Dansklærerforening: Dårlige staveevner hæmmer drenges fremtidsudsigter

Drenge i folkeskolen er ifølge en undersøgelse dårligere til at stave end piger. Dårlige stavekundskaber kan hæmme senere i arbejdslivet og i uddannelsessystemet, lyder det fra Dansklærerforeningen.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Nutids-r, sammensatte ord og stumme bogstaver driller de danske folkeskolelever.

Og det er særligt drengene, der har store problemer med at stave korrekt, viser en undersøgelse fra Dansk Sprognævn ifølge Berlingske.

Faktisk ligger 41 procent af drengene i den svageste tredjedel, når det handler om at stave korrekt. Det gælder kun 29 procent af pigerne.

Selv om en stavefejl hist og her ikke nødvendigvis betyder det store, så er det faktisk ganske alvorligt, mener formand for Dansklærerforeningens fællesbestyrelse, Jacob Buris Andersen.

»Der er et problem. For hvis ikke man kan stave ordentligt, kan det skade ens troværdighed og kommunikation. Selv om det kan synes kedeligt og lidt uvigtigt, er det enormt vigtigt, fordi folk tit reagerer negativt på stavefejl,« siger han og peger på, at stavning er en af nøglerne videre i skoleelevernes liv.

»Det kan få indflydelse på, hvad man kan senere hen i livet i forhold til arbejde, uddannelse og kommunikation med det offentlige,« siger dansklærerformanden.

Over de seneste år er danske skoleelever faktisk blevet dårligere til at stave.

Hvis man sammenligner afgangsprøverne fra 1978 til i dag, staver eleverne i dag syv procent dårligere end forældregenerationen ifølge Berlingske.

En af forklaringerne på, at stavefærdighederne bliver dårligere, hænger blandt andet sammen med måden at lære på, mener Jacob Buris Andersen.

»Der kommer tit undersøgelser, der viser, at vi staver dårligere. Men hvis man undersøgte færdighedsregning, vil vi sikkert også klare os dårligere. Det samme billede vil der være, hvis man undersøgte paratviden i geografi. Det skyldes blandt andet, at vi bruger tid på at lære noget andet i fagene end for 30 år siden,« siger han og uddyber:

»For manges fags vedkommende er der fokus på projektarbejde. I danskfaget er der mere fokus på at kunne forstå tekster og skrive tekster i forskellige genrer. Der er fokus på medier, som vi ikke havde for 40 år siden. Der findes nogle områder og prøver, der ikke eksisterede førhen,« siger Jacob Buris Andersen, der dog konstaterer, at man sagtens kan integrere stavning i andre aktiviteter end en diktat.

»Det behøves bestemt ikke at være slavearbejde,« siger han.