Danskerne vender EU ryggen

Regeringens kamp for at fastholde udlændingepolitikken har kostet dyrt. Hver sjette dansker er blevet mere skeptisk over for EU, viser en Gallup-måling.

Foto: Dominique Faget / AFP

Vælgernes EU-skepsis er vokset markant som følge af sommerens ophidsede debat om EUs indvirkning på den stramme danske udlændingelov. Det viser en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende i dagene, efter at regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede en aftale, der netop skal dæmme op for EU-reglerne.

Hver sjette vælger har fået en mere negativ holdning til EU på grund af sagen, og det tal overrasker EU-ekspert ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode.

»Det er meget markant. Det viser danskernes følsomhed i udlændingespørgsmål,« siger Søren Dosenrode, der mener, at sagen er blæst helt ud af proportioner og minder om opstandelsen over EUs indgreb over for krumme agurker.

Regeringen havde ellers varslet et opgør med EU-forbeholdene netop i denne valgperiode, og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) var i går i Bruxelles for at forsøge at ændre det EU-direktiv, der har gennemhullet den danske udlændingepolitik.

Ifølge Dosenrode har regeringen måske begået en taktisk brøler ved at slå problemet med EF-Domstolens såkaldte Metock-dom så stort op, at danskerne løber skrigende bort fra EU-projektet. Men han tvivler på, at den øgede skepsis bider sig fast. Samme holdning har Venstres politiske ordfører Inger Støjberg:

»Jeg er meget opmærksom på de tal, I lægger frem. Vi skal op på hesten for at få rettet op på det. Men jeg er også overbevist om, at folk vil indse, at den faste og fair udlændingepolitik ikke er undermineret, og så tror jeg, at tingene falder til ro igen.«

Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen kan godt forstå, at danskerne flygter. Men det er regeringens egen skyld, mener han:

»Regeringen har snorksovet. Den har vidst det her i måneder og år, men den har ikke gjort noget, før det hele røg i luften i sommer.«

Gallup-målingen viser også, at opbakningen til at fjerne det centrale forbehold mod EUs fælles retspolitik styrtdykker. I maj ville 60 pct. vælgerne af med det vigtige forbehold. I dag er tallet 48 pct.