De åbne kaserner kan blive fortid

Forsvaret må nu genoverveje sikkerheden på tjenestestederne. Der var ellers lagt op til at udliciterer vagterne.

Der er langt fra den uskyldige historie, der går i forsvaret, om en stjålet 120 mm morter, der blev malet lyserød og foræret som happening til scenekunstneren Erik Clausen, til det store, professionelle våbenkup på Antvorskov kaserne i de små timer i går.

Efter alt at dømme var der tale om professionelle røvere med indgående kendskab til vagtrutiner og sikkerhedssystemer på den åbne kaserne ved Slagelse, som kørte bort med kraftige håndvåben af alle typer. Og fra morgenstunden går forsvaret i gang med at finde ud af, hvordan sikkerheden kan forbedres, så det ikke igen er muligt at vade lige ind på en kaserne, holde vagterne op og tømme våbenlageret.

En af forklaringerne på røveriets succes var det forhold, at der er fri adgang til de fleste danske kaserner både dag og nat. Man kører eller går lige ind og opsøger kun en vagt, hvis man er i tvivl om, hvor man skal hen. Om natten kan der som i Slagelse være en vagt på kasernen, bestående af en vagtkommandør og to menige. I Slagelse bestod vagten af en sergent og to konstabelelever, altså menige soldater, der ikke er færdiguddannede.

Vagterne ronderer nogle gange i løbet af natten omkring hegnet og i mønstre, som skifter, og har radiokontakt tilbage til vagtstedet, hvor tredjemanden holder øje med sikringsanlæg. Vagterne er bevæbnede, men det er uhyre sjældent, at militære vagter skyder så meget som et varselsskud.

Overvejede udlicitering
Fra 1. januar 2007 overtog Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FBE, ansvaret for vagterne på forsvarets tjenestesteder. Ved den lejlighed overvejede forsvaret længe og seriøst at udlicitere vagtopgaverne til private virksomheder, for den er dyr. Alene til vagterne på tjenestestederne kræves der 524 mand, og så er vagterne på de kongelige slotte ikke regnet med. Men ifølge chefen for driftsdivisionen i FBE, oberst Michael Bundegaard, faldt ideen bort, fordi private vagter ikke må bære skarpladte våben.

Men i går i Slagelse hjalp de skarpladte våben ikke, da røverne udefra helt enkelt kunne åbne døren ind til vagtlokalet og overrumple de tre vagter, hvoraf to påklædte lå og hvilede sig.

En af de første beslutninger, man kan vente sig nu, er at låse dørene til vagtlokalerne, så de kun kan åbnes indefra. Men ifølge Michael Bundegaard må man genoverveje det samlede trusselsbillede mod kasernerne, som ellers næsten alle er blevet sikkerhedsvurderet. »Det er klart, at hvis sådan noget som det her bliver normalbilledet, så skal vi hæve beredskabet tilsvarende,« siger obersten.

Vagter omlægges
Fra 1. februar går det ellers snarere den modsatte vej, når vagttjenesterne på en række af forsvarets tjenestesteder i hovedstadsområdet omlægges. I stedet for fast bemandede vagter bliver det kørende patruljer med udgangspunkt fra Svanemøllens kaserne i København, som suppleret med elektronisk overvågning skal holde øje med både forladte tjenestesteder som Flyvestation Værløse, den tidligere Forsvarskommando i Vedbæk og Jægersborg Kaserne og med bemandede steder som Jonstruplejren.

Som støtte findes en udrykningsenhed, som patruljerne kan tilkalde. Derudover har forsvaret stadig et antal ubemandede ammunitionsdepoter rundt om i landet, som er aflåst og forsynet med elektronisk sikring.