De 150.000 efternavnes land

Næsten 350.000 danskere har skiftet efternavn de seneste fire år, og i dag er der 150.000 forskellige efternavne i Danmark. En ekspert kalder Danmark for et navnesupermarked.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne er flittige kunder i det store navnesupermarked, hvor de kan købe sig til et helt nyt fornavn, komme til at hedde Olsen i stedet for Hansen, gøre deres mellemnavn til efternavn eller få sig et fornemt efternavn som Moltke eller Brahe.

Siden Danmark fik en ny navnelov for fire år siden, har næsten 350.000 danskere skiftet efternavn, og alene fra januar til juli i år blev der foretaget næsten 30.000 navneskift herhjemme.

Det når lektor og navneekspert Michael Lerche Nielsen, Københavns Universitet, frem til i en ny gennemgang af danskernes navneskift på baggrund af oplysninger fra Familiestyrelsen.

Han kan konstatere, at der i dag er hele 150.000 forskellige efternavne herhjemme og beskriver Danmark som »et slags navnesupermarked«. Han ser de mange efternavne som udtryk for, at danskerne »vil have mere individuelle navne«, ligesom indvandring bidrager til, at nye efternavne finder vej til Danmark.

»Almindelige navne som Jensen og Hansen går tilbage. Omvendt vil flere hedde noget som Fogh eller Vester­gaard. Der er også flere, der får fornemme navne som Bülow,« forklarer han:

»Samtidig bidrager globaliseringen til, at der hele tiden kommer nye efternavne til Danmark.«

Navne til fri afbenyttelse

Langt de fleste navneskift sker i forbindelse med ægteskab, hvor de nygifte kommer til at hedde det samme. Men med den nye lov er det også blevet muligt for to voksne, der lever sammen og har fælles børn, at få det samme efternavn, selv om de ikke er gift.

»Men det betyder ikke, at to veninder, der bor sammen på et kollegieværelse, kan få det samme navn,« lyder det fra Michael Lerche Nielsen.

Med loven har danskerne også fået lov til at tage såkaldt frie efternavne som Jensen, Nielsen og Hansen. Der er i alt 187 frie efternavne, og mange af dem er sen-navne som Olsen. De frie navne er almindelige og er bl.a. gjort frit tilgængelige for at give udlændinge mulighed for at få sig et dansk efternavn.

Over 5.500 danskere har siden 2006 valgt at få et af de 187 frie efternavne, der også tæller et så eksotisk efternavn som Nguyen, der er meget udbredt i Vietnam.

»Der er flere årsager til, at folk vælger et frit efternavn. Måske er de blevet skilt, måske vil de starte på en frisk efter at have siddet i fængsel, eller måske har de et dårligt forhold til deres familie og vil derfor have et andet navn,« forklarer Michael Lerche Nielsen:

»Men der kan også være indvandrere, der har været så trætte af, at de ikke kunne få et job, fordi deres efternavn var svært at udtale, at de har valgt at skifte til et almindeligt efternavn.«

Over 55.000 danskere har siden lovens indførelse fået opfyldt deres ønske om at få deres mellemnavn til efternavn. I dag er det ønske ikke nær så stort, som det var i de første år, efter den nye lov blev indført. Da var det i øvrigt også gratis at skifte navn. Men i maj 2007 blev der indført gebyr, og i dag koster det 460 kroner at få ændret navn.

Ingen tegneseriefigurer

I nogle tilfælde bliver ønsket om nye efternavne afvist. F.eks. fordi de minder for meget om allerede eksisterende navne, eller fordi de minder for meget om varemærker og tegneseriefigurer.

Men det kan lade sig gøre at få et sjældent efternavn, hvis det er muligt at få samtykke fra alle bærere. Det betyder, at den, der ønsker et sjældent navn, skal kontakte alle andre herhjemme med dette navn og have deres tilladelse til at tage det pågældende efternavn.

»Det er en stor opgave,« siger Michael Lerche Nielsen og henviser til, at der siden 2006 kun er foretaget 186 af den slags navneskift.

En anden mulighed med den nye navnelov er at få et patronymnavn. Altså at Jørgen Olsens datter kan komme til at hedde Jørgensdatter og ikke Olsen til efternavn. Denne navneskik er almindelig i Island.

»Det er fuldstændig som i vikingetiden,« forklarer Michael Lerche Nielsen.

Denne form for navngivning var i gamle dage udbredt på landet i Danmark, men i 1826 blev der indført faste slægtsnavne. Angiveligt er den berømte komponist Carl Nielsen en af de sidste danskere, der fik et patronymnavn. Hans far hed Niels Jørgensen.

Patronymer er ikke efterspurgte. Kun 113 er det blevet til siden 2006.

»Det er ikke mange. Måske er det moderne vikinger og herboende islændinge,« lyder det fra Michael Lerche Nielsen.