Danskerne undervurderer personer med handicap

Halvdelen af danskerne mener, at en person med handicap vil være ude af stand til at overtage deres job. Holdningen afspejler omfattende fordomme, som nu skal brydes ned.

Næsten halvdelen af danskerne tror ikke, deres job kunne udføres af en person med handicap.
Læs mere
Fold sammen

Hånden på hjertet. Kunne en person i kørestol overtage dit job, hvis I havde samme kvalifikationer og erfaring? Hvad med en døv person? Eller én med ADHD?

Stiller man danskerne netop de spørgsmål svarer omtrent halvdelen:

»Nej. Det er ikke muligt.«

Det viser en rundspørge fra Det Centrale Handicapråd, som flere end 7.600 danskere har deltaget i.

45 procent mener, at personer med ADHD og personer i kørestol umuligt vil være i stand til at varetage éns job, mens 60 procent mener, at det vil være umuligt for en døv person.

Det er et klart udtryk for, at danskerne undervurderer, hvad personer med handicap i virkeligheden er i stand til, mener Annemette Ruth, fungerende formand for Det Centrale Handicapråd, som rådgiver regeringen og Folketinget i handicapspørgsmål.

»Det er overraskende, at så mange mener, at personer med handicap ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår. Det tyder på, at vi har et helt fejlagtigt billede af, hvad man er i stand til med et handicap,« siger Annemette Ruth.

»Alt for ofte bliver alle med handicap skåret over én kam.«

Blandt gruppen af personer med handicap har 43 procent et arbejde, mens beskæftigelsesgraden for personer uden handicap er 77 procent. Ifølge Eurostats opgørelse fra 2014 indtager Danmark en tvivlsom fjerdeplads over EU-lande med størst forskel i beskæftigelsesgraden mellem personer med og uden handicap. Kun i Holland, Rumænien og Ungarn er forskellen større.

Vores manglende tro på, at personer med handicap kan bestride et job, kan være én af forklaringerne på, at mange står uden arbejde, mener adjunkt på VIA University College Finn Amby, som har skrevet en Ph.d.-afhandling om netop handicapområdet og beskæftigelse.

Finn Amby – som selv er blind – bliver ofte forbavset over, hvor uvidende og skeptiske danskerne er over for personer med handicap.

»Vi kan efterhånden tale åbent om rigtig mange ting. Men handicap er stadig et tabu. Vi har en oplevelse af, at Danmark er et foregangsland på handicapområdet, men vi er slet, slet ikke kommet så langt, som vi tror,« siger han.

Fordomme om fordomme

Undersøgelsen fra Det Centrale Handicap­råd viser, at fordommene fordufter blandt de personer, som kender folk med handicap.

Men rådet er bekymret for, om ledere ikke ansætter personer med handicap af frygt for, hvordan de andre medarbejdere vil reagere.

Ud over fordomme om personer med handicap har vi nemlig også fordomme om andres fordomme.

Mens 45 procent svarer, at de uden tøven ville sige ja til at få en kollega med et handicap, tror blot 7 procent, at de nuværende kollegaer også ville svare ja uden at tøve.

Formand for Danske Døves Landsforbund, Janne Boye Niemelä, tilføjer, at også personer med handicap til tider spænder ben for sig selv. Generationers fordomme har smittet af på hovedpersonerne selv, som ofte stiltiende accepterer præmissen.

I takt med at en ny generation kommer til orde, spørger flere dog sig selv, om fordommene virkelig er i orden. Det rykker langsomt ved omgivelsernes begrænsninger. Janne Boye Niemelä mener ikke, at der findes et job, en døv reelt ikke ville kunne varetage.

»Der findes døve læger, piloter og sygeplejersker med stort ansvar. Det handler i høj grad om at tro på, at det kan lade sig gøre. Både for personer med og uden et handicap,« siger hun og understreger, at fordommene om eksempelvis døve har eksisteret så længe, at de bliver fast inventar på arbejdsmarkedet. Et problem, der ifølge Det Centrale Handicapråd også gennemsyrer andre former for handicap. Og på andre områder i livet.

Møder fjerner skyklapper

Derfor fik Det Centrale Handicapråd i 2014 til opgave at lave en plan for, hvordan man bekæmper fordommene i Danmark.

Det er en vanskelig opgave at nedbryde fordomme med hundredvis af år på bagen, erkender formand Annette Ruth. Men nu er strategien færdig.

Kort fortalt går den ud på, at personer med og uden handicap skal have langt flere møder med hinanden. Allerede fra barndommen og i alle hverdagssituationer. Det er netop de møder, som effektivt kan nedbryde fordomme, mener Annemette Ruth.

»Hvis man aldrig ser mennesker med handicap, styrker det den forkerte opfattelse af, at de ikke har noget at bidrage med i samfundet,« siger hun.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) har fået præsenteret strategien og håber, at den kan hjælpe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet.

»Der er nogle holdninger, som trænger til at blive flyttet. Fordomme står i vejen for, at en masse mennesker får mulighed for at bidrage med deres ressourcer,« siger ministeren.