Danskerne vil ikke acceptere utryghed

Vores levestandard har aldrig været højere, men alligevel bliver danskerne stadig mere og mere utrygge. Det skyldes, at vi ikke længere er villige til at acceptere de risici, livet byder påos, mener ekspert.

Danmark har ry for at være et af de tryggeste og - ifølge Oprah Winfrey - lykkeligste lande i verden. Alligevel føler danskerne sig ifølge de nyeste undersøgelser stadig mere utrygge. Vi indsætter brudsikre ruder og alarmer i vores private hjem. Investerer i ledighedsforsikringer. Og valfarter til forebyggende konsultationer hos lægen. Når vi aktivt forsøger at gøre noget ved utrygheden, opnår vi nemlig ifølge flere eksperter i tryghed en psykologisk form for sikkerhed - en følelse af, at vi handler for at mestre de farer i livet, vi burde være foruden.

TrygFondens store måling fra 2009 viser, at danskernes generelle tryghed er faldet støt gennem de seneste fem år. Hvor indekstal 100 er maksimal tryghed, er vi dykket fra 87,8 i 2004 til 79,8 i 2009. Forskningschef i TrygFonden, Anders Hede, der er medforfatter til Tryghedsmåling 2009, peger på, at den overordnet set forbedrede levestandard egentlig burde have givet danskernes tryghedsfølelse et skub opad.

Den ulmende utryghed i det danske samfund får os altså til at sætte ind med sikkerhedsforanstaltninger på de områder, hvor der kan gøres en forskel. Rammes vi af en alvorlig kræftsygdom, valfarter vi derfor til alternativ kemoterapi i Tyskland eller kommer i forsøg med ny medicin. Ifølge Anders Hede falder utrygheden nemlig automatisk, når vi aktivt tager hånd om den. Står man i en situation, hvor man ikke har nogen indflydelse på, om jobbet flytter til Kina, må man kompensere for utrygheden ved for eksempel i stedet at investere i en ledighedsforsikring.

»Vores accept af risici er blevet meget mindre. Vi forventer af fremskridtet, at vi bør kunne behandle alle sygdomme, forhindre vold og beskytte vores hjem mod indbrud. Men her skuffer virkeligheden indimellem,« siger seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Anders Bjerre.

Kontrol giver tryghed

Når vi alligevel bliver mere og mere utrygge, er Hede derfor enig i, at det skyldes, at vi hele tiden flytter grænsen for, hvilke risikoelementer vi vil acceptere. Samtidig med at vi udvikler piller mod enhver sygdom og alarmer til ethvert hjem, har vi nemlig også udviklet et behov for at kunne kontrollere de risici, som omgiver os og truer vores tryghed.

»Utrygheden opstår i dag først og fremmest, når vi føler, vi mister kontrollen over de nære ting som vores sikkerhed eller sundhed. For eksempel frygter de færreste værtshusslagsmål, fordi de mener, de selv kan vælge de værste steder fra eller undgå at blive blandet ind i uheldige situationer. Her er hjemmerøverier, som vi absolut ingen kontrol har over, den helt diametrale modsætning,« siger Anders Hede.

Tryghed fremfor privatliv

»I dag oplever vi en række faktorer, der kan skabe utryghed, men som er svære at handle ud fra - det kan være alt fra klimaforandringerne til den økonomiske krise eller den øgede indvandring. Når man generelt føler sig mere utryg, bliver behovet for eksempelvis at sikre vores hjem mod indbrud også større,« siger Anders Bjerre, der samtidig peger på, at den stigende utryghed har fået os til at foretage et psykologisk skift, hvor vi i højere grad er villige til at droppe privatlivet og acceptere mere overvågning i samfundet for at opnå følelsen af tryghed.

»Ønsket om tryghed har - i kraft af blandt andet en øget overvågning på offentlige steder - skabt en ny form for privat offentlighed. Vi bygger huse med glasfacader, som dem vi ser i Ørestaden, og diskuterer helt uden problemer vores privatliv i S-toget. Hvis tendensen fortsætter, vil vi til gengæld blive mere utrygge de steder, hvor der ikke er overvågning - for eksempel i skoven og på stranden, hvor der ikke er overvågningskameraer,« siger Anders Bjerre.