DBU suspenderer fodboldhold efter voldssag

Bestyrelsesformand Henrik Ravnild fra DBU København Fold sammen
Læs mere
Foto: ANNETT BRUHN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremad Amagers hold fra serie 3 suspenderes efter voldssag. Det skriver DBU på forboldunionens hjemmeside.

Det sker på baggrund af en voldsepisode i kampen mellem Fremad Amager og Christianias Sports Club søndag, hvor spillere og tilskuere overfaldt kampens dommer.

Kampen blev stoppet 10 minutter inde i anden halveg på grund af optøjerne, og politiet blev tikaldt. Dommeren måtte køres væk i ambulance efter voldsomme overfald.

Ifølge et anonymt øjenvidne, som BT har talt med, forløb kampen stille og roligt indtil 10 minutter inde i anden halvleg, da dommeren blæste i sin fløjte. Straffespark til CSC som på daværende tidspunkt var foran 1-0. Det fik en Fremad Amager-spiller til at brokke sig så meget, at han til sidst fik det røde kort. Her startede balladen.

En udskiftningsspiller fra Fremad Amagers bænk blev ifølge øjenvidnet så tosset over dommerens kort, at han valgte at forcere banen og spurte ind og slå dommeren bagfra. Spillere fra CSC-holdet valgte at forsøge at gå imellem spilleren og dommeren for at beskytte ham, hvilket blot fik situationen til at eskalere. Flere Fremad Amager-spillere begyndte nu at overfalde dommeren med slag og en af CSC-spillerne fik også slag mod hovedet.

DBU suspenderer holdet med øjeblikkelig virkning, og de skal på sigt tage stilling til, om Fremad Amager skal bortvises helt fra turneringen.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvad der er sket i denne sag og vi tager kraftigt afstand fra en sådan adfærd. Spillere og dommere skal kunne spille kampe uden at risikere voldelige overfald og truende adfærd fra andre spillere og tilskuere – det siger sig selv. Derfor har vi valgt at suspendere det pågældende hold med det samme og vil nu gennem gå sagens forløb«, udtaler bestyrelsesformand for DBU København, Henrik Ravnild, til DBU.

»Sager som denne er sjældne – men enhver sag er en sag for meget. Vi samarbejder med klubberne om at håndtere udfordringer med hold med disciplinære problemer, både i den konkrete situation og generelt. Vi vil nu sikre, at det arbejde har fuldt fokus« siger han.