blandt andet at reformere efterlønsordningen og dagpengene. Det har medført, at flere ældre nu har mulighed for at være i beskæftigelse - og det betyder, at vi i Danmark har bedre mulighed for at skabe beskæftigelse - også til de yngre,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen.Og det er glædeligt, mener Erik Simonsen, der forklarer, at når de ældre fortsat sidder på pinden, efter de har rundet de 60, har man mulighed for at udvide arbejdsudbuddet og holde fast i nogle af de kvalifikationer, som de ældre medarbejdere har, som markedet efterspørger.»Det meget attraktive tilbud om efterløn er afviklet, og det gør, at der ikke er noget, der hindrer de ældre fra at fortsætte med at udføre det arbejde, der er efterspurgt af virksomhederne,« siger Erik Simonsen.

På Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen også, at tendensen har positiv betydning, her peger forskeren nemlig på, de ældres øgede tid på arbejdsmarkedet afhjælper de potentielle problemer ved ældreboomet.

»Når de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, afmonterer vi en del af den her demografiske udfordring, som vi potentielt stod overfor, hvor en mindre del af arbejdsstyrken skal forsørge en større del af befolkningen, der går på pension. Så ældrebomben bliver jo et mindre problem,« siger Flemming Larsen.

Han peger dog på, at de ældres længere tid i sadlen kan betyde, at nogle af landets ældste vil komme i klemme.

»Når man indretter hele forsørgelsesgrundlaget efter den her ændrede tendens blandt de ældre på arbejdsmarkedet, kommer man til at ramme nogle grupper meget hårdt. Mister man eksempelvis sit arbejde som 60-65-årig, så er det meget svært at få et nyt, og i og med at pensionsalderen bare stiger og stiger, så vil nogle altså komme i klemme i det her system,« siger Flemming Larsen.

Og den bekymring har man også hos Ældre Sagen, hvor man frygter, at de ældre, der ikke kan fortsætte deres job, bliver overset.

»Det, man skal huske på, er, at der stadig er nogen, der bliver ramt af arbejdsulykker og nedslidning eller sygdom, som derfor ikke nødvendigvis kan følge med den store brede gruppe. Og der er det altså vigtigt for os, at de også får nogle rimelige og gode muligheder for at trække sig tilbage,« siger Peter Halkjær, der er økonom i Ældre Sagen, der dog også glæder sig over tendensen.

»Tendensen viser et stigende overskud, et bedre helbred og et bedre uddannelsesniveau blandt den her aldersgruppe, som gør, at der er flere, der har interesse i og glæde ud af at fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet. Og det burde kun spille positivt ind på arbejdsmarkedet, at der bliver flere medarbejdere over 60«.

Mens 20 procent flere af de ældre bliver på arbejdsmarkedet, har der ifølge Agenda været et fald på ti procent i beskæftigelsen for dem under 60 år siden 2008.