Danskerne tror ikke på bedre velfærd i fremtiden - tværtimod

Kun seks ud af 100 mener ifølge en meningsmåling, at velfærden i Danmark bliver bedre i fremtiden. Et flertal mener heller ikke, at velfærden er forbedret i det seneste årti. Det er »et mysterium,« mener finansministeren.

Plejecenter Sølund hvor de ældre er til gymnastik og på bustur
Læs mere
Fold sammen

Arrivederci, Franz. Arrivederci, Franz ...

Fem beboere på Danmarks største plejehjem, Sølund, gør gymnastik i den hyggelige stue i bunden af den store gule bygning ved Sortedamssøen på Nørrebro i København. Dansktopsangeren Birthe Kjærs kærlige ord til sin sydlandske flirt får de gamle til at strække nakken og skubbe hoften en anelse længere frem.

Morgengymnastik er en af mange frivillige aktiviter på programmet denne fredag. På Sølund er der mange steder, man kan putte pengene hen. Men her er morgengymnastik, mandeklub og maleværksted lig med velfærd.

Den velfærd, som danskerne føler, er truet.

Frygten for fremtiden

Efter år med socialdemokratiske reformer af klassiske velfærdsstatslige ydelser som dagpenge og førtidspension; Efter en sommer med hård debat om omprioriteringsbidrag og kontanthjælpsloft med store velfærdsdemonstrationer til følge; Efter en sensommer, hvor Lars Løkke Rasmussen har fremlagt en økonomisk 2025-plan for Danmark, der byder på lavere SU og senere tilbagetrækning, ser danskerne ifølge en ny Gallup-måling pessimistisk på fremtidens danske velfærdssamfund­. 56 pct. af danskerne forventer, at velfærden i fremtiden bliver ringere end i dag. Blot seks af 100 tror, den bliver bedre. Samtidig er tre af ti danskere enige i, at velfærden er blevet bedre over de seneste ti år. Men det afviser de resterende.

Men har danskerne overhovedet ret?

Fornuft og følelse

Jan Nybo Jensen har været centerchef på Sølund i syv år og har 13 års erfaring som leder af plejehjem. Han kører Sølund som en forretning og bryder sig ikke om at kalde nogles hænder kolde og andres varme. Alle her udfører velfærd, og nye maskiner må gerne hjælpe til.

»Jeg har den samme normering i plejeafdelingerne, som jeg havde for 13 år siden. Og på nogle punkter er vi faktisk blevet bedre, især fagligt og til at behandle borgerne individuelt,« siger Jan Nybo Jensen.

Foto: Malene Anthony Nielsen. Forstander på plejecenter Sølund, Jan Nybo Jensen. Fold sammen
Læs mere

Pleje af ældre er et af velfærdsstatens tilbud, men rummer også en af velfærdsstatens udfordringer: Et stigende antal ældres pleje i alderdommen skal finansieres af færre yngre.

Det oplever man på egen krop og i eget budget på Sølund. Sygdommene er i dag mere komplekse og kræver hjælp fra dyrere sygeplejersker – sundhedshjælpernes kompetencer rækker ikke. Budgettet bliver strammere år for år. Men det går. For nu. Pengene tages fra administration eller andet, der ikke har ansigtet direkte vendt mod beboerne. Men det er på lånt tid.

»Vi kan godt køre et par år til, men vi skal være ærlige. På et tidspunkt bliver effektiviseringer også til reelle besparelser. Skal vi have færre aktiviteter eller mindre pleje på afdelingerne? Der er vi inde ved kerneydelserne, inde ved velfærden.«

På velfærdens slagmark

Spørgsmålet om velfærden har været en politisk slagmark i Danmark i årtier, hvor ingen rigtigt har kunnet finde en vinder. Anders Fogh Rasmussen og hans VK-regering blev i nullerne beskyldt for at slagte velfærden, men historiebøgerne fortæller en anden historie.

