Danskerne vil ikke have fodlænker til voldsdømte

Læs mere
Fold sammen

Mens antallet af personer, der afsoner deres straf med fodlænker i hjemmet, ifølge DR er mere end fordoblet siden 2008, mener danskerne i en Epinion-måling, at det ikke skal kunne lade sig gøre for personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet eller sædelighedskriminalitet.

71 procent af danskerne er positive over for afsoningsformen ifølge målingen, som Epinion har lavet for DR. Men af de 71 procent mener næsten tre ud af fire, at det ikke skal kunne lade sig gøre at afsone med fodlænke, hvis man er dømt for vold eller sædelighedsforbrydelser som eksempelvis voldtægt, skriver DR.

I dag er en stor del af de, der afsoner med fodlænke netop personer, der har begået personfarlig kriminalitet eller sædelighedsforbrydelser, oplyser DR.

BNB