I hvert fald fald hvis man måler velfærd i vækst i det offentlige forbrug, og det gør mange. For de offentlige forbrug går især på politifolk, sygeplejersker og lærere.

Poul Nyrup Rasmussen tilførte i snit et par procent ekstra kroner år for år, og det faldt under Fogh, men ikke dramatisk. Siden har hverken Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt i deres embedstid tilført mere end deres forgængere. Hvis Fogh slagtede velfærden, ja, så gjorde Thorning også.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen sidder midt i forhandlingerne om en økonomisk 2025-regel, men vil gerne bruge fem minutter på at se tilbage.

»Velfærden er ikke blevet dårligere i de seneste ti år. Det var et mysterium for mig, at danskerne i nullerne oplevede, at velfærden blev ringere, når man ved, hvor meget vi postede i den,« siger han.

Men hvorfor troede danskerne det så?

»Tingene gik godt, og vi fik samtalekøkkener og alt det, og de krav overførte man så, når man gik ned på barnets skole og så, at toiletterne ikke var lige så fancy der. Der er noget psykologi omkring det her.«

»Virkeligheden interesserer ingen«

Foto: Malene Anthony Nielsen. Centerchef Jan Nybo Jensen kører sit plejehjem som en forretning. For ham er velfærd især den tid, som plejere har ansigt til ansigt med plejehjemmets beboere. Indtil videre har han formået at gennemføre besparelser uden at ramme plejen. Men det kan blive svært i fremtiden, mener han. Fold sammen
Læs mere

Ofte er det Finansministeriet og dets minister, der skal stå på mål for velfærdspolitikken.

Dér sad Thor Pedersen (V) fra 2001 til 2007. Da han hører danskernes besvarelse i undersøgelsen, konstaterer han drøjt:

»Virkeligheden interesserer ingen.«

For velfærden steg i start-nullerne. Men derudover er han personligt led og ked af, at det eneste mål for velfærd er »flere penge« eller »færre penge«.

»Hvad er velfærd? Er det velfærd, hvis vi har et samfund, hvor familier kan klare sig selv og har det godt uden at få hjælp udefra? Nej, det er det ikke hos de fleste danskere.

Vi måler i stedet velfærd på, hvor mange penge vi bruger på det, som folk ikke selv magter. Sygehuse, børnepasning og lægebesøg. Så hvis vi tager alle penge fra folk og bruger hver en krone i det offentlige, så er det optimal og god velfærd. Nordkorea er et godt eksempel. Det ville være total velfærd.«

For Thor Pedersen er velfærd noget andet. Velfærd er, når man som borger også har noget tilbage til sig selv. Her er opskriften:

»Punkt et – at flest mulige kan klare sig selv og få det liv, de gerne vil have. Punkt to – at når man så har brug for hjælp, får man den bedste kvalitet til den rigtige pris.«

Claus Hjort Frederiksen mener ikke, at velfærden står for fald. Regeringens egen 2025-plan byder på en forsikring om velfærd i fremtiden.

»Foretager man sig ingenting, vil velfærden blive dårligere,« lyder det.

Men er skattelettelser også velfærd?

»Det er en del af velfærden, at du har råd til en ny bil, et nyt køkken eller en tur til Tyrkiet. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at sænke skatten og velfærd, vel nærmere tværtimod.«

På Sølund har man også oplevet, at kravene bliver større. Især fra de pårørende.

»Pårørende forventer oftere, at vi kan fortælle lige præcis, hvad deres familiemedlem har lavet hele dagen. Før var man oftere mere tilfreds, nu undersøger man mere, hvad man har krav på,« siger Jan Nybo Jensen.

Om velfærden bliver bedre i fremtiden?

Ja, siger han, men det kræver mod.

»Det handler om at turde prioritere, om at turde tage noget fra nogen og give det til nogle andre. Hvorfor skal folk, der ikke har brug for varmehjælp, have det? Jeg tror, at vi bliver nødsaget til selv at betale for noget af det.